Dispensationer i forhold til specifikke adgangskrav – optagelsen 2008

Dokumentationen, der skal foreligge senest inden studiestart, kan opfyldes på forskellige måder, fx

• sprogtest foretaget af universitetet fsa de sproglige adgangskrav, eller anden uddannelse, fx sprogophold i udlandet, studieskiftere m.m. eller
• supplering i sommerferien via de gymnasiale turbokurser (betinget optagne).

I alt blev der i 2008 optaget 18.093 studerende på de af universiteternes uddannelser, der hører under Videnskabsministeriets ressort.

I gruppen sprogtest eller anden uddannelse er der i 2008 givet dispensationer til i alt 326 ansøgere, svarende til 2 procent af de optagne. Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigt 1. Det bemærkes, at Handelshøjskolen i København har afholdt sprogtest med henblik på at opfylde kravet om Engelsk A, men kan ikke oplyse, hvor mange ansøgere der har aflagt og bestået denne test.

I gruppen betinget optagne er der i 2008 givet tilbud til 1.212 ansøgere, svarende til 7 procent af de optagne. Der var mulighed for betinget optag på 195 af de 306 optagelsesområder, svarende til at betinget optag har været muligt på 64 procent af optagelsesområderne.

Af de 1.212 betinget optagne har de 913 svarende til 75 procent gennemført og bestået suppleringskurset. 11 procent er faldet fra suppleringskurset eller har ikke bestået eksamen, mens 14 procent har takket nej til tilbudet om betinget optag eller ikke svaret på tilbuddet. Tre universiteter har ikke opdelt opgørelserne efter hvorvidt de betinget optagne ikke har fuldført eller blot har takket nej. Hvis disse universiteter holdes uden for opgørelsen, falder den procentandel, der er faldet fra eller ikke har bestået eksamen, fra 11 procent til 8 procent. For yderligere om analysen af betinget optag henvises til vedlagte oversigt 2.

Oversigt  1: Dispensation fra et specifikt adgangskrav, fordi ansøgeren har dokumenteret faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med det enkelte specifikke adgangskrav

UBST har også bedt universiteterne oplyse, hvor mange af de optagne pr. 30. juli 2008 universitetet har givet dispensation fra et specifikt adgangskrav, fordi de har dokumenteret faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med det enkelte specifikke adgangskrav.

Universiteterne har oplyst, at det har været vanskeligt at oplyse antallet af dispensationer, da de ikke kategoriserer disse oplysninger, og da der gives dispensationer i hele optagelsesforløbet fra 15. marts. De modtagne oplysninger skal derfor tages med forbehold.

Københavns Universitet (KU): 183

KU har givet dispensation fra de faglige krav til i alt 183 studerende. Det har ikke været muligt at fordele disse på faglige hovedområder.

Aarhus Universitet (AU): 50

AU har givet dispensation fra de faglige krav til i alt 50 studerende, fordelt på SAM: 7, SUND: 4, NAT: 1, HUM: 4, TEO: 3, Handelshøjskolen: 26 (25 på baggrund af bestået sprogprøver). Herudover er givet 5 dispensationer, som er clearet af KOT til optagelse på andre institutioner.

Syddansk Universitet (SDU): 59

SDU har givet dispensation fra de faglige krav til i alt 59 studerende, fordelt på SAM: 22, SUND: 9, HUM: 21, TEK: 3, og NAT: 4.

Roskilde Universitetscenter (RUC): 10

RUC har givet dispensation til i alt 10 studerende.

Aalborg Universitet (AAU): 14

AAU har givet dispensation fra de faglige krav til i alt 14 studerende, fordelt på HUM: 13, heraf 4 på baggrund af bestået sprogprøver, NAT: 1.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU): 4

DTU har givet dispensation fra de faglige krav til i alt 4 studerende på civilingeniøruddannelsen.

Handelshøjskolen i København (HHK): ?

HHK har ikke givet nogen dispensationer, men tilbyder derimod i stedet for kravet om Engelsk A, at ansøgere kan aflægge en test. HHK kan ikke oplyse, hvor mange der har taget og har bestået denne test.

IT-Universitetet i København (ITU): 6

ITU har givet dispensation fra de faglige krav til i alt 6 studerende på bacheloruddannelsen i Softwareudvikling.

Oversigt 2: Analyse vedrørende betinget optagne

Der er alene samlet data ind for årets optagelse. Men universiteterne er blevet bedt om at svare på, om omfanget af betinget optagelse i år adskiller sig fra niveauet tidligere år. Alene Danmarks Tekniske Universitet har besvaret denne del af indsamlingen. DTU vurderer, at antallet af betinget optagne ligger på niveau med antallet de seneste år.

I forhold til oplysningerne bemærker HHK, at der kun gives betinget optag med henblik på at supplere i matematik. SDU bemærker, at på de sundhedsvidenskabelige uddannelser gives kun betinget optag med henblik på at supplere til kemi B.

Betinget optag på optagelsesområder

I tabel 1 nedenfor ses på, om der er forskel på det omfang, betinget optag har været muligt fordelt på universitet og hovedområde. Tabel 1 omfatter de 306 optagelsesområder, som universiteterne har haft optag på i 2008.

Kilde: Data indhentet fra universiteterne af UBST efter årets optagelse.

Det fremgår af tabel 1, at der i forbindelse med optagelsen i 2008 har været mulighed for betinget optag på 195 af 306 optagelsesområder. Betinget optag har altså været en mulighed på 64 procent af optagelsesområderne.

Ser man på det inden for hovedområder, gives der betinget optag på alle eller næsten alle optagelsesområder inden for teologi, teknisk videnskab og naturvidenskab. Andel optagelsesområder med betinget optag var hhv. 100 procent og 95 procent. Lidt lavere ligger samfundsvidenskab, hvor der var betinget optag på 72 procent af optagelsesområderne. Lavest ligger humaniora og sundhedsvidenskab, hvor andel optagelsesområder med betinget optag var 38 procent og 44 procent.

Det fremgår af bilagstabel 1, at universiteterne fordeler sig i tre grupper mht. det omfang, hvor der er mulighed for betinget optag. På RUC, SDU og AAU er der mulighed for betinget optag på alle eller stort set alle optagelsesområder.  På DTU og HHK er der betinget optag på mere end halvdelen af optagelsesområderne. Andel optagelsesområder med betinget optag var hhv. 85 procent og 68 procent. På ITU, AU og KU har muligheden for betinget optag været mindre. Andel optagelsesområder var hhv. 0 procent, 29 procent og 44 procent.

Betinget optag – antal betinget optagne

I tabel 2 nedenfor ses på samme problemstilling som i tabel 1. Nu er fokus bare på antal optagne og ikke på optagelsesområder.  

Kilde: Data indhentet fra universiteterne af UBST efter årets optagelse.

Det fremgår af tabel 2, at 1.212 blev betinget optaget. Da det totale optag var på 18.093, blev altså 7 procent betinget optaget.

Ser man på det inden for hovedområder, fylder de betinget optagne mest inden for naturvidenskab (15 procent) og teknisk videnskab (12 procent). Noget lavere ligger sundhedsvidenskab (6 procent), samfundsvidenskab (5 procent), humaniora (2 procent) og teologi (0 procent).

Det fremgår af bilagstabel 2, at universiteterne fordeler sig i to grupper mht., hvor meget betinget optag fylder ud af det samlede optag. På DTU, SDU, AAU og RUC fylder betinget optagne ca. 10 procent af samtlige optagne. Procentsatserne var 9 procent, 11 procent, 11 procent og 15 procent. På KU, HHK, AU og ITU udgør de betinget optagne 5 procent eller mindre af samtlige optagne. Procentsatserne var 5 procent, 4 procent, 2 procent og 0 procent.

Betinget optag – har de betinget optagne bestået?

I tabel 3 nedenfor ses på, hvordan det er gået med de betinget optagne. Opgørelsen sondrer mellem, om de betinget optagne har bestået og dermed er optaget, eller om de ikke er optaget. Det sidste kan dækker over dels de betinget optagne, der har takket nej, eller ikke svaret på tilbudet om betinget optag, og de betinget optagne, der er faldet fra suppleringskurset, eller ikke har bestået.

Kilde: Data indhentet fra universiteterne af UBST efter årets optagelse.

Opgørelserne fra AU, DTU og HHK kan ikke opdeles på bestået, ej bestået og takker nej/svarer ikke. De sidste to grupper er slået sammen, og derfor er ej bestået højere på disse institutioner. Hvis disse tre universiteter fjernes fra opgørelsen, falder procent ej bestået fra 11 procent til 8 procent.

Procent ej-bestået er størst inden for samfundsvidenskab med 20 procent, mens de øvrige hovedområder ligger lavere på 6 til 8 procent. Det skal bemærkes, at der er tale om små talstørrelser.

Det fremgår af bilagstabel 3, at blandt de universiteter, hvis data kan opdeles i de tre grupper, er procent ikke bestået lidt højere på RUC end på de øvrige universiteter. En del af forklaringen på dette kan isoleres til et matematik-hold, hvor rigtigt mange dumpede.

• Se også bilagsmateriale om dispensationer i forhold til specifikke adgangskrav

• Dispensationer i forhold til specifikke adgangskrav - optagelsen 2008 (PDF)