Social ansvarlighed på dagsordenen

Uddannelses- og Forskningsministeriet havde torsdag inviteret repræsentanter fra forskningsverdenen, erhvervslivet, organisationerne og medierne til at diskutere, hvordan vi får en samfundsengageret og socialt ansvarlig forskning - eller Responsible Research and Innovation (RRI), som er det begreb EU’s forskningsprogram Horizon 2020 opererer med.

• Læs pressemeddelelsen Vi har brug for en samfundsengageret og socialt ansvarlig forskning
• • Se programmet
• Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen bød deltagerne velkommen og sagde i sin tale, at forskningen er for vigtig til at overlade til forskerne alene:

  

- Alle i et demokratisk samfund har ret til at deltage i beslutninger med vital betydning for vores fremtid. Større åbenhed omkring forskningsresultater og mere involvering i forskningsprocessen vil ikke bare gavne samfundet - det vil også gøre forskningen bedre, sagde hun.

Professor i forskningskommunikation Maja Horst, Københavns Universitet, som var medarrangør af konferencen, sagde i sin introduktion til emnet, at der stadig er mange forskellige opfattelser af, hvordan social ansvarlighed i forskningen skal forstås. EU forstår RRI som forskning, der beskæftiger sig med noget, der er nyttigt og vigtigt, og samtidig inddrager samfundets aktører.

Men ansvarlighed i forskning kan også diskuteres som et mere begrænset spørgsmål, der handler om god videnskabsetik. Selv har hun defineret begrebet som ”aktiviteter, der sigter mod at holde videnskaben ansvarlig i forhold til værdier, der har generel tilslutning i samfundet.”

• Om Responsible Research and Innovation i EU
• Læs Ansvarlig forskning og innovation – hvad er det? på Videnskab.dk

Professor Richard Owen, der leder Responsible Innovation ved University of Exeter Business School i England, har som en af de centrale forskere på området været med til at udvikle en ramme for RRI i den britiske Engineering and Physical Sciences Research Council.

I sin tale på konferencen fortalte han blandt andet om SPICE-projektet, der var et geo-engineering projekt designet til at imødegå klimaændringer på en noget drastisk måde – nemlig ved at hænge en ballon på størrelse med Wembley op i atmosfæren og lade den slippe et stof ud, der skulle reducere indstråling til jorden. Hvilket naturligt nok afstedkom både etiske og politiske diskussioner, før projektet blev droppet.

• Læs Hvordan undgår vi farlig forskning? på Videnskab.dk

Derefter fulgte to paneldiskussioner, der henholdsvis diskuterede, hvorfor borgerne skal involveres i forskningen og hvordan ideen om en social ansvarlig forskning kan implementeres i forskernes forskningspraksis: Er der brug for regler fra samfundet eller de bevilgende fondes side, som kan regulere forskernes adfærd, eller skal man lade det være op til forskerne selv at vurdere, hvad der er ansvarlig forskning?

Der er ikke tvivl om, at spørgsmålet om socialt ansvarlig forskning er kommet højere på dagsordenen de senere år. Maja Horst sagde blandt andet i sine afsluttende bemærkninger, at forskerne efter hendes mening bør spille en aktiv rolle i fastlæggelsen af retningslinjer for, hvad der er socialt ansvarlig forskning i stedet for at få dem pålagt. Samtidig mente hun, at alle offentlige og private forskningsfonde bør indskrive overvejelser om RRI i deres støtteregler samt gøre det klart, hvordan den støttede forskning skal vurderes i forhold til dette.

Definitionen af socialt ansvarlig forskning er som nævnt stadig under udvikling og har endnu ikke fundet sin endelige form - hverken herhjemme eller internationalt.

 Torsdagens konference kan måske være et skridt hen imod en fælles forståelse af, hvad begrebet dækker, og hvordan det kan implementeres i praksis.

• Se tweets fra konferencen i storify (bedst i Chrome/Firefox)