Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2016 Nu bliver fremdriftsreformen lempet

Nu bliver fremdriftsreformen lempet

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget at lempe fremdriftsreformen. De lange studietider skal stadig nedbringes, men uddannelsesinstitutionerne får mere frihed og fleksible rammer til, hvordan det skal foregå.
Kontakt
Adrian Lema
Souschef
Tlf.: +45 72 31 81 26
Email: adl@ufm.dk
Trine Søndergaard
Souschef, pressekonsulent
Tlf.: +45 72 31 80 09
Email: tri@ufm.dk

03. maj 2016

Fremdriftsreformen, der betyder, at universiteterne frem mod 2020 skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, bliver nu lempet. Det sker efter, at et bredt flertal i Folketinget i dag har justeret loven.

Med den nye lov ophæves en række centrale regler, så uddannelsesinstitutionerne får mere frihed til selv at fastsætte reglerne. Blandt andet afskaffes det centrale krav for universiteterne om obligatorisk tilmelding til fag og prøver. Den nye reform giver også universiteterne mere fleksibilitet til at tilrettelægge uddannelserne i forhold til de konkrete udfordringer og behov.

- Fremdriftsreformen blev indført, fordi alt for mange studerende er forsinkede på deres studier. Desværre betød reformen også en masse bøvl og bureaukrati. Det har vi ændret på nu, og det er jeg rigtig glad for. Målet er der ikke ændret på. De meget lange studietider skal bringes ned, men institutionerne får mere frihed til at vælge, hvilke tiltag der skal til for at få det til at ske, siger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

Som noget nyt får universiteterne samtidigt mulighed for at fastsætte forskellige karakterkrav for ansøgere, der optages i henholdsvis kvote 1 og 2.

Som et eksempel vil universiteterne få mulighed for at have karakterkrav i kvote 1 og samtidigt have fleksibilitet i optaget uden karakterkrav via kvote 2. Dette giver således mulighed for, at studerende i kvote 2 ikke behøver at have et karaktergennemsnit på f.eks. mindst 6.

- Formålet er at øge universiteternes fleksibilitet i optagelsesprocessen og give universiteterne flere muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse. Derved er der større chance for, at alle optagne studerende – uanset deres adgangsgrundlag – har de nødvendige kvalifikationer for at kunne opfylde uddannelsens faglige mål og gennemføre uddannelsen, siger Ulla Tørnæs.

Fakta om justering af fremdriftsreformen

  • Universiteterne skal fortsat reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020. En studerende må fortsat i gennemsnit være ni måneder forsinket, uden at det har konsekvenser for universiteternes pengepung. 
  • Det bliver ikke længere obligatorisk for alle, at studerende skal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår.
  • Der kan ligeledes gives mulighed for, at de studerende kan framelde sig eksaminer. Fremover er det institutionerne selv der skal fastsætte, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes.
  • Institutionerne får mulighed for at fastsætte et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point per studieår på alle eller enkelte uddannelser.
  • Institutionerne får desuden mulighed for at anvende løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser.
  • Universiteterne får mulighed for at dispensere fra reglerne om tilmelding til fag og prøver og fra eventuelle krav om studieaktivitet for studerende, der også er iværksættere. Det samme gælder for studerende, der sideløbende med studiet er formænd for frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
  • Studerende får mulighed for faglig relevant supplering op til 30 ECTS-point med henblik på at opnå optagelse på en kandidatuddannelse. Hvis suppleringen gennemføres efter afsluttet bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, er det en betingelse, at ansøgeren er blevet betinget optaget på kandidatuddannelsen, inden suppleringen påbegyndes. Fremover finansieres suppleringen som før 2013 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.
Senest opdateret 03. maj 2016