Københavns Universitet
Att.: Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen
Postboks 2177
1017 København K
9. februar 2011
Kære Nils Strandberg Pedersen
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kvitterer hermed for modtagelsen af Københavns Universitets brev af d.d. vedrørende redegørelse om den videre håndtering af sagen om Milena Penkowa.
Efter en gennemlæsning af redegørelsen har ministeriet umiddelbart følgende betragtninger: For det første hilser ministeriet den foreslåede gennemgang af den pågældendes videnskabelige produktion meget velkommen. Jeg forventer mig, at Det Frie Forskningsråd vil anbefale en undersøgelse af et internationalt fagkyndigt udvalg, og at dets rådgivning vil blive fulgt af universitetet.
For det andet finder ministeriet, at universitetets undersøgelse af de rotteforsøg, der angiveligt skulle have fundet sted i Spanien, har fået en helt central placering i sagskomplekset på baggrund af den seneste udvikling i sagen.
Det er derfor ministeriets forventning, at den af Kammeradvokaten udarbejdede redegørelse bl.a. indeholder dokumentation for følgende forhold:
- Hvem forestod Københavns Universitets undersøgelse af, hvor mange rotteforsøg der samlet set var lavet og i givet fald hvor?
- Hvilke undersøgelser foretog Københavns Universitet af oplysningerne om antallet af rotteforsøg, og hvilke selvstændige sagsbehandlingsskridt tog Københavns Universitet til at få sagen oplyst, jf. det forvaltningsretlige officialprincip?
- Af Politiken den 5. februar 2011 fremgår det, at rektor den 18. januar 2011 oplyste, at universitetet i sin kontrol af Milena Penkowas rotteforsøg havde haft kontakt både til forskeren i Spanien og det private laboratorium i Spanien, der havde udført forsøgene. Ministeriet skal anmode om, at telefonnotaterne fra disse samtaler og eventuelle telefonnotater fra andre samtaler, der er indgået i undersøgelsen af eventuelle rotteforsøg, indgår i redegørelsen, jf. offentlighedslovens § 6, stk. 1.
- Konklusionerne på Københavns Universitets undersøgelse på antallet af rotteforsøg, samt oplysning om hvorpå disse konklusioner er bygget, indgår i redegørelsen.
For det tredje vil ministeriet gerne understrege, at listens pkt. 1-11, jf. universitetets brev af d.d., ikke bør have udtømmende karakter, idet redegørelsen bl.a. også bør beskrive rektors håndtering af sagen på lige fod med beskrivelsen af bestyrelsens håndtering af sagen.
Endelig skal ministeriet anmode om, at den faktuelle redegørelse og Kammeradvokatens redegørelse suppleres med bestyrelsens stillingtagen til sagen.
Med venlig hilsen
Uffe Toudal Pedersen
Departementschef