I Green Challenge belønner regeringen de bedste forskningsløsninger inden for tre forskellige kategorier med en præmie på 9 mio., der skal bruges til at realisere vinderløsningen. En af de tre udfordringer handler om genanvendelse af plastik.
Plastik er både fantastisk og problematisk. Det er svært at forestille sig en dagligdag uden plastik. Vi har i rigtigt mange tilfælde ikke noget andet materiale med de samme egenskaber og med alle de fordele, som plastikken tilbyder. En plastikbeholder beskytter sit indhold og forlænger f.eks. fødevarers holdbarhed, så vi ikke smider så meget mad ud. Dermed undgår vi madspild. Plastik er også let at transportere, og derved sparer vi brændstof og CO2-udledning i forbindelse med fragt af varer. Plastik gør hverdagen lettere og indgår i stort set alle dele af danskernes hverdag – lige fra elektronik til beklædning og legetøj.
Problemerne med plastik opstår, når det belaster vores klode. Produktion, forbrug og forbrænding af plastik medfører udledning af betydelige mængder CO2. Plastik er svært nedbrydeligt. Når det havner i naturen og vores havmiljø kan det være en trussel for bl.a. havpattedyr. FN har erklæret plastforureningen af havene som en ’fælles bekymring for menneskeheden’.
Der er behov for at lægge om til en mere cirkulær økonomi, hvor råvarer, der er udvundet og allerede anvendt en gang, bruges i nye produkter frem for at ende på en losseplads, i forbrændingsanlæg, i naturen eller havene. Der ligger store potentialer i cirkulær økonomi - både for miljøet og for danske virksomheders konkurrenceevne. Men der er behov for, at materialer kan spores og sorteres.
Der stilles ofte høje krav til kvaliteten, når f.eks. emballager skal genanvendes, fordi de genanvendte emballager i mange tilfælde skal leve op til krav om sikkerhed, beskyttelse af sundhed og hygiejne. I dag bremses det af, at det er svært at spore materialeindholdet. Derudover betyder utilstrækkelige sorterings- og forbehandlingsteknologier, at meget affald bliver sorteret fra til forbrænding eller kun genanvendes til produkter af lav værdi. Derfor kan der høstes store økonomiske og miljømæssige potentialer, hvis forskere kan komme med løsninger, der er med til at afhjælpe disse problemer.
Fakta om plastikudfordringen
- I 1950 blev der globalt produceret 1,7 mio. ton plastik. I 2014 var det tal steget til 311 mio. ton, og i 2050 forventes produktionen at nå hele 1,2 mia. ton plastik.
- Globalt producerer vi hvert år 260 millioner ton plastaffald. I 2050 vil vi være oppe på at producere over en milliard ton.
- Ca. 6 pct. af verdens olieforbrug går til produktion af plastik. Dette tal forventes at stige til 20 pct. i 2050. Hvert år er plastik skyld i, at vi udleder ca. 400 mio. ton CO2 globalt.
- Årligt produceres ca. 340.000 ton plastikaffald i danske husholdninger og virksomheder.
- Kun omkring 36 % af plastikemballageaffaldet fra danske husholdninger og virksomheder indsamles til genanvendelse.
- Plastikposer og flasker nedbrydes på ca. 500 år i naturen. I havet tager det op til 20 år for plastikposer og op til 450 år for plastikflasker at blive nedbrudt.
Der ligger væsentlige potentialer i at bruge bl.a. digitale teknologier til at øge sporbarheden for materialeindholdet i bl.a. emballage, så det i højere grad kan genanvendes til produkter af høj værdi. Tilsvarende er der væsentlige perspektiver i at effektivisere affaldsbehandlingen. Det kan være ved at udvikle avancerede sorterings- eller forbehandlingsteknologier, så mere affald kan genanvendes. Løsninger kan eksempelvis indebære udvikling og avanceret brug af robotter, scannere, vaskeanlæg, visionsteknologi, sensorer, blockchain mv.
I 2018 er der indført nye skærpede EU-målsætninger om, at alle medlemslandene skal genanvende mindst 50 pct. af plastikemballageaffaldet i 2025 og 55 pct. i 2030. Desuden skal der indføres et udvidet producentansvar for emballage og emballageaffaldet i alle EU-lande i 2025, der gør producenterne ansvarlige for emballagerne, når de bliver til affald. En intelligent dansk løsning vil derfor kunne eksporteres til andre europæiske lande. En omstilling til en mere cirkulær økonomi rummer således både et potentiale for miljøet, klimaet og erhvervslivet.
Med regeringens plastikhandlingsplan ”Plastik uden spild” fra december 2018, og den politiske aftale om samarbejde på plastikområdet med alle Folketingets partier fra februar 2019, er der solid politisk opbakning til at fremme en cirkulær plastikøkonomi.
Denne konkrete challenge kan være med til at øge fokus på forskningen og understøtte, at løsningerne kommer ud og gør gavn i samfundet.