BAGGRUND:
D. 4. august spurgte NOAH kontaktforummets ekspertpanel, om det eksisterende slutdepotkoncept for lav- og mellemradioaktivt affald lever op til de juridiske krav, der ligger i princippet om et højt miljøbeskyttelsesniveau og forhindrings- og forsigtighedsprincipperne, sådan som de manifesterer sig i
internationale konventioner, EU-retten og dansk lovgivning. Imidlertid er en definition af de påkrævede miljøstandarder og dermed korresponderende langsigtede foranstaltninger i forbindelse med slutdepotets inddæmningskapacitet, integritet og lignende sikkerhedskvaliteter nødvendig for at besvare dette spørgsmål.
I denne sammenhæng gås der ud fra, at radioaktivt affald, som ikke kan frigives på grundlag af nutidige frigivelseskriterier, fordi det overstiger det krævede beskyttelsesniveau, forudsætter deponering med sikkerhed, inddæmning og integritet, der garanteres af administrative foranstaltninger. ’Administrative foranstaltninger’ betyder her genindpakning, når indpakningen af affaldet eroderer eller mister sin integritet, transport og gendeponering i en nybygget opbevaringsfacilitet, hvis den eksisterende opbevaringsfacilitet forældes, fortsat aktiv kontrol af udledninger og en koncentrering af udledt radioaktivitet, når det er nødvendigt, etc., og når alt dette er på plads, at sikkerhed og miljøbeskyttelse kan garanteres på det ønskede niveau, hvad der i denne forbindelse iflg. bl.a. Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse, IRCP, og EU’s Direktiv 2013/59/EURATOM om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling, betyder dosisniveauer for ansatte under 20 mSv/år og for de mest udsatte personer under 1 mSv/år (hvis forsigtighedsprincippet iagttages, er det henholdsvis 5 eller 1 mSv/år for ansatte og 0.01 mSv/år for personer udenfor opbevaringsfaciliteten).
SPØRGSMÅL:
Hvis man går ud fra dette og tillige, at en meget langsigtet deponering af det danske lav- og mellemradioaktive affald er nødvendig, hvilke foranstaltninger skal efter ekspertpanelets mening træffes, såfremt sikkerheden af deponeringen af affaldet ikke kan garanteres af disse administrative
foranstaltninger over meget lange tidsforløb, fordi organisatorisk pålidelighed er systematisk uforudsigelig over lang tid på grund af f.eks. tab af viden og kompetencer, tab af teknisk færdighed til at opfylde de påkrævede funktioner, tab af politisk stabilitet, etc.?
Og er efter ekspertpanelets opfattelse kun geologiske isolationssystemer gode nok til at opfylde disse beskyttelsesfunktioner over meget lang tid?
Svar fra det uvildige ekspertpanel v/ Peter Pagh:
Ekspertpanelet forstår spørgsmålene således, at spørgeren ønsker en vurdering af, hvilke foranstaltninger ekspertpanelet vurderer er nødvendige, hvis sikkerheden ved deponeringen ikke kan garanteres af de administrative foranstaltninger, som måtte blive besluttet, hvilket begrundes med, at spørgeren antager, at organisatorisk pålidelighed er systematisk uforudsigelig over lang tid.
Ekspertpanelet finder, at spørgsmålene er baseret på en hypotetisk antagelse om udfaldet af det udredningsarbejde, der er iværksat, og at spørgsmålene derfor har en så hypotetisk og spekulativ karakter, at ekspertpanelet må afvise at besvare disse spørgsmål.