Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom uddeler 209 mio. til sundhedsvidenskabelig forskning

’Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation’

Om forårsuddelingen 2011

FSS er nu færdig med at uddele midler i forbindelse med rådets forårsopslag for 2011. Det indbefatter ansøgning om støtte til virkemidlerne Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, Større forskningsprojekter, Forskningsprojekter, Databaser, Biobanker, Delestillinger, Individuelle postdocstipendier samt Skolarstipendier.

Til Sapere Aude: DFF-Forskningsleder modtog rådet 43 ansøgninger og otte fik bevilling (bevillingsprocent 18,6). Til Større forskningsprojekter, Forskningsprojekter, Databaser, Biobanker og Delestillinger modtog rådet i alt 536 ansøgninger og af disse fik 77 bevilling (bevillingsprocent 14,4). Rådet modtog 140 ansøgninger til postdocstipendier og af disse fik 16 bevilling (bevillingsprocent 11,4). Til Skolarstipendier modtog rådet 118 ansøgninger og 15 fik en bevilling (bevillingsprocent 12,7). Det samlede ansøgte beløb er på ca. 2257 mio. kr., og rådet har i alt uddelt ca. 209 mio. kr.

I denne forbindelse udtaler FSS’ formand professor, overlæge, dr.med. Niels Borregaard: "Som det fremgår af ovenstående tal, er en bevilling fra FSS en klar blå-stempling af forskningen. Der er tale om et udskilningsløb, hvor kun de bedste af de bedste kan få en bevilling grundet rådets begrænsede midler. Vi kunne let have uddelt det dobbelte uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er rådets håb, at en positiv vurdering fra rådet kan benyttes som løftestang til at opnå støtte fra anden kilde."

Nyt fra rådet
I det kommende opslag for foråret 2012 vil man bl.a. kunne se, at virkemidlerne databaser og biobanker ikke længere er at finde. Man vil naturligvis stadig kunne søge støtte til disse aktiviteter, men fremover vil det ske gennem virkemidlerne Forskningsprojekter og Større forskningsprojekter.

Spørgsmål fra ansøgere

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom har fået flere henvendelser fra ansøgere om Skolarstipendier, der spørger til, hvorfor succesraten på dette virkemiddel er faldet. Svaret på spørgsmålet er simpelthen, at rådet ikke har fundet, at kvaliteten på såvel de ansøgte projekter, ansøgernes cv og publikationsliste samt de studerendes kvalifikationer har kunnet berettige en højere succesrate. Således er flere ansøgninger faldet på, at vejleder ikke har den fornødne erfaring som forskningsleder eller ikke har beskæftiget sig videnskabeligt med emnet i tilstrækkeligt omfang. Det er rådets håb, at ansøgningerne om skolarstipendier fremadrettet vil stige i kvalitet, da rådet lægger stor vægt på at kunne støtte rekrutteringen af lægestuderende til forskning.

Et andet spørgsmål, der jævnligt kommer op, går på den geografiske fordeling af midler. Altså spørgsmålet om, hvorvidt forskningsmidlerne fordeles jævnt til de forskellige forsknings-institutioner i landet. Her er rådets svar ganske enkelt, at det slet ikke er en parameter, der tages hensyn til. Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom støtter den bedste forskning i landet uden skelen til, hvor den måtte foregå.

Endelig er der mange ansøgere, der ønsker at vide, hvilke krav FSS har til ansøgers cv og publikationsliste. Dette spørgsmål kan imidlertid ikke besvares entydigt. FSS vil i den forbindelse gerne understrege, at antallet af publikationer i sig selv ikke er en faktor, der indgår i bedømmelsen. Det gør derimod det forskningsmæssige indhold af publikationerne, hvilket ofte reflekteres i tidsskrifternes impact faktor.

Typiske grunde til afslag

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom modtager hvert år rigtig mange ansøgninger af høj kvalitet. Selv om rådet således let kunne uddele langt flere midler end det gør i dag, finder rådet ikke desto mindre, at en del ansøgninger er af en kvalitet, der ligger ganske langt fra det, der kræves, for at en bevilling kan komme på tale.

En af de typiske svagheder ved ansøgningerne til FSS er, at ansøgers videnskabelige kvalifikationer ikke er tilstrækkelige. Det er således vigtigt, at ansøger kan dokumentere en produktion af artikler publiceret i høj-impact internationale tidsskrifter. Her skal det understreges, at rådet naturligvis tager hensyn til ansøgers ’ph.d.-alder’: en postdoc-ansøger, en nyudnævnt lektor og en professor bliver ikke sidestillede.

Rådet giver også en del afslag som skyldes, at det ansøgte projekt kun i begrænset omfang kan siges at være forskning. Det gode projekt har en vigtig hypotese og tydelige forskningsspørgsmål, som søges undersøgt og afklaret. Rådet støtter således ikke projekter, hvis hovedformål er at opsamle data, at udvikle metoder eller apparatur eller eksempelvis at kvalitetssikre behandlingsmetoder uden i øvrigt at fremme den videnskabelige erkendelse nævneværdigt.

En betragtelig mængde ansøgere får afslag begrundet i, at der ikke i projektet er anskueliggjort tilstrækkelig forskningsmæssig fornyelse, at der er en uklar eller uhensigtsmæssig problemformulering, eller at projektbeskrivelsen ikke har tydeliggjort det teoretiske eller metodiske grundlag. Denne type fejl, mangler eller svagheder vil naturligvis altid være at finde blandt ansøgninger til et forskningsråd. Rådet vil gerne opfordre ansøgere, ikke mindst dem med begrænset erfaring i at skrive ansøgninger, til at søge sparring med deres kolleger.

Rådet har noteret sig, at en del ansøgere indsender ansøgninger, hvor det ansøgte beløb er urealistisk højt. Det kan typisk skyldes to forhold. 1) Ansøgeren har søgt om et stort beløb til et projekt, hvis forventede videnskabelige udbytte synes beskedent i forhold til beløbet. Måske havde projektet været værd at støtte, hvis det ansøgte beløb havde været mere moderat. 2) Ansøger har udfærdiget et budget med klart overvurderede omkostninger til de beskrevne aktiviteter. FSS kan kun opfordre til, at ansøgerne udarbejder et realistisk budget.

Derudover er der de ansøgninger, der får afslag uden at blive realitetsbehandlet af rådet. Her har ansøgeren glemt dele af de obligatoriske oplysninger eller bilag, som er påkrævet ifølge opslagets afsnit 5.1 for overhovedet at komme til behandling i rådet. Af alle afslag er dette nok det mest ærgerlige og det, der lettest kan undgås. Nogle ansøgere har svært ved at acceptere, at sådanne fejl og forglemmelser medfører afslag. Til dette er der blot at sige, at kravene til ansøgningen fremgår af opslaget, samt at alle ansøgere skal behandles ens. Rådet således hverken kan eller vil se bort fra de krav, der nævnes i opslaget.

Ovenstående taget i betragtning ønsker rådet dog at påpege, at en større del af ansøgningerne falder i prioritering: "Rådet har desværre ikke mulighed for at støtte alle de gode projekter, og derfor må en del af ansøgningerne falde i prioritering. Rådet giver altid en faglig begrundelse for dette fald i prioritering, og det er vores håb, at det vil motivere ansøger til at søge igen", udtaler Niels Borregaard.