Penkowa-redegørelsen er offentliggjort
Redegørelsen er en ca. 700 siders gennemgang af Københavns Universitets forvaltning af forskeren Milena Penkowas ansættelse på universitetet.
Redegørelsen vedrører alene universitetets forvaltningsmæssige håndtering af sagen samt Kammeradvokatens og Universitetets bestyrelses vurdering heraf.
– Jeg har nu modtaget redegørelsen fra Københavns Universitet. Det er ingen hemmelighed, at jeg er særligt interesseret i bestyrelsens vurdering og videre håndtering af sagen. Den er afgørende for, at tilliden til Københavns Universitet kan genoprettes, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Det videre forløb:
Tirsdag d. 22. marts kl. 12.00:
Københavns Universitet holder pressemøde om redegørelsen.
Tirsdag d. 22. marts kl. 13.30:
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen indbyder Folketingets Videnskabsudvalg til at læse hele redegørelsen igennem i Videnskabsministeriet, Bredgade 43.
Onsdag d. 23 marts kl. 13.00:
Videnskabsudvalget har mulighed for at stille kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen spørgsmål om redegørelsen. Det vil ske ved et møde i Videnskabsministeriet i Bredgade 43.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem kommunikationschef Anders Frandsen på 3048 8450 eller pressesekretær Charlotte Holst på 2211 0200 eller chhh@vtu.dk.
Handlinger tilknyttet webside