Nye mål for de videregående uddannelsesinstitutioner er på plads
Højt læringsudbytte. Høj studieintensitet. Fokus på arbejdsmarkedets behov. Eksempler på mål, som nu er på plads for uddannelsesinstitutionerne. Det sker med underskrivelsen af de strategiske rammekontrakter for 2018-2021 for hver enkelt uddannelsesinstitution med langsigtede ambitioner og uden detaljerede måltal.
Kontrakterne er lavet i dialog mellem den enkelte uddannelsesinstitution og Uddannelses- og Forskningsministeriet, og tager afsæt i den enkelte institutions strategi, udfordringer og styrkepositioner. Det er med andre ord ingen fælles pligtige mål i de nye kontrakter i modsætning til de tidligere udviklingskontrakter.
Kontrakterne skal medvirke til at sætte retning for udviklingen af og prioritering på den enkelte institution og derigennem synliggøre, hvordan institutionerne bidrager til at opfylde vigtige samfundsmæssige mål.
Institutionerne har en lidt længere tidshorisont end tidligere, og der er større fokus på løbende dialog i kontaktperioden frem for detaljerede opgørelsesmetoder af hvert enkelt mål eller indikator.
Mens Københavns Universitet blandet andet har et strategisk mål om, at universitetets forskningsmiljøer skal være internationalt førende gennem tiltrækning, fastholdelse og udvikling af talent, så har Erhvervsakademiet Dania eksempelvis et mål om at få et bedre match mellem det lokale arbejdsmarkedsbehov og Danias uddannelsesudbud.
De strategiske rammekontrakter er en del af arbejdet med at mindske behovet for detailreguleringen af uddannelsesinstitutionerne, som den politiske aftale om Bedre Rammer for Ledelse fra 2017 tog fat på. De udfordringer, som opstår, skal så vidt muligt løses af uddannelsesinstitutionerne selv i dialog med uddannelses- og forskningsministeren og -ministeriet.
Handlinger tilknyttet webside