Gå til indhold

Fakta om investeringsplan for Syddansk Universitet

Syddansk Universitet modtager i alt ca. 622 mio. kr. i bevilling til at renovere laboratorielokaler.
Sådan fordeler investeringerne sig:
Sted/totalOmbygninger (mio. kr.)Tilskud til nybyggeri* (mio. kr.)I alt (mio. kr.)
Syddansk Universitet         399,1     120,0 519,1
Winsløwparken         20,0     82,8 102,8
Total         419,1     202,8 621,9

*Nybyggeriernes finansiering vil bestå af et tilskud fra laboratoriebevillingen og restfinansiering inden for statens huslejeordning.

Sådan vil pengene blive brugt

  • Syddansk Universitet ønsker med bevillingen at samle beslægtede fagmiljøer i bygningsfællesskaber.
  • Universitetet afsætter 399,1 mio. kr. til at modernisere de eksisterende laboratorielokaler på Campus Odense, der bruges af Det Naturvidenskabelige Fakultet og – i mindre omfang – af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Moderniseringen forventes at strække sig over 6-7 år.
  • Universitetet vil desuden flytte Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der i dag primært har laboratorielokaler i Winsløwparken, til nye lokaler umiddelbart syd for Syddansk Universitet Odense, hvor Region Syddanmark har besluttet at opføre et nyt universitetshospital.
  • Flytningen samler Syddansk Universitets laboratorielokaler i Odense og åbner mulighed for et aktivt samarbejde mellem alle fakulteter.
  • Universitetet planlægger at opføre et nybyggeri på ca. 4000 m2, som skal placeres på Campus i Odense. Nybyggeriet udgør 1. etape af flytningen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og vil blive brugt til midlertidige placeringer i ombygningsperioden.

Kontakt

For yderligere oplysninger om Syddansk Universitets investeringsplan kontakt rektor Jens Oddershede, tlf.: 6550 1030, e-mail: jod@sdu.dk.


Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 16. december 2021