Indspil til FORSK2025: Life Science
1. Resumé
Dansk life science (lægemiddel- og medicovirksomheder) udgør en markant dansk styrkeposition og bidrager massivt til vækst og beskæftigelse i Danmark, ligesom dansk life science bidrager med løsninger på globale sundhedsudfordringer. Ved at prioritere forskning i life science undersøttes dermed både vækst og beskæftigelse, men også løsninger på konkrete samfundsøkonomiske og sundhedspolitiske udfordringer.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Den danske befolkning bliver ældre, og antallet af kronisk syge stiger. Billedet er stort set ens i resten af verden. Det skyldes ikke mindst, at den voksende middelklasse i stigende grad får livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes og KOL.
Der er derfor et behov for udvikling af nye, innovative behandlingsformer der understøtter befolkningssundheden, sikrer at den alrende befolkning fortsat kan være på arbejdsmarkedet og øger livskvaliteten for borgerne.
Samtidig giver nye teknologiske platforme mulighed for udvikling af nye behandlingsformer, der tidligere ikke var mulige. Det drejer sig eksempelvis om anvendelse af personlig medicin, inddragelse af big data mv.
Dansk life science er blandt Danmarks største styrkepositioner, hvilket skyldes en stærk tradition for muligheder for udvikling af lægemidler. Eksporten af lægemidler og medicoteknisk udstyr er fordoblet siden 2008 og er i dag på næsten 90 mia. kr.. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i branchen er steget til ca. 45.000, hvormed Danmark er det land i verden, hvor næstflest er ansat inden for området, når der tages højde for landenes størrelse. Dermed er lægemidler nu den vare som isoleret set eksporteres klart mest fra Danmark – svarende til en større eksportværdi end af svinekød, vindmøller, mælkeprodukter, legetøj og møbler tilsammen.
Medicinalindustrien alene står for 22 pct. af de samlede danske, private forskningsinvesteringer og for 52 pct. af den forskning og udvikling, der købes eksternt hos eksempelvis andre virksomheder og universiteter. Den danske medicinalindustri anvender således 8,4 mia. kr. til egen forskning og udvikling. HerSide til kommer udgifter til forskning i forhold til medicinsk og kirurgisk udstyr, der beløber sig til 1,2 mia. kr.
3. Forskningsbehov
Det er centralt, at der fortsat er offentlig biomedicinsk forskning på højt niveau i Danmark. Det danner grundlaget for den fremtidige lægemiddeludvikling, da nye opdagelser oftest forekommer på universiteterne, ligesom offentligt-private forskningssamarbejder er værdifulde for den private sektor. Det kan dreje sig om et generelt løft af offentlig forskning, men også om styrkede rammer for klinisk forskning.
Personlig medicin
Det er væsentligt, at dansk life science har de bedste forudsætninger for at udnytte de forskningsmuligheder, som ny teknologi giver mulighed for. Det kan eksempelvis dreje sig om personlig medicin, hvor genteknoligiske diagnoser kobles med de lægemidler, der passer bedst til patientens DNA-profil. Regeringen har igangsat et arbejde med at kortlægge juridiske og praktiske rammer for at implementere et storskala forsøgsprojekt med personlig medicin. Personlig medicin har potentiale til, på sigt at sænke offentlige sundhedsudgifter og samtidig forhøje patienternes livskvalitet, da medicinen skræddersys til patienterne, og der vil således kunne tilbydes en mere effektiv behandling af den enkelte.
European Spallation Source
Der er i forbindelse med den kommende European Spallation Source i Lund ligeledes et betydeligt potentiale forbundet med forskning i biomolekylers struktur og funktion. Den nye forskningsstation giver helt nye muligheder omkring udforskning af sygdomsprocesser, der kan danne grundlag for udvikling af nye lægemidler. Endvidere giver ESS mulighed for ny avanceret materialeforskning, der kan anvendes af bl.a. medicovirksomheder.
Forskningssamarbejder
Virksomheder indenfor life science adskilder sig markant ift. den øvrige fremstillingsindustri ved at være særligt forskningstung. Det er derfor vigtigt, at der er offentlig forskning af høj kvalitet, samt at der er gode muligheder for samarbejde mellem virksomheder, universiteter og offentlige forskningsinstitutter.
Klinisk forskning
Danmark er blandt verdens førende indenfor kliniske tests i forbindelse med lægemiddeludvikling. Samfundspartnerskabet NEXT har til formål at styrke Danmarks position som foretrukket land for tidlig klinisk forskning, og en fortsat finansiering af partnerskabet vil fortsat forbedre denne position.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Realisering af potentialerne inden for Life Science forudsætter et tæt samarbejde mellem offentlige og private forskingsmiljøer, erhvervslivet og offentlige myndigheder.
5. Danske forudsætninger
Dansk life science er kendetegnet ved stærke offentlige forsknings- og innovationsmiljøer, samt en stærk og forskningstung privat sektor.
Der kan i forbindelse med forskning i personlig medicin trækkes på de danske sundhedsdata, der er blandt verdens bedste. I forbindelse med gensekventering der kan bruges til forskning i personlig medicin er Københavns Universitet blandt Europas førende, ligesom en af verdens største private forskningsvirksomheder i gensekventering, BGI, har placeret deres europæiske hovedkvarter i KU’s forskerpark COBIS.
Der er endvidere en lang række danske såvel som udenlandske lægemiddelvirksomheder, der kan indgå i universitetssamarbejder om udvikling af lægemidler. Langt størstedelen af disse er placeret i hovedstadsområdet, hvor der ligeledes er placeret en højt specialiseret arbejdsstyrke.
6. Mål, effekt og perspektiver
Ved at styrke den danske forskning indenfor life science vil det understøtte fremtidig værdiskabelse i det private erhvervsliv. Det skyldes, at der ved et højt offentligt forskningsniveau vil være mulighed for opdagelse af nye teknologier og processer, der kan kommercialiseres, ligesom offentligt-private samarbejder, kan være værdifulde for offentlige forskningsinstitutioner såvel som private.
De nuværende store danske virksomheder indenfor life science er udsprunget af et stærkt forskningsmiljø i Danmark, og ved at styrke forskningsmiljøet yderligere vil det danne grobund for flere nyopstartede virksomheder.
Danske life science virksomheder bidrager i forvejen betydeligt til vækst og beskæftigelsen i Danmark, og med et styrket fokus fra offentlig side på at bidrage til grundforskning på området, vil det danne rammerne for at udvikle nye lægemidler mv. Flere danske lægemiddelproducenter er udfordrede af patentudløb i den nærmeste fremtid, og det er således centralt at der skabes gode rammer for udvikling af nye præperater.
En satsning på at udnytte nye teknologier i forskningen, vil endvidere positionere danske virksomheder fordelagtigt i den internationale konkurrence. Det drejer sig naturligvis både om lægemiddelproducenter, men også underleverandører, som eksempelvis virksomheder indenfor sundheds-it. Dette gør sig særligt gældende i forbindelse med personlig medicin, hvor det er nødvendigt med en stabil infrastruktur i sundhedsdata såfremt målretning af lægemidler via gensekventering skal realiseres.
7. Kontaktperson
Morten Engsbye 9133 7132 moe@evm.dk
8. Forslagets prioritering
Prioritet nr. 4