Gå til indhold

Flere kvindelige forskere på de danske universiteter

11. december 2017
Universiteterne ansætter flere kvindelige forskere end tidligere, men mændene er stadig i overtal på forskergangene. Det viser Danmarks nye talentbarometer, som for første gang giver et samlet overblik over kønsfordelingen blandt forskerne på de danske universiteter.

Andelen af kvindelige forskere på universiteterne er samlet set steget de senere år. Stigningen er især sket blandt lektorer og professorer. I dag er ca. hver tredje lektor og hver femte professor en kvinde. Andelen af kvindelige adjunkter har siden 2011 svinget omkring 40 procent.

Det fremgår af det første nationale talentbarometer: ”Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer 2017”.

Selvom andelen af kvindelige forskere stiger, går udviklingen langsomt. Og til trods for den stigende andel af kvindelige forskere er der stadig langt færre kvinder end mænd blandt forskerne på universiteterne. Jo længere frem i det typiske akademiske karriereforløb man kommer, des færre kvinder er der.

Talentbarometret viser også, at kvinder inden for alle fagområder overvejende får færre bevillinger end mænd ved de offentlige forskningsfonde. Kvinder har også overvejende lavere succesrate end mænd, når de søger om bevillinger hos de offentlige forskningsfonde.

Endelig viser talentbarometeret, at de fleste af de danske universiteter i nogen grad eller i høj grad arbejder med ligestilling på personaleområdet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gå i dialog med universiteterne om talentbarometerets resultater.

Talentbarometerets hovedresultater:

Kvinder udgjorde i 2015 39 pct. af det videnskabelige personale på adjunktniveauet og 33 pct. på lektorniveauet, mens andelen af kvindelige professorer var 20 pct.

Andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale på de danske universiteter er steget fra i alt 27 pct. i 2007 til 32 pct. i 2015.

Andelen af kvindelige forskere er steget på alle videnskabelige hovedområder. Stigninger har været størst inden for humaniora fra 36 pct. i 2007 til 43 pct. i 2015 og sundhedsvidenskab fra 32 pct. i 2007 til 39 pct. i 2015.

Inden for natur- og teknisk videnskab har stigningen i andelen af kvindelige forskere været lavest - fra 22 pct. i 2007 til 25 pct. i 2015.

I 2015 var andelen af kvindelige bevillingshavere 18,2 pct. i Grundforskningsfonden, mens 32 pct. af bevillingsmodtagerne i Danmarks Frie Forskningsfond var i 2015 kvinder. 40 pct. af Innovationsfondens ErhvervsPhD-stipendier og 18 pct. af fondens bevillinger til iværksætterpiloter blev i 2015 bevilget til kvinder.

Om talentbarometret

  • Uddannelses- og Forskningsministeriet har i dialog med Danske Universiteter udviklet et dansk talentbarometer.
  • Med barometeret er der for første gang nogensinde skabt et samlet overblik over kønsfordelingen blandt de ansatte forskere på de danske universiteter og over kvinder og mænds muligheder for at gøre karriere i forskningssystemet.
  • Barometeret belyser ved hjælp af eksisterende viden og data samt enkle indikatorer en række aspekter omkring mænd og kvinders karriereveje på de danske universiteter.
  • Universiteterne kan bruge talentbarometret som et redskab til at understøtte deres indsats for at skabe gode og lige vilkår for ansættelse og forfremmelse af både mandlige og kvindelige forskere.

Kontakt

Johnny K. Mogensen
Kommitteret
Tlf.: 72318350
Email: jkm@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside