Spørgsmål til kontaktforummets ekspertpanel fra NOAH Friends of the Earth Denmark:
1. Påbyder eller taler EU-retten for som bedste praksis, at der bliver etableret en atomaffaldsfond, når radioaktivt affald mellemlagres i op til 30-50 år, før det bliver slutdeponeret, således at det økonomiske ansvar for slutdeponeringen i Danmark ikke væltes over på kommende generationer? Ved ”atomaffaldsfond” forstås her en nedlæggelsesfond, der omfatter alle typer finansielle ressourcer, øremærkede til at dække omkostningerne i forbindelse med deponeringen af det lav- og mellemradioaktive affald, herunder opførelsen og evt. driften af slutdepotet for affaldet på en sådan måde, at finansieringen af slutdepotet er på plads på det tidspunkt, hvor det oprindeligt var meningen, at det skulle være i drift, nemlig i 2022-2023.
2. I betragtning af, at Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM artikel 1, stk. 1, jf. præamblen (24), påbyder, at der ved håndteringen af radioaktivt affald ikke pålægges fremtidige generationer urimelige byrder, er det så muligt at udfinde en juridisk meningsfuld definition på de generationer, der skal bære disse byrder for deponeringen af det danske atomaffald, nemlig de nuværende generationer? Eller sagt med andre ord: I betragtning af, at definitionen har betydning for den økonomiske byrdefordeling, hvornår ophører pligten for de nutidige generationer til at påtage sig hele eller så meget af den økonomiske byrde som muligt for det radioaktive affald, fordi de ikke længere er nutidige i forhold til atomaffaldsdeponeringen, men går over til selv at være fremtidige generationer?
3. Kan man tale om som generelt princip, at jo flere omkostninger der afholdes så hurtigt som muligt i forbindelse med atomaffaldsdeponeringen, desto mere vil en sådan finansieringsmodel være i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM, jf. præamblen (24).
4. Påbyder eller taler EU-retten for som bedste praksis, at der oprettes et nationalt organ til at afgive sagkyndige udtalelser om omkostningsspørgsmål i forbindelse med mellemlagringen og slutdeponeringen af det lav- og mellemradioaktive affald i Danmark?
BAGGRUND:
D. 19. september 2017 udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det lav- og mellemradioaktive affald i Danmark fortsat skal oplagres på Risø i op til yderligere 30-50 år, hvorefter affaldet skal slutdeponeres [1].
Af Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM [2] artikel 1, stk. 1, jf. præamblen (24), fremgår det imidlertid, at der ved håndtering af radioaktivt affald skal sikres, at der undgås at pålægge fremtidige generationer urimelige byrder. I økonomisk henseende uddybes denne artikel i Kommissionens henstilling af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg og til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (2006/851/EURATOM) [3]. Heraf fremgår det af præamblen (14), at operatører af nukleare anlæg i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet bør hensætte tilstrækkelige finansielle ressourcer til at dække de fremtidige nedlæggelsesomkostninger i løbet af anlæggenes produktive levetid. I Del 2, stk. 3 understreges det, at forureneren betaler-princippet bør anvendes fuldt ud under hele nedlæggelsen af nukleare anlæg og af stk. 4 at de til rådighed stående finansielle ressourcer bør have til formål at dække alle aspekter af nedlæggelsesaktiviteterne, fra anlæggets tekniske nedlæggelse til affaldsforvaltningen.
Endvidere fremgår det af præamblen (18), at for at kunne råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer, når der er behov for dem, kræves der en sund og forsvarlig analyse af både kilderne til sådan finansiering og omkostningerne i forbindelse med nedlæggelsen af sådanne anlæg. Metoden til fastsættelse af beløbene til finansiering af nedlæggelse skal tage hensyn til de teknologiske aspekter og kravene om nuklear sikkerhed.
Operatøren af de forskningsreaktorer, der har produceret langt størstedelen af det lav- og mellemradioaktive affald i Danmark – Risø Forskningscenter – var/er statsejet eller finansieret af staten. Med det forbehold at der løbende produceres mindre mængder affald af sundhedssektoren, universiteter, industrien, mv., må man derfor gå ud fra, at det er staten, der er genstanden for forureneren betalerprincippet.
Det ændrer imidlertid intet ved den grundlæggende problemstilling, om det er nutidens eller fremtidens generationer, det skal betale for atomaffaldsdeponeringen – kun, om finansieringen skal foretages af nutidens eller fremtidens skatteydere, eftersom deponeringen af det radioaktive affald under alle omstændigheder skal betales af skatteyderne [4].
Af Kommissionens henstilling af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg og til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (2006/851/EURATOM) fremgår det endvidere af præamblen (19) og Del 4, stk. 6, at der bør udpeges et nationalt organ til at afgive sagkyndige udtalelser om fondsforvaltning og omkostningsspørgsmål i forbindelse med nedlæggelse af nukleare installationer og af præamblen (21) og Del 7, stk. 16, at investeringerne bør være langsigtede og have en sikker risikoprofil, medens der samtidigt sikres passende beskyttelse af ressourcernes realværdi.
Kilder:
[1] Pressemeddelelse fra Uddannelses- og forskningsministeriet: Langsigtet deponering af atomaffald kræver mere tid, 19/9 2017
[2] Rådets direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32011L0070&from=DA
[3] Kommissionens henstilling af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg og til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (2006/851/EURATOM): http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006H0851&from=DA
[4] NOAH: Etiske overvejelser om byrdefordelingen mellem nutidige og fremtidige generationer ved oprettelsen af et mellemlager for lav- og mellemradioaktivt affald, Oplæg ved møde i Uddannelses- og Forskningsministeriets kontaktforum for radioaktivt affald, 14/12 2016