Gå til indhold
Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2022 Investering i uddannelse og reform af kandidatuddannelserne: Læs hele udspillet

Investering i uddannelse og reform af kandidatuddannelserne: Læs hele udspillet

I et nyt reformudspil lægger regeringen op til en ny struktur på universitetsområdet med tre forskellige kandidatveje og markant flere timer. ”Vi skal gøre de studerende bedre klar til arbejdsmarkedet og investere mere i uddannelsernes kvalitet”, siger uddannelsesminister Jesper Petersen.

26. september 2022

For mange nyuddannede fra universiteterne oplever i dag, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er svær. Regeringen vil have uddannelser, der passer bedre til den virkelighed, de studerende møder på arbejdsmarkedet.

Regeringen foreslår derfor som led i 'Danmark kan mere III', at 50 procent af de nuværende kandidatpladser omlægges. Fremover skal halvdelen af de studerende på universiteterne således enten tage en ny erhvervsrettet 1-årig kandidatuddannelse eller studere på en erhvervskandidat. Med reformen foreslår regeringen nemlig, at der skal være bedre mulighed for at uddanne sig på universitetet sideløbende med relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen.

Reformen skal sikre flere veje for de stadigt flere studerende, der tager en kandidatuddannelse, og som skal ud i forskellige typer af job. De studerende beholder samme ret til SU som i dag.

Strukturen er baseret på de anbefalinger, Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen kom med i foråret. Her anbefalede kommissionen ”en grundlæggende nytænkning af strukturen for kandidatuddannelserne i Danmark”. 

Regeringen foreslår, at et nyt Reformudvalg med deltagelse af bl.a. universiteter, erhvervsliv, studerende og ministerier får opgaven med at se på, hvilke uddannelser der konkret skal omlægges. 

Massiv investering i uddannelse og undervisning

Reformen forventes at skabe et provenu på 2 mia. kroner årligt. Cirka 0,8 mia. kroner stammer fra mindre udgifter til taxameter og SU, mens de resterende 1,2 mia. kroner stammer fra øget arbejdsudbud.

Regeringen foreslår, at det fulde reformprovenu på 2 mia. kroner investeres i uddannelse og undervisning. Samlet set vil der således med reformen blive investeret 1,2 mia. kroner mere i uddannelses- og undervisningsområdet sammenlignet med i dag, ligesom bevillingerne til universitetsområdet vil blive markant øget.

1 mia. kroner årligt til at løfte kvaliteten bredt på universitetsområdet:

  • Mindst 15 timers undervisning og vejledning om ugen på de nye erhvervsrettede 1-årige kandidatuddannelser.
  • Mindst 20 procent flere undervisnings- og vejledningstimer på de bacheloruddannelser og 2-årige kandidatuddannelser, der i dag modtager laveste takst.
  • 50 mio. kroner til udvikling af undervisernes kompetencer.
  • Nedsat deltagerbetaling til videregående voksen- og efteruddannelse for dimittender med en erhvervsrettet 1-årig kandidat.
  • Gode muligheder for at vende tilbage til studierne senere i livet og bygge på med flere fag eller tage en ny kandidatuddannelse.

1 mia. kroner årligt til blandt andet:

  • 300 mio. kroner skal gå til at styrke uddannelserne på velfærdsområdet.
  • Herudover lægger regeringen op til at løfte undervisningsområdet generelt, f.eks. på erhvervsskolerne og i folkeskolen.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen siger:

- Vi skal gøre de studerende bedre klar til arbejdsmarkedet og investere mere i uddannelsernes kvalitet. For mange studerende har for få timer, for lidt berøring med arbejdsmarkedet og for svært ved at oversætte deres kompetencer. Det, de kan. Det er vi nødt til politisk at tage ansvar for. Derfor lægger vi op til en historisk stor reform, der skal løfte kvaliteten og give de studerende flere veje at gå. Uddannelserne skal være relevante. For den enkelte – og for samfundet.

Fakta

I 1990 blev hvert tiende kandidat. I dag ventes hver fjerde at fuldføre en universitetsuddannelse. 

Kandidater på det private arbejdsmarked forventes tæt på fordoblet på 15 år: 150.000 i 2015 til 280.000 personer i 2030. 


For yderligere oplysninger:

Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181

Senest opdateret 26. september 2022