Uddannelses- og forskningsministeren undersøger stigende udgifter til SU til EU-borgere
Når EU/EØS-borgere kommer til Danmark for at tage en uddannelse, og samtidig arbejder 10-12 timer om ugen, har de ret til at få SU. Det benytter flere og flere sig af. Alene de seneste to år er 1.500 flere EU/EØS-borgere kommet til Danmark for at tage en uddannelse og få SU. Det viser uddannelses- og forskningsministerens årlige afrapportering til SU-forligskredsen.
Det er især de engelsksprogede erhvervsakademier, som tiltrækker udenlandske studerende. Derfor vil uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs undersøge udbuddet af de engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser, der har en høj andel studerende fra EU/EØS-lande. Samtidig vil hun drøfte med partierne bag SU-reformen fra 2013, om der er nogle huller i SU-reglerne, som skal lukkes.
- Jeg er meget bekymret over den voldsomme stigning i antallet af EU-borgere, som kommer hertil for at tage en uddannelse og få SU. Det har aldrig været meningen med det danske SU-system og EU's indre marked, at man skulle rejse til Danmark for at tage en gratis uddannelse, få SU og så tage hjem igen. Derfor skal vi undersøge, om de udenlandske studerende kommer i job efter endt uddannelse, og om de engelsksprogede uddannelsers kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet er høj nok, siger Ulla Tørnæs.
Med LN-dommen fra 2013 har EU-borgere, der er kommet til Danmark for at tage en uddannelse, fået adgang til SU, hvis de har et job ved siden af uddannelsen og dermed kan betragtes som vandrende arbejdstagere.
Som en del af SU-reformen fra 2013 blev der afsat cirka 390 millioner kroner til ekstra udgifter til SU til EU/EØS-borgere. Hvis dette overstiges væsentligt, har SU-forligskredsen aftalt at finde midler inden for SU-området og iværksætte værnsinitiativer.
Handlinger tilknyttet webside