Gå til indhold

Stor søgning til strategiske forskningsprojekter inden for nanoteknologi, bioteknologi og IKT

16. december 2011
Det Strategiske Forskningsråds programkomite for strategiske vækstteknologier har nu offentliggjort listen over årets bevillinger. Komiteen støtter tværdisciplinær forskning knyttet til nanoteknologi, bioteknologi og IT samt projekter inden for ”intelligente samfundsløsninger”

Stor søgning, høj kvalitet og stor relevans

De otte projekter, der i år har opnået støtte er udvalgt blandt 61 ansøgninger. Det ansøgte beløb var på ca. 1,1 mia. kr., ca. 10 gange så stort et beløb, som de 113 mio, komiteen havde mulighed for at uddele. Komiteens formand, CEO Henrik Reif Andersen er meget tilfreds med både ansøgninger og bevillinger: ”Vi har igen i år modtaget mange, og meget stærke ansøgninger, hvilket naturligvis har gjort vurderingsprocessen vanskelig. Med de otte ansøgninger, vi har haft mulighed for at støtte, mener jeg, at vi har et usædvanligt stærkt og relevant felt af strategiske forskningsprojekter, der vil kunne have meget stor effekt i både samfund og erhverv fremover.”

Der er blandt årets bevillinger flere projekter, der befinder sig på grænsefladerne mellem nanoteknologi og bio- og sundhedsteknologi. ”Vi har i Danmark et antal meget stærke og velfungerende, tværdisciplinære forskningsmiljøer, og det er en stor glæde at kunne støtte disse miljøers meget nyskabende aktiviteter, der på sigt vil kunne få stor betydning for både sygdomsbehandling og udviklingen i erhvervslivet.” fortæller Henrik Reif Andersen.

Stor erhvervsdeltagelse

At alle de støttede aktiviteter vil kunne få betydning i erhvervslivet illustreres bl.a. af en betydelig erhvervsdeltagelse. I alt deltager 19 danske og udenlandske virksomheder i projekterne, og de lægger samlet mere end 20 mio. kr. i arbejdet i form af både egenfinansierede aktiviteter og kontante bidrag. Blandt de 19 virksomheder er de 12 små og mellemstore. ”Det Strategiske Forskningsråd lægger stor vægt på samspillet mellem offentlig og privat forskning, og har fokus på en aktiv deltagelse fra de potentielle brugere af forskningens resultater. Det muliggør en hurtig og effektiv udnyttelse af den opnåede viden, og det gør samtidig, at forskningen kan trække på ekspertise og markedsnær erfaring fra erhvervslivet. Det giver langt bedre projekter og større effekt”, siger Henrik Reif Andersen.

Samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer

Det Strategiske Forskningsråd lægger også vægt på, at forskningen udføres i samspil med den bedste forskning i udlandet. I alle otte bevillinger indgår i større eller mindre grad samarbejde med udenlandske forskningsmiljøer. I alt 11 udenlandske universiteter har forpligtet sig som egentlige partnere i konsortierne bag bevillin-gerne. Disse kommer dels fra en række europæiske lande, dels fra Taiwan, Kina, Singapore og USA.

Der udbydes ikke ”rene” IT-midler i 2012

I to af årets bevillinger indgår finansiering fra den særlige pulje om ”Intelligente samfundsløsninger”. Det handler om de sidste midler af de i alt 125 mio. kr., der blev afsat i forbindelse med den politiske aftale om fordeling af UMTS-midlerne i november 2009. Disse midler har haft klar fokus på at styrke dansk IT-forskning og anvendelsen af dens resultater i mange forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Finansloven for 2012 vil ikke rumme nye midler til dette område. Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier vil derfor i 2012 alene opslå midler inden for det tværdisciplinære nano, bio og IKT (informations- og kommunikationsteknologi)-tema.

Programkomiteens formand, Henrik Reif Andersen, beklager stærkt dette forhold:
”At vi i Danmark har en solid og kvalificeret IT-forskning er en helt nødvendig forudsætning for, at vi kan udnytte IT begavet og konkurrencedygtigt inden for stort set alle brancher og sektorer. Samtidig er universiteter, der arbejder på et internationalt højt niveau inden for IT, en afgørende forudsætning for uddannelsen af de medarbejdere, der skal håndtere fremtidige digitale udfordringer i både den offentlige og private sektor.”

”I Danmark har vi mulighed for at få skabt mange arbejdspladser ved ikke kun at være IT-forbrugere men også ’IT-opfindere’ – og det kræver forskning!” slutter Henrik Reif Andersen.

Årets otte bevillinger er:

- ELECTROMED - Elektrospundne biomimetiske nanofibre til regenerativ medicin ledet af professor Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus Universitet

- MUSE - Multisensor DVD Platform ledet af professor Anja Boisen, DTU Nanotech, Danmarks Teknisk Universitet

- Imaging af Demens (iDEA)
- Udvikling af kontraststoffer og tidlig-stadie in vivo detektionsmetoder til medikamentudvikling og intervenering ledet af professor Niels Chr. Nielsen, iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet

- NanoBar
- Nanopartikel-system til leverance af nukleinsyre-baseret medicin over biologiske barrierer ledet af professor Jørgen Kjems, Professor Jørgen Kjems, iNANO & Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet

- ANaCell
- Højopløsnings-analyse af celler ved hjælp af nanotråde ledet af lektor Karen Laurence Martinez, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi & Nano-Science Center, Københavns Universitet

- CoSound
– Kognitive systemer til interaktiv berigelse af lyd ledet af lektor Jan Larsen, DTU Informatik, Danmarks Tekniske Universitet

- Nanoguide
- Præcisionsbehandling af kræft ved nanopartikel guided radioterapi ledet af Lektor Thomas Lars Andresen, DTU Nanotech, Danmarks Tekniske Universitet

- EcoSense
- Kollektive målinger og makroskopiske analysemetoder til at reducere virksomheders og samfundets miljømæssige fodaftryk ledet af Professor Kaj Georg Grønbæk, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Handlinger tilknyttet webside