Gå til indhold

Kvalitetsudvalget holder pressemøde torsdag den 29. januar kl. 11.00

26. januar 2015
INVITATION TIL PRESSEN: Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, i daglig tale Kvalitetsudvalget, præsenterer på et pressemøde sine samlede forslag og analyser til reform af de videregående uddannelser i Danmark.

Pressemeddelelse fra Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget)

Tid og sted:

Torsdag den 29. januar kl. 11.00
Vartovs Store Sal
Farvergade 27, opgang H, 1. sal
København K.

Regeringen nedsatte i oktober 2013 Kvalitetsudvalget, der i løbet af 2014 har udgivet to rapporter. Første delrapport udkom i april og anden i november 2014.

Ved det kommende pressemøde samler formand Jørgen Søndergaard op på de foregående rapporter og præsenterer udvalgets samlede konklusion om, hvilke reformer og øvrige ændringer de videregående uddannelser er nødt til at gennemgå.

Med mødet afslutter Kvalitetsudvalget sin opgave og giver stafetten videre til uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, der også vil være til stede.

Ved pressemødet vil hele Kvalitetsudvalget være til rådighed for spørgsmål fra pressen.

Den nye rapport kan læses på udvalgets hjemmeside fra torsdag kl. 11.00:

Gæster bedes medbringe pressekort eller anden legitimation.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Patrizia Marchegiani i udvalgets sekretariat 7231 8914, pama@uds.dk

Kvalitetsudvalget_

Handlinger tilknyttet webside