Gå til indhold

Ny sæson af podcastserien 'EU-kampen om de kloge milliarder'

03. februar 2023
To begivenhedsrige år med Horizon Europe er nu gået. Det sætter vi spot på i ny sæson af podcastserien 'EU-kampen om de kloge milliarder'. Hør om Horizon Europe fra en medarbejder i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, et medlem af styrelsens referencegrupper og en virksomhed. Rigtig god lyttelyst!

Tre nye podcast giver dig tre forskellige perspektiver på Horizon Europe. Podcastene udkommer som en del af styrelsens magasin EUindblik. 

Første afsnit: Excellence er afgørende for dansk forskning

Selvom ikke alle er enige, er excellenceprincippet afgørende for dansk forskning, hvis vi skal holde niveauet. Det fortæller Josephine Them Parnas, der de sidste mange år har arbejdet med forskningsstøtte i EU. I dag er hun chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Andet afsnit: Referencegrupper - en undervurderet mulighed for at præge fremtidens forskning

Når fremtidens rammer for den europæiske forskningsstøtte skal besluttes, er det med referencegrupperne på første parket. Hør professor Marit Solveig Seidenkrantz fortælle, hvorfor referencegrupperne har kæmpe potentiale for at præge dansk forskning.

Tredje afsnit: Sådan får du EU-støtte

Joachim Bachmann er CEO i virksomheden Kvasir Technologies og har fået næsten 20 millioner kroner i EU-støtte fra Det Europæiske Innovationsråd. I denne episode fortæller han, hvad han mener er vigtigst for at opnå støtte.

Læs mere

Kontakt

Bodil Kirstine Priemé
Chefkonsulent
Tlf.: 72318265
Email: bkp@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside