Advokat Peter Skau-Andersen (L)
Skau Reipurth Baltzer Liebach Advokatfirma
Dronningens Tværgade 8
1302 København K
EliteForsk-prisen 2009
Sagens processuelle forløb
Den 30. marts 2011 meddelte rektor for Københavns Universitet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, at universitetets grundlag for at indstille Deres klient Milena Penkowa til EliteForsk-prisen var bortfaldet.
Den 31. marts 2011 anmodede ministeriet Forsknings- og Innovationsstyrelsen som sekretariat for Det Frie Forskningsråd om at høre bestyrelsen over rektors henvendelse.
Den 4. april 2011 afgav bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd sin udtalelse.
Den 4. april 2011 sendte ministeriet rektors henvendelse og bestyrelsens udtalelse til partshøring hos Milena Penkowa og advokat Kåre Pihlmann med anmodning om, at eventuelle bemærkninger var ministeriet i hænde senest den 8. april 2011 kl. 16.
Den 6. april 2011 oplyste advokat Kåre Pihlmann, at han ikke repræsenterede Milena Penkowa i spørgsmål om tilbagekaldelse af EliteForsk-prisen. Samtidig anmodede han om, at Milena Penkowa fik fuld aktindsigt i sagen, samt er der blev givet hende en passende frist for at komme med bemærkninger.
Den 7. april 2011 meddelte ministeriet advokat Kåre Pihlmann, at det måtte se bort fra hans anbringender, da han havde oplyst, at han ikke repræsenterede Milena Penkowa.
Den 8. april 2011 meddelte advokat Kåre Pihlmann, at han nu var bemyndiget af Milena Penkowa til at søge aktindsigt på hendes vegne. Samme dag meddelte De ministeriet, at De nu repræsenterede Milena Penkowa i sagen. De anmodede endvidere om aktindsigt i sagen samt om udsættelse af sagens afgørelse, indtil De havde haft mulighed for at komme med Deres bemærkninger.
Den 8. april 2011 bekræftede ministeriet overfor Dem og advokat Kåre Pihl-mann, at ministeriet fremover alene ville rette henvendelse til Dem i sagen.
Den 13. april 2011 meddelte ministeriet Dem aktindsigt i de relevante sager og anmodede Dem om at afgive Deres bemærkninger senest den 27. april 2011, kl. 14.00.
Den 18. april 2011 anmodede De om at få udsat fristen for at afgive bemærkninger.
Den 26. april 2011 udsatte ministeriet fristen med en uge til den 4. maj 2011, kl. 14.00.
Den 27. april 2011 afgav De Deres foreløbige bemærkninger til sagen.
Efter telefonisk drøftelse med ministeriet bekræftede De den 28. april 2011, at De ikke havde yderligere bemærkninger.
Ministeriet finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at ministeriet kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Sagsfremstilling
Den følgende sagsfremstilling er en kronologisk beskrivelse af de relevante hændelser i sagen:
Den 1. januar-31. december 2007 begik Milena Penkowa underslæb og dokumentfalsk over for Dansk Selskab for Neurovidenskab, jf. Københavns Byrets dom af 17. december 2010.
Den 2. juni 2008 offentliggjorde Forsknings- og Innovationsstyrelsen opslag vedrørende EliteForsk-prisen. Af opslaget fremgik bl.a. følgende:
»Inden for initiativet EliteForsk udbydes der hermed i 2008 fem EliteForsk-priser. Prisen er på én million kroner og tildeles fremragende yngre (< 45 år) forskere, der er i international særklasse, og som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning.
Priserne uddeles af videnskabsministeren efter indstilling af Koordinationsudvalget for Forskning og Det Frie Forskningsråd.
Ansøgningsfristen er mandag den 22. september 2008, kl. 15.00.
Regeringen ønsker at gøre Danmark til et af verdens mest førende og konkurrencedygtige vidensamfund. En øget satsning på forskningseliten og udvikling af talenter er et bidrag til, at denne målsætning kan opnås. Videnskabsministeren har derfor igangsat initiativet EliteForsk som en ramme omkring initiativer, der styrker og plejer landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Initiativet skal bidrage til at skabe opmærksomhed om deres resultater og synliggøre dem som rollemodeller for andre unge, der er på vej ind i en forskerkarriere.
[…]
Prisen uddeles af videnskabsministeren efter indstilling af Koordinationsudvalget for Forskning og Det Frie Forskningsråd, der foretager en forskningsfaglig vurdering på baggrund af forslag fra universiteter, forskningsinstitutioner eller private virksomheder med forskningsaktiviteter.
[…]
EliteForsk-priserne uddeles til yngre forskere under 45 år i international særklasse, som på særlig vis bidrager til at styrke dansk forskning.
[…]
Forslag til prismodtagere kan indsendes af universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter.
[…]
Kandidater kan ikke bringe sig selv i forslag.«
I ansøgning af 19. september 2008 indstillede Københavns Universitet otte personer til EliteForsk-prisen. Milena Penkowa var kandidat med 2. prioritet. Ansøgningen var underskrevet af rektor Ralf Hemmingsen.
Den vedlagte indstilling vedrørende Milena Penkowa havde følgende ordlyd:
»Læge, dr. med., ph.d. Milena Penkowa er 35 år og ansat som lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, hvor hun har etableret og er leder af Afdeling for Neuroprotektion.
Milena Penkowas startede sin forskning på Fakultetet i 1993 efter det første år på medicinstudiet og har siden sin lægevidenskabelige kandidateksamen i 1998 været ansat ved Københavns Universitet først som ph.d. stipendiat, super post doc, adjunkt, og nu fastansat lektor. Hun færdiggjorde i 1999 sin ph.d. afhandling og dernæst sin doktordisputats, som begge har ydet væsentlige bidrag til vores forståelse af hjernens cellulære og molekylære reaktioner ifm. hjernetraumer og sygdomme. Milena Penkowa har genereret flere videnskabelige landvindinger, eksempelvis har hun som den første i verden beskrevet at proteinet metallothionein kan hæmme celledød i hjernen ifm. hjerneskader.
Hun har også påvist hvordan samme stof regulerer inflammatoriske og oxidative skadesmekanismer i hjernen, og hvorledes man med proteinet kan stimulerer hjernens residente (endogene) stamceller, de neurale stamceller, som er den eneste biologiske mulighed for at erstatte sygdomsramte, døde hjerneceller.
Hun har som den første vist at metallothionein kan anvendes medicinsk til behandlingen af en række alvorlige hjernesygdomme såsom dissemineret sklerose, epilepsi og forskellige neurodegenerative tilstande (fx Alzheimers sygdom). Hun har vhja. forskellige og innovative metallothionein-molekyler kunnet vise at stoffet kan hæmme udviklingen af alvorlige sygdomsmekanismer og fremme hjernevævets reparation.
På talentfuld vis, har Milena Penkowa således afdækket proteinets betydning for hjernen, og undervejs har hun udviklet og patentansøgt flere metallothionein-medikamenter, metallothionein-derivater samt neurale vækstfaktor-medikamenter, der er målrettet til behandling af neurologiske tilstande med inflammation, neurodegeneration, demyelinisering og/eller hjernecelledød.
Hendes indsats har også resulteret i en metode til opdagelse af proteinet i kroppen, som i dag er patenteret til Københavns Universitet. Hun har også patentansøgt en prognostisk metode, som identificerer hvilke patienter med apopleksi, som er i høj risiko for at udvikle kardielle komplikationer (hovedårsag til for tidlig død), og dermed kan man tilbyde disse højrisikopatienter en forebyggende medicinsk behandling, som reducerer dødeligheden i 6-12 måneder efter en apopleksi. Pt. har Milena Penkowa bidraget til 15 innovative opfindelser.
Milena Penkowa har til stadighed opbygget betydelig ekspertise og har præsteret fremragende videnskabelige resultater, som er i international særklasse. Dette fremgår også af hendes publikationsliste, som tæller nogle af de mest velestimerede, internationale, videnskabelige tidsskrifter. Hun deltager i flere internationale frontlinie-grupper og strategiske forskernetværk, som har haft afgørende betydning for hele forskningsfeltet.
Milena Penkowa har i særlig grad formået at integrere og kombinere basal neurovidenskab og anvendelsesorienteret medicinsk forskning, og således bygge bro mellem molekyle og menneske.
Det er meget karakteristisk for Milena Penkowa at hun opnår betydningsfulde og innovative frontlinie-resultater på relativt kort tid, hvormed hendes indsats på ekstraordinær vis er med til at styrke dansk forskning. Dette afspejles også af de internationale og nationale hæderspriser, som hun har modtaget for sine videnskabelige præstationer, eksempelvis ’The Neuroscientist Lectureship Award’ uddelt af International & European Society for Neurochemistry, ’Lundbeckfondens Talentpris’, ’The Outstanding Young Person’ uddelt af Junior Chamber International.
Med det formål at styrke og pleje landets dygtigste og mest talentfulde forskere indstilles Milena Penkowa som et bud på en ung frontlinie-forsker med international gennemslagskraft. Af øvrig relevans for initiativet og for synligheden af dansk forskning er Milena Penkowas fremragende talent for forskningsformidling, undervisning og vidensspredning, hvormed hun bidrager væsentligt til oplysning og debat i det danske samfund.«
Den 15. oktober 2008 rettede Milena Penkowa falsk anmeldelse mod en ansat student ved Københavns Universitet for at være ansvarlig for det af hende foretagne underslæb og dokumentfalsk, jf. Københavns Byrets dom af 17. december 2010.
På sit møde den 12. november 2008 udvalgte bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd blandt 39 kandidater de 5 personer, herunder Milena Penkowa, der skulle indstilles til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling med henblik på tildeling af EliteForsk-prisen.
Koordinationsudvalget for Forskning blev på sit møde den 27. november 2008 orienteret af bestyrelsesformanden for Det Frie Forskningsråd om indstillingen af de fem kandidater til ministeren.
Ved sag af 4. december 2008 blev bestyrelsens indstilling forelagt ministeren med henblik på, at ministeren tiltrådte bestyrelsens indstilling. Af bestyrelsens indstilling dateret den 19. november 2008 fremgik bl.a. følgende:
»Ved behandling af indstillingerne vurderede bestyrelsen kandidaternes fremragende meritter som eneste kriterium. De indstillede personer opfyldte alle dette kriterium, og på baggrund af en nøje udvælgelse peger bestyrelsen på følgende personer som modtagere af EliteForsk-prisen for 2008.
- Lektor Bjørk Hammer
- Centerleder Marie-Louise Bech Nosch
- Forskningsprofessor Ole Nørregaard Jensen
- Lektor Milena Penkowa
- Forskningsprofessor Frank Møller Aarestrup
Bestyrelsen begrunder udvælgelsen således:
[…]
Lektor, dr.med., ph.d. Milena Penkowa, 35 år
Institut for Neurovidenskab og Farmakologi
Panum Instituttet
Københavns Universitet
Telefon 35 32 72 22 og e-mail: m.penkowa@sund.ku.dk
Milena Penkowa er en komet i dansk sundhedsforskning. Hun har over en meget kort årrække formået at integrere og kombinere basal neurovidenskab og anvendelsesorienteret medicinsk forskning og således bygget bro mellem molekyle og menneske. Hendes forskning har ydet væsentlige bidrag til forståelsen af hjernens cellulære og molekylære reaktioner i forbindelse med hjernetraumer og sygdomme. Hun har som den første i verden vist, at proteinet metallothionein har medicinsk potentiale til behandling af en række alvorlige hjernesygdomme såsom dissemineret sklerose, epilepsi og Alzheimers, og at det kan hæmme celledød i hjernen i forbindelse med hjerneskader. Milena Penkowa opbygger til stadighed en betydelig ekspertise og har præsteret fremragende videnskabelige resultater i international særklasse.
Milena Penkowa har bidraget til 15 betydningsfulde opfindelser. Hendes publikationsliste tæller nogle af de mest velestimerede, internationale videnskabelige tidsskrifter, og hun har modtaget flere nationale og internationale hæderspriser for sin forskning. Milena Penkowa besidder et enestående talent for forskningsformidling, undervisning og videnspredning, hvormed hun bidrager væsentligt til oplysning og debat i det danske samfund.«
Ministeren tiltrådte bestyrelsens indstilling den 8. december 2008.
I brev af 10. december 2008 skrev ministeren bl.a. følgende til Milena Penkowa:
»Jeg har den glæde at kunne meddele, at du er udvalgt som modtager af en af Videnskabsministeriets fem store EliteForsk-priser. Prisen tildeles fremragende yngre forskere i international særklasse, der på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning.
Prisen er på 1.000.000 kr. og består dels af en personlig hædersgave på 200.000 kr., dels af 800.000 kr., der kan bruges til forskningsaktiviteter inden for dit forskningsområde.«
Den 11. december 2008 skrev direktøren for Forsknings- og Innovationsstyrelsen bl.a. følgende til Milena Penkowa:
»Jeg har den glæde at kunne meddele, at videnskabsminister Helge Sander har valgt at tildele dig en af årets fem store EliteForsk-priser på 1.100.000 kr. (én million og et hundrede tusinde kr.). Afgørelsen er truffet på baggrund af en indstilling fra Det Frie Forskningsråd.
[…]
EliteForsk-initiativet er igangsat med det formål at kunne belønne, anerkende og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks mest fremragende forskere bidrager med. Du anmodes derfor om at stå til rådighed i forhold til eventuelle informationsaktiviteter, der måtte følge med prismodtagelse.
Prisen er på 1.100.000 og består dels af en personlig hædersgave på 200.000 kr., dels af en rammebevilling på 900.000 kr., der kan anvendes til forskningsaktiviteter inden for dit forskningsområde.
[…]
Der skal indsendes slutregnskab, når bevillingen er opbrugt og senest den 1. januar 2012.«
Ved anklageskrift af 13. januar 2009 rejste Københavns Politi tiltale mod Milena Penkowa for underslæb, dokumentfalsk og falsk anmeldelse.
Milena Penkowa fik overrakt prisen ved et arrangement den 29. januar 2009.
Forskningstilskuddet på 900.000 kr. blev overført til Københavns Universitet den 7. juli 2009.
Den 10. december 2010 oplyste Københavns Universitet i en pressemeddelelse, at Milena Penkowa fratrådte sin stilling ved universitetet.
Ved Københavns Byrets dom af 17. december 2010 blev Milena Penkowa idømt 3 måneders betinget fængsel for dokumentfalsk, underslæb og falsk anmeldelse.
Den 28. januar 2011 indsendte Københavns Universitet underskrevet regnskab for EliteForsk-bevillingen på 900.000 kr. til Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Den 29. januar 2011 sendte Milena Penkowa den faglige afrapportering til Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Den 11. februar 2011 meddelte Forsknings- og Innovationsstyrelsen Københavns Universitet, at bevillingssagen var afsluttet.
Den 22. marts 2011 offentliggjorde Københavns Universitet kammeradvokatens redegørelse om Milena Penkowa-sagen. Redegørelsen indeholdt på side 400-410 en gennemgang af forløbet på universitetet i relation til EliteForsk-prisen og på side 411-480 en gennemgang af sagen om politianmeldelse og suspension af Milena Penkowa. Af redegørelsen fremgik bl.a.:
- At Aase Frandsen som formand for Dansk Selskab for Neurovidenskab den 25. juni 2008 havde orienteret selskabets medlemmer om, at selskabets advokat havde meldt Milena Penkowa til politiet for underslæb og dokumentfalsk.
- At daværende institutleder Erling Mellerup telefonisk den 25. juni og med e-post af 26. juni 2008 orienterede dekan Ulla Wewer om Dansk Selskab for Neurovidenskabs politianmeldelse af Milena Penkowa.
- At daværende institutleder Erling Mellerups e-post af 26. juni 2008 efter aftale mellem dekan Ulla Wewer og gruppeleder Torben Rytter Kristensen fra Rektorsekretariatet blev sendt til sidstnævnte.
- At den begrundede indstilling vedrørende Milena Penkowa, som Københavns Universitet sendte til bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd den 19. september 2008, var sendt af Milena Penkowa selv til dekanatet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 18. august 2008.
- At prioriteringen af de fire "våde" fakulteters kandidater var baseret på en samlet vurdering af de pågældendes videnskabelige produktivitet, miljøskift/udlandserfaring, selvstændighed, citationer/H-faktor, inviterede foredrag og priser m.v. samt outreach aktivitet. Milena Penkowa var prioriteret nr. 1.
- At Kristian Kolind den 27. december 2008 orienterede universitetet om, Milena Penkowa havde foretaget falsk anmeldelse af ham for underslæb i forhold til Dansk Selskab for Neurovidenskab.
- At universitetet den 12. marts 2010 modtog skrivelse fra Rigsadvokaten i henhold til cirkulære nr. 81 af 5. oktober 2005 om indberetning af straffesager mod personer ansat under staten.
Den 30. marts 2011 skrev rektor for Københavns Universitet følgende til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling:
»Med skrivelse af 19. september 2008 fremsendte Københavns Universitet (KU) indstilling vedr. EliteForsk-prisen. Af skrivelsen fremgik det, at KU indstillede Milena Penkowa (MP) prioriteret som nr. 2. Indstillingen resulterede i, at MP modtog prisen ved et arrangement i januar 2009.
Med alle relevantes myndigheders samt MP's accept af dom fra Københavns Byret af 17. december 2010 er MP idømt 3 måneders betinget fængsel for underslæb, dokumentfalsk og falsk anklage.
Med den endelige dom er det KU's vurdering, at grundlaget for indstillingen er bortfaldet.
KU skal afslutningsvis, set i lyset af Kammeradvokatens redegørelse og vurdering, beklage indstillingen af MP til EliteForsker-prisen i 2008. Indstillingen var et fejlskøn.«
Den 31. marts 2011 anmodede ministeriet Forsknings- og Innovationsstyrelsen som sekretariat for bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd om at høre bestyrelsen over rektors henvendelse.
Den 4. april afgav bestyrelsen følgende udtalelse:
»I brev af 30. marts 2011 fra rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet (KU), stilet til videnskabsministeren er Det Frie Forskningsråd blevet gjort opmærksom på, at KU ser grundlaget for indstillingen af Milena Penkowa til EliteForsk-prisen i 2008 som bortfaldet.
Endvidere er Det Frie Forskningsråd som opfølgning på videnskabsministerens udtalelse om sagen anmodet om at vurdere, hvorledes rådet forholder sig til en mulig tilbagetrækning af Milena Penkowas EliteForsk-pris.
Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd tager KU's vurdering til efterretning. På det grundlag kan rådet billige en tilbagetrækning af Milena Penkowas EliteForsk-pris.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at rådets rolle i forhold til EliteForsk-prisen udelukkende er identifikation af top-prioriterede kandidater på baggrund af indstillinger fra bl.a. universiteterne og på det grundlag at afgive indstilling til ministeren. Rådet har ikke bevillingskompetencen. Det er således videnskabsministeren, der besidder den endelige beslutningskompetence om eventuel tilbagetrækning af prisen.«
Den 4. april 2011 sendte ministeriet brevene fra Københavns Universitet og bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd til partshøring hos Milena Penkowa. Samtidig sendte ministeriet materialet til advokat Kåre Pihlmann, da ministeriet af dagspressen forstod, at han i hvert fald repræsenterede Milena Penkowa i andre spørgsmål.
Den 27. april 2011 fremkom De med Deres væsentligste overordnede bemærkninger i relation til spørgsmålet om en eventuel fratagelse af EliteForsk-prisen fra Milena Penkowa. De anførte bl.a. følgende:
»Uddelingen af prisen er en offentligretlig forvaltningsakt, og en eventuel fratagelse af prisen skal derfor ske inden for de snævre rammer, der gælder for tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
På det foreløbige grundlag, som jeg forholder mig til sagen på, jf. det ovenfor anførte, lægger jeg i den forbindelse særlig vægt på
- At prisen er givet for Milena Penkowas resultater i relation til hendes forskning.
- At prisen derimod ikke er givet for Milena Penkowas funktion som kasserer i en privat forening.
- At Københavns Universitet var bekendt med, at Milena Penkowa var sigtet for underslæb som kasserer i den private forening på tidspunktet for tildelingen af prisen, og at Københavns Universitet derfor ikke efterfølgende kan fratage Milena Penkowa prisen under henvisning til samme sag. Dette må uden en nærmere undersøgelse af spørgsmålet som minimum have forudsat, at der havde været taget forbehold for udfaldet af den verserende sag ved afgørelsen om at tildele Milena Penkowa prisen.
- At det havde været problemfrit at afvente udfaldet af straffesagen før prisen blev tildelt. Det forhold, at man på trods heraf valgte at tildele Milena Penkowa EliteForsk-prisen, bevirker, at man dermed bevidst har fravalgt betydningen af straffesagen i vurderingen.«
Ministeriet skal på baggrund heraf udtale:
Retsgrundlag m.v.
Det retlige grundlag for EliteForsk-prisen er finanslovens § 19.17.04.35. EliteForsk. Af finansloven for 2008, der var gældende på tidspunktet for beslutningen om tildeling af EliteForsk-prisen til Milena Penkowa, fremgår bl.a. følgende af anmærkningteksten til § 19.17.04.35. EliteForsk:
»Projekt EliteForsk skal bidrage til at styrke unge talenters interesse for en karriere som forsker, synliggøre mulighederne for unge talenter, yde rådgivning om talent- og elitepleje samt udvikle samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og med erhvervsliv og private organisationer om talent- og elitepleje. Projektet skal sikre mere gennemsigtighed, synlighed og overblik, konsolidering af de eksisterende tilbud, større internationalisering og en forbedring af de eksisterende rammer for talentpleje.
Som led i projekt EliteForsk afsættes en bevilling til EliteForsk-priser og EliteForsk-stipendier. EliteForsk-priserne uddeles til yngre forskere i den absolutte verdensklasse og består af en personlig hæderspris på 200.000 kr. samt et forskningstilskud på 800.000 kr. Priserne uddeles efter indstilling fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner eller private virksomheder, og de indstillede kandidater bedømmes af Det Frie Forskningsråd eller et af forskningsrådene nedsat fagligt kompetent udvalg.«
Tekstanmærkning nr. 157, der bl.a. gælder for finanslovens § 19.17. Nye forskningsprogrammer, hvorunder EliteForsk-initiativet hører, har følgende ordlyd:
»Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til anmærkningerne.
Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.«
Af anmærkningen til tekstanmærkningen fremgår det bl.a., at tilsagn kan bortfalde og kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilskuddet ikke opfyldes.
Ministeren har ikke fastsat nærmere regler med hjemmel i tekstanmærkning nr. 157, stk. 1.
I Forsknings- og Innovationsstyrelsens opslag af 2. juni 2008 om EliteForsk-prisen er følgende bl.a. anført:
»Inden for initiativet EliteForsk udbydes der hermed i 2008 fem EliteForsk-priser. Prisen er på én million kroner og tildeles fremragende yngre (< 45 år) forskere, der er i international særklasse, og som på ekstraordinær vis bidrager til at styrke dansk forskning.
[…]
Regeringen ønsker at gøre Danmark til et af verdens mest førende og konkurrencedygtige vidensamfund. En øget satsning på forskningseliten og udvikling af talenter er et bidrag til, at denne målsætning kan opnås. Videnskabsministeren har derfor igangsat initiativet EliteForsk som en ramme omkring initiativer, der styrker og plejer landets dygtigste og mest talentfulde forskere. Initiativet skal bidrage til at skabe opmærksomhed om deres resultater og synliggøre dem som rollemodeller for andre unge, der er på vej ind i en forskerkarriere.
[…]
Prisen uddeles af videnskabsministeren efter indstilling af Koordinationsudvalget for Forskning og Det Frie Forskningsråd, der foretager en forskningsfaglig vurdering på baggrund af forslag fra universiteter, forskningsinstitutioner eller private virksomheder med forskningsaktiviteter.
[…]
EliteForsk-priserne uddeles til yngre forskere under 45 år i international særklasse, som på særlig vis bidrager til at styrke dansk forskning.
[…]
Forslag til prismodtagere kan indsendes af universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter.
[…]
Kandidater kan ikke bringe sig selv i forslag.«
Ministeriets kompetence i sagen
Det er ministeriet, der er bevillingsgiver. Det er derfor ministeriet, der har kompetencen til at vurdere spørgsmålet om tilbagekaldelse, jf. tekstanmærkning nr. 157, stk. 2.
Rammerne for tilbagekaldelse
Afgørelsen om tildelingen af EliteForsk-prisen til Milena Penkowa var en begunstigende forvaltningsakt. Den ene del af prisen bestod således af 200.000 kr., der blev givet til Milena Penkowa som en personlig hæderspris. Der var ikke fastsat krav til anvendelsen af dette beløb. Den anden del af prisen bestod af et forskningstilskud på 900.000 kr. (rammebevilling). Kravet til denne bevilling var alene, at den skulle anvendes til forskningsaktiviteter inden for Milena Penkowas forskningsområde.
Af tekstanmærkning nr. 157, stk. 2, fremgår det, at udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet. I lovgivningen er der således taget direkte stilling til tilbagekaldelsesspørgsmålet, for så vidt angår EliteForsk-prisen.
Betingelserne for tilbagekaldelse er ikke nærmere præciseret i tekstanmærkningen. Derfor må ministeriet i det mindste kunne foretage tilbagekaldelse på samme grundlag, som det gælder på ulovbestemt grundlag.
Om reglerne for tilbagekaldelse har Folketingets Ombudsmand udtalt følgende, jf. udtalelse af 3. marts 2011:
»Begunstigende forvaltningsafgørelser kan undtagelsesvis tilbagekaldes uden udtrykkelig lovhjemmel. Om der i et konkret tilfælde er hjemmel til tilbagekaldelse til ugunst for adressaten, beror på en afvejning af henholdsvis adressatens berettigede forventninger og de modstående – normalt offentlige – interesser i at få afgørelsen ophævet. Adressatens berettigede forventninger står forholdsvis stærkt i denne sammenhæng. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave (2009), s. 500 ff.
I den afvejning som skal foretages, bør indgå en vurdering af den konkrete begrundelse for tilbagekaldelsen. Den forvaltningsretlige litteratur inddeler konkrete tilbagekaldelsesgrunde i tre grupper afhængigt af hvor tungtvejende disse grunde må anses for at være. Afgørende hensyn til menneskeliv, sundhed og velfærd, statens sikkerhed mv. er særlig tungtvejende og hører til i den gruppe af årsager der som udgangspunkt vil kunne begrunde tilbagekaldelse. Hensyn til lighed og konsekvens i forvaltningens administration og det offentliges økonomi hører til i den gruppe af årsager der normalt ikke vil være tilstrækkelig tungtvejende til at begrunde en tilbagekaldelse. Til mellemgruppen hører f.eks. hensyn til almindelige udenrigspolitiske interesser, andre personers miljømæssige eller økonomiske interesser og sociale beskyttelseshensyn i almindelighed. Der bør være proportionalitet mellem tilbagekaldelsesindgrebets intensitet og begrundelsen for tilbagekaldelsen. Det har desuden væsentlig betydning om tilbagekaldelsen sker på baggrund af nye faktiske oplysninger der ikke forelå på det tidspunkt hvor den begunstigende afgørelse blev truffet, eller om tilbagekaldelsen er begrundet i en ændret vurdering på et uændret retligt og faktisk grundlag. Hvis der er tale om forhold som myndigheden havde mulighed for at tage i betragtning da afgørelsen blev truffet, skal tilbagekaldelsesgrunden være tungtvejende. Endelig har det betydning om den oprindelige afgørelse var skønsmæssig, idet der i almindelighed er en videregående adgang til at tilbagekalde skønsmæssige afgørelser, mens lovbundne afgørelser i de fleste tilfælde ikke vil kunne tilbagekaldes, men derimod må omgøres efter reglerne om ugyldighed. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave (2009), s. 493 ff, og Karsten Loiborg mfl. Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 929 ff.«
Endvidere fremgår følgende af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. »Forvaltningsret«, 2. udg., 2002, side 950:
»Det kan formentlig altid tillægges betydning om partens egne forhold kan karakteriseres som »bebrejdelsesværdige« eller ej. I denne forbindelse må der ses på om der foreligger misbrug af en tilladelse eller lignende (ved overtrædelse af gældende forskrifter eller vilkår), om der foreligger svigagtige forhold i forbindelse med udstedelsen af den oprindelige afgørelse, eller om parten har været i ond tro med hensyn til en vildfarelse hos myndigheden.«
I samme retning anføres det i Jens Garde m.fl. »Forvaltningsret. Almindelige emner«, 5. udgave, 2009, side 512-513:
»Hensynet til adressatens forventninger er naturligvis mindre, hvis behovet for tilbagekaldelse opstår på grund af forhold, som kan bebrejdes adressaten.
[…]
Også i situationer, hvor behovet for tilbagekaldelse ikke direkte er opstået på grund af adressaten, vil forhold, som kan bebrejdes ham eller hende, kunne medføre, at hensynet til adressatens berettigede forventninger står svagt. Det gælder eksempelvis, hvor myndigheden har befundet sig i en vildfarelse om en ny udvikling i de faktiske forhold, som adressaten har vidst, at myndigheden ikke var bekendt med, dvs. at adressaten har været i ond tro.«
Deres anbringender
I Deres brev af 27. april 2011 har De gjort gældende, at prisen er givet for Milena Penkowas resultater i relation til hendes forskning, og at prisen ikke var givet for funktionen som kasserer i en privat forening.
Hertil skal ministeriet bemærke, at prisen består af to dele: hædersprisen og forskningsbevillingen. Det fremgik af Forsknings- og Innovationsstyrelsens opslag af 2. juni 2008, at initiativet skulle bidrage til at skabe opmærksomhed om prismodtagernes resultater og synliggøre dem som rollemodeller for andre unge, der er på vej ind i en forskerkarriere.
Det er det sidste forhold vedrørende Milena Penkowas status som rollemodel, der er bestridt i sagen.
For så vidt angår forskningstilskuddet på 900.000 kr., var betingelsen for modtagelsen, at beløbet blev brugt på forskningsaktiviteter inden for Milena Penkowas forskningsområde. Da Forsknings- og Innovationsstyrelsen den 11. februar 2011 godkendte slutregnskabet fra Københavns Universitet og den faglige redegørelse fra Milena Penkowa og dermed afsluttede bevillingssagen, lægger ministeriet på nuværende tidspunkt til grund, at styrelsen har anset betingelserne for tilskuddet opfyldt.
Ministeriet foretager sig på det foreliggende grundlag ikke yderligere vedrørende spørgsmålet om forskningstilskuddet, men forbeholder sig retten til at tage spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af beløbet op igen over for Københavns Universitet og Milena Penkowa, såfremt resultatet af de igangværende undersøgelser af Milena Penkowas forskningsmæssige redelighed viser et behov herfor.
Herefter vil ministeriet alene behandle spørgsmålet om hædersprisen på 200.000 kr.
De har endvidere gjort gældende, at Københavns Universitet var bekendt med, at Milena Penkowa var sigtet for underslæb som kasserer i den private forening på tidspunktet for tildelingen af prisen, og at Københavns Universitet derfor ikke efterfølgende kan fratage Milena Penkowa prisen under henvisning til samme sag. Dette må uden en nærmere undersøgelse af spørgsmålet som minimum have forudsat, at der havde været taget forbehold for udfaldet af den verserende sag ved afgørelsen om at tildele Milena Penkowa prisen.
De har tillige gjort gældende, at det havde været problemfrit at afvente udfaldet af straffesagen før prisen blev tildelt. Det forhold, at man på trods heraf valgte at tildele Milena Penkowa EliteForsk-prisen, bevirker, at man dermed bevidst har fravalgt betydningen af straffesagen i vurderingen.
Til disse anbringender skal ministeriet bemærke, at det er ministeriet, som er kompetent myndighed vedrørende spørgsmålet om tilbagekaldelse, og ikke universitetet. Sagen drejer sig om betydningen af Milena Penkowas og Københavns Universitets onde tro i forhold til ministeriets tildeling af prisen, som er en begunstigende forvaltningsakt.
Milena Penkowas onde tro
Det fremgår af Københavns Byrets dom af 17. december 2010, at Milena Penkowa i perioden 1. januar-31.december 2007 begik underslæb og dokumentfalsk over for Dansk Selskab for Neurovidenskab.
Det fremgår endvidere af dommen, at Milena Penkowa den 15. oktober 2008 rettede falsk anmeldelse mod Kristian Kolind, der var ansat som studentermedhjælper.
Ministeriet lægger til grund, at Milena Penkowa må have vist, at man ikke kan være rollemodel for andre unge, der er på vej ind i en forskerkarriere, når man begår underslæb, dokumentfalsk og falsk anmeldelse.
Milena Penkowa har derfor på tidspunktet for sin indsendelse af den begrundede indstilling til dekanatet den 18. august 2008 været i ond tro. Hun var fortsat i ond tro ved modtagelsen af den daværende ministers brev af 10. december 2008 og ved overrækkelsen af prisen den 29. januar 2009.
Københavns Universitets onde tro
Det fremgår af kammeradvokatens redegørelse, at den daværende institutleder, dekanen og Rektorsekretariatet den 26. juni 2008 fik kendskab til Dansk Selskab for Neurovidenskabs politianmeldelse af Milena Penkowa.
Den daværende institutleder er endvidere citeret for følgende i kammeradvokatens redegørelse:
»Milena var meget ambitiøs og havde spurgt ham, hvordan man søgte prisen. Umiddelbart mente han, at hun selv måtte undersøge det. Men så sendte han alligevel nogle mails til Milena om, hvordan man søgte.
Hans gæt er, at hun selv har skrevet indstillingen. Han har ikke skrevet den, det kunne han slet ikke. Men det kan godt være en anden kollega.
Han skrev under på alle ansøgninger til fonde o.l., men det havde ikke noget med faglig godkendelse at gøre. Det var en ren ekspeditionssag, han tænkte ikke over hendes eliteforskerpotentiale. Han kunne i øvrigt ikke reagere på alle mulige beskyldninger. Der skulle være beviser, og det var der ikke.
Han kunne aldrig have skrevet selve indstillingen, det havde han ikke fagligt belæg for, men han har formentlig skrevet under som institutleder. Hvis hun fik prisen, var det ok for ham. Han ville gerne have, at en fra hans institut fik prisen, det var jo en fjer i hatten for instituttet.
Han havde personligt haft en meget ubehagelig oplevelse med hende, før han blev institutleder, og han var lidt forsigtig med hende. Han behandlede hende meget formelt. Han var selv i tvivl om, om hun var en super forsker, eller hun var en svindler. Han tænkte ikke ved underskriften over, om hun var rollemodel.«
Endvidere fremgår følgende af redegørelsen om den daværende institutleders, dekanens og Rektorsekretariatets kendskab til Dansk Selskab for Neurovidenskabs politianmeldelse af Milena Penkowa:
»Ved e-mail af s.d. [26. juni 2008, ministeriets bemærkning] videresendte VM EM's e-mail til UW, BN og AB og spurgte i den forbindelse, om hun skulle anmode rektor v/TRK om bistand i sagen. I henhold til aftale mellem UW og TRK fremsendte VM s.d. EM's e-mail til TRK (bilag S2). E-mailen blev sendt cc til UW, BN og AB.«
Det fremgår tillige af redegørelsen, at den studerende den 27. december 2008 orienterede universitetet om, at Milena Penkowa havde foretaget falsk anmeldelse af ham for underslæb i forhold til Dansk Selskab for Neurovidenskab.
Hertil har kammeradvokaten i sin redegørelse anført følgende:
»I forløbet omkring den studentermedhjælper, der henvendte sig i anledning af, at han havde været genstand for falsk anklage fra MP's side, mener jeg, at det må konstateres, at KU's behandling af den studerende ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til det berettigede krav, en medarbejder har på opbakning fra en arbejdsgiver.
Det er min opfattelse, at der påhviler en arbejdsgiver en forpligtelse til at sikre, at de ansatte behandles trygt og ordentligt under ansættelsen.
Den linje KU anlagde, hvor sagsbehandleren tillagde uskyldsformodningsprincippet stor vægt til fordel for MP, kan man ikke sige er direkte forkert.
Men jeg mener, at hensynet til den politianmeldte MP bør afvejes overfor hensynet til en medarbejder, der oplyser, at han er forurettet af MP, der har haft en ledelsesbeføjelse over ham. Det bør i fremtiden i det mindste føre til nærmere undersøgelser, hvis en medarbejder retter henvendelse og påpeger, at økonomiske oplysninger afgivet til arbejdsgiver misbruges, at hans ansættelse på KU har ført til politianmeldelse, og at der rejses falsk anklage mod ham for underslæb.«
Kammeradvokaten anfører videre:
»Det tredje forhold, jeg mener forløbet giver anledning til at overveje, er, om KU, da man modtog MP's studentermedhjælpers skrivelse af 27. december 2008, burde have rettet henvendelse til forskningsrådene og trukket indstillingen tilbage. MP var på dette tidspunkt orienteret om, at hun var tildelt prisen, men det var endnu ikke offentliggjort, og prisen var ikke uddelt, hvilket skete den 29. januar 2009.
Det blev den 27. december 2008 klart, at der ikke alene var tale om, at MP var anklaget for underslæb over for selskabet, men at sagen også drejede sig om, hvorvidt MP havde fabrikeret anklager mod studentermedhjælperen. Et forhold hun senere blev dømt for.
Henvendelsen fra KU til MP's studentermedhjælper, der redegjorde for den dårlige behandling han havde været udsat for, blev behandlet af det juridiske sekretariat som andre personalehenvendelser. Det juridiske sekretariat har oplyst, at man internt i sekretariatet drøftede henvendelsen, men at man ville lade en orientering af rektor afvente den politimæssige efterforskning. Det juridiske sekretariat kendte ikke til, at MP var indstillet til eliteforskerprisen, og det var derfor ikke muligt at knytte nogen forbindelse mellem studentermedhjælperens henvendelse og eliteforskerprisen.
At arbejdet i rektorsekretariatet er organiseret således, at de to aspekter af MP's forhold ikke blev samtænkt, mener jeg ikke, man kan kritisere. Men forholdet kan dog hænge sammen med, at anmeldelsen mod MP fra Dansk Selskab for Neurovidenskab blev betragtet som et forhold, der principielt var universitetet uvedkommende, fordi selskabet var privatretligt. Denne vurdering er jeg ikke enig i. MP's rolle som kasserer i selskabet hang sammen med hendes status som forsker, og derfor burde sagen være opfattet som relevant også for bedømmelse af MP's forhold på universitetet.«
Hertil skal ministeriet anføre, at organiseringen af de interne kommunikationsveje på Københavns Universitet er ministeriet uvedkommende. Dette er universitetets eget ansvar.
Ministeriet lægger til grund, at Københavns Universitet må have vidst, at man ikke kan være rollemodel for andre unge, der er på vej ind i en forskerkarriere, når man er politianmeldt for underslæb, dokumentfalsk og falsk anmeldelse.
Københavns Universitet har derfor på tidspunktet for indstillingen af 18. september 2008 været i ond tro om forholdene vedrørende dokumentfalsk og underslæb, og senest på tidspunktet for den studerendes orientering af 27. december 2008 i ond tro om forholdet vedrørende falsk anmeldelse.
I den forbindelse skal ministeriet henvise til følgende fra kammeradvokatens vurdering:
»På denne baggrund mener jeg samlet, at det næppe kan give anledning til en alvorlig retlig kritik, at politianmeldelsen ikke førte til, at KU undlod at indstille MP til eliteforskerprisen. Omvendt mener jeg, at det lå indenfor den skønsmargen, KU har i sådan en sag, hvis man havde undladt at indstille hende alene på baggrund af politianmeldelsen. Universitetet (og Forskningsrådet) valget under henvisning til en uskyldsformodning at løbe risikoen for, at MP blev dømt for underslæb. Jeg mener, at dette var et overdrevent hensyn til dette princip, der har sit anvendelsesområde i tilfælde, hvor der kan blive tale om at gøre indgreb i en persons rettigheder, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2. Situationen er anderledes, når der er tale om at kandidere til en unik hædersbevisning.«
Som følge heraf skal ministeriet henlede opmærksomheden på følgende i rektors brev af 30. marts 2011:
»KU skal afslutningsvis, set i lyset af Kammeradvokatens redegørelse og vurdering, beklage indstillingen af MP til EliteForsker-prisen i 2008. Indstillingen var et fejlskøn.«
Universitetet erkender således, at det ved indstillingen af Milena Penkowa har begået en fejl og dermed handlet culpøst.
Ministeriets vurdering af Milena Penkowas og universitetets onde tro
Det er ministeriets konklusion, at der forelå ond tro hos både Milena Penkowa og Københavns Universitet på baggrund af begges viden om straffesagen.
Derimod havde ministeriet som bevillingsgiver ikke denne viden. Uagtet at Københavns Universitet havde kendskab til straffesagen på tidspunktet for universitetets indstilling af Milena Penkowa til EliteForsk-prisen, orienterede universitetet ikke ministeriet herom. Der forelå derfor ingen oplysninger om sagen for ministeriet på tidspunktet for tildelingen af EliteForsk-prisen til Milena Penkowa. Ministeriet havde dermed ingen forudsætninger for at inddrage oplysningen om straffesagen i vurderingen af spørgsmålet om tildelingen af prisen til Milena Penkowa.
Det er anført i kammeradvokatens redegørelse, at rektor Ralf Hemmingsen og Det Frie Forskningsråds bestyrelsesformand Jens Chr. Djurhuus havde en telefonsamtale den 23. oktober 2008, hvor rektor skulle have bekræftet politianmeldelsen over for bestyrelsesformanden, og der derfor måtte have været fuld klarhed i rådet om politianmeldelsen.
Hertil har Det Frie Forskningsråds bestyrelsesformand Jens Chr. Djurhuus i et brev af 23. marts 2011 til formanden for Københavns Universitets bestyrelse givet udtryk for, at han ikke kan genkende rektors referat af den nævnte telefonsamtale.
Ministeriet kan konstatere, at den af rektor anførte opfattelse af sagen ikke ses at være tilgået bestyrelsen, jf. referatet af bestyrelsens møde den 12. november 2008.
Der er således to opfattelser af den pågældende telefonsamtale, hvis indhold ministeriet ikke kan komme nærmere.
Det må endvidere have stået klart for universitetet og Milena Penkowa, at ministeriet – såfremt det havde været bekendt med oplysningerne om sagen – ville have lagt vægt på disse, eftersom det af opslaget fremgik, at prismodtagerne skulle synliggøres som rollemodeller for andre unge, der er på vej ind i en forskerkarriere.
Det er derfor ministeriets opfattelse, at spørgsmålet om eventuel tilbagekaldelse skal vurderes på baggrund af faktiske oplysninger, der ikke forelå for den kompetente myndighed på tidspunktet for tildelingen af prisen. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at universitetet og Milena Penkowa har været i ond tro ved ikke at oplyse om straffesagen på trods af dens faglige sammenhæng med Milena Penkowas virke som foresat for en studerende ved universitetet, og dermed relevansen for bedømmelsen af Milena Penkowa som rollemodel for andre unge, der er på vej ind i forskerkarriere.
Samtidig er det ministeriets opfattelse, at ministeriet som ressortansvarlig myndighed for EliteForsk-prisen er forpligtet til at træffe foranstaltninger, der værner om EliteForsk-prisens renommé.
Særligt om hædersprisens karakter
I modsætning til øvrige forskningsbevillinger skal der ikke præsteres en modydelse for hædersprisen. Den tildeles heller ikke efter trang som en række andre offentlige ydelser, hvor der ej heller stilles krav om en modydelse.
Der er derfor ministeriets opfattelse, at der – som titlen antyder – er tale om en egentlig gavedisposition. Ved gavedispositioner gør det særlige forhold sig gældende, at gavemodtagers onde tro vejer særlig tungt overfor gavegiverens gode tro.
Følgende fremgår således af Lennart Lynge Andersen & Palle Bo Madsen »Aftaler og Mellemmænd«, 4. udgave 2001, side 123-123:
»I aftalelovens §§ 29-32 har man valgt den formulering, at løftegiveren ikke er bundet, hvis løftemodtageren »indså eller burde indse…«. I § 33 har man valgt at udtrykke sig på den måde, at løftemodtageren under de nævnte omstændigheder ikke kan påberåbe sig løftet. I ingen af aftalelovens svage ugyldighedsbestemmelser siges derimod direkte, at en løftemodtager i god tro kan støtte ret på løftet. Når man ikke positivt har lovfæstet en regel herom, »men kun indirekte tilkendegivet, at den gælder i Almindelighed«, skyldes det netop, jf. Udkast s. 76, at en sådan regel ikke bør gælde undtagelsesfrit: »Navnlig med Hensyn til Gave og Retshandler, hvorved den paagældende paatager sig Forpligtelser, som staa i aabenbart Misforhold til, hvad han derfor erholder, jfr. § 32 [lovens § 31], har der været Tvivl, om der ikke uanset den anden parts gode Tro efter Omstændighederne kunde tillægges Viljesmangel hos den erklærende Betydning, saa at det kunne paalægges ham at tilsvare den anden Part Erstatning for det Tab, denne har lidt ved at stole på Erklæringen som gyldig [dvs. negativ kontraktsinteresse]«. Med den valgte affattelse af de svage ugyldighedsbestemmelser i aftaleloven, »ere Domstolene ikke ubetinget afskaarne fra at tage Hensyn til Viljesmangelen hos den erklærende, hvor anvendelsen af Hovedreglen vilde medføre særlig Ubillighed for den erklærende, og dens Fravigelse ikke vilde komme i Strid med de almindelige Sikkerhedshensyn, som motiverer Reglen«. Som det fremgår af forarbejderne, er det altså ikke uden videre givet, at navnlig et gaveløfte, som omfattes af en svag ugyldighedsgrund, er bindende for løftegiveren, blot fordi modtageren er i god tro.«
Tilsvarende anføres i Henry Ussing »Aftaler«, 3. udgave, 1950, side 126-127:
»Ingen af Aftl’s Bestemmelser om »svage« Ugyldighedsgrunde udtaler positivt, at den erklærende er bundet, hvis Adressaten er i god Tro. Efter almindelige Fortolkningsregler synes det imidlertid berettiget at udlede dette modsætningsvis af Lovreglerne. Men under hensyn til Udtalelser i de danske Motiver maa der dog kunne gøres Undtagelser fra Sætningen, hvor det almindelige Sikkerhedshensyn, der begrunder Sætningen, ikke gør sig gældende. Dette gælder navnlig ved Gaver og andre Retshandler, der ikke har væsentlig Betydning for Samhandelen, f Eks Væddemaal. Ved slige Løfter vilde det vistnok være rimeligt at lade Ugyldighed paa Grund af ikke-voldelig Tvang, Svig, Udnyttelse og den Vildfarelse, Aftl § 32.10 omhandler, indtræde, selv om Løftemodtageren var i god Tro, men til Gengæld efter Omstændighederne at paalægge Løftegiveren at erstatte den negative Kontraktsinteresse, jfr ndfr VII. Retspraksis har ikke taget klar Stilling til Problemet.«
Ministeriet træffer på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen herefter følgende afgørelse:
Ad hædersprisen på 200.000 kr.
Da der foreligger ond tro på begge sider, har ministeriet drøftet sagen med Københavns Universitet. Universitetet har meddelt, at det har begået en fejl, og at det vil betale de 200.000 kr. tilbage til ministeriet
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til en nærmere prøvelse af et eventuelt grundlag for at kræve beløbet tilbage fra Milena Penkowa.
Praktisk gennemføres tilbagebetalingen ved, at ministeriet modregner 200.000 kr. i førstkommende tilskudsudbetaling til Københavns Universitet.
Beløbet vil blive tilbageført til finanslovens § 19.17.04.35. EliteForsk med henblik på fremtidig uddeling inden for kontoens formål.
I forhold til Milena Penkowa, som tillige var i ond tro, tilbagekalder ministeriet den honorære tildeling af EliteForsk-prisen til Milena Penkowa. Som følge heraf vil ministeriet
- i Statstidende og på sin hjemmeside at offentliggøre oplysningen om, at ministeriet har tilbagekaldt prisen fra Milena Penkowa,
- foranledige, at omtalen af Milena Penkowa som prismodtager i 2009 fjernes fra ministeriets hjemmesider, herunder www.eliteforsk.dk, og
- bede Forsknings- og Innovationsstyrelsen om ikke at distribuere den bog, der blev udgivet i forbindelse med EliteForsk-konferencen den 29. januar 2009, og hvor Milena Penkowa er opført som prismodtager.
./.
Der vedlægges kopi af ministeriets breve af d.d. til Københavns Universitet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Ministeriet påtænker at offentliggøre denne afgørelse d.d. kl. 14.00
Med venlig hilsen
Jesper Schaumburg-Müller
Chefkonsulent