Gå til indhold

Blogindlæg: Tysk, dansk og schweizisk erhvervsliv ligger nu på samme høje niveau for forskningsinvesteringer

28. januar 2014
Blogindlæg fra vores attaché i München: I slutspurten af 2013 udgav de europæiske statistikbureauer en perlerække af nye forskningsstatistikker. Og der er grund til at glædes i forskningsinteresserede kredse.

Fra blogindlægget:

...I Berlin kunne Bundesministerin für Bildung und Forschung Johanna Wanka den 10. december glæde sig over nye tal for Tysklands samlede forskningsinvesteringer: I 2012 anvendte tyske virksomheder og forskningsinstitutioner tilsammen 2.98 procent af BNP. Dermed har Bundesrepublikken nu for første gang nået Barcelona-målsætningen (at EU-landene  bør bruge mindst 3 procent af BNP på forskning og udvikling). Danmark nåede første gang Barcelonamålet i 2009 ifølge tal fra Danmarks Statistik...

...Schweiz, som huser CERN, globalt førende universiteter og flere forskningsintensive multinationale farmaceutiske virksomheder, udgiver kun en egentlig forskningsstatistik hvert fjerde år... Opgørelsen viser, at schweiziske virksomheder i 2012 forskede for 2,2 procent af BNP mod 2,1 procent i 2008 (forrige opgørelsesår)...

Handlinger tilknyttet webside