1. Resumé
Med den tiltagende globalisering opleves kulturelle forskelle i stigende grad på nært holdt. Forskellene kan til tider synes uoverstigelige, og ens egen kulturelle baggrund kan synes under pres fra andre kulturelle værdisystemer. Samtidig er følelsen af kulturel forankring i tid og rum en vigtig identitetsmæssig platform at møde verden fra i en forståelse af højere, fælles værdier end omfattet af den enkelte kulturelle tradition. I begge tilfælde er der behov for kulturforståelse og interkulturelle kompetencer på det personlige niveau, men også et overordnet behov for systematisk at udforske og forstå kulturelle dynamikker og forholdet mellem kultur og identitet.
2. Samfundsudfordringer og muligheder
Med globaliseringen er verden rykket tættere på. Vi etablerer internationale samarbejdsrelationer, uddanner os udenlands og rejser kloden rundt som turister. Nye og til tider fremmedartede kulturelle værdier kommer til Danmark gennem udlandsophold, internationalt kultur- og vareforbrug, og i form af kulturel praksis blandt indvandrere og deres efterkommere.
Globaliseringens tidsalder rummer nye muligheder, men også udfordringer, som kalder på nye forskningsindsatser, bl.a. i det følgende:
Globalisering fører ikke blot nye muligheder med sig, men kan med sine internationale brands og populærkultur ligeledes være medvirkende til at udjævne kulturelle identitetsmarkører. Hvad sker der, når varer, mennesker og idéer bevæger sig frit over landegrænser, og de kulturelle forskelle udjævnes? I samspil med andre globale samfundstendenser, såsom den øgede fraflytning fra land til by og frisættelsen af traditionelle mande- og kvinderoller, kan globalisering føre til et opbrud i tilhørsforhold og identitet, både lokalt, regionalt, nationalt og på tværs af generationer. I Danmark opleves både "det danske" og "egnskulturen" mindre entydigt og prægnant end tidligere, hvilket skaber oplevede skel og en følelse af kulturtab i dele af det danske samfund.
Kulturarven er ofte i fokus, når talen falder på identitet og kultur, fordi den er et konkret udgangspunkt for forhandling af identiteter. Globalt set er den stigende konkurrence om UNESCO-certificeringer og kulturturisme udtryk for noget tilsvarende. Hvad skal opfattes som kulturarv og dermed repræsentere det lokale, regionale eller nationale? I Danmark er der stigende fokus og debat om postindustriel bygningskulturarv, kirkelukning og 1960’er-arkitektur, men også på kulturturisme og på den anden side et demokratisk museumsbegreb – både i forhold til national branding og almen dannelse.
Kulturarvsdiskussioner har ikke blot relevans i en national kontekst. Hvad sker der, når verdens kulturarv bliver truet enten i form af destruktionen af forhistoriske og klassiske monumenter eller når indfødte folks traditioner fortrænges til fordel for vestlig massekultur? Verdens kulturarv, materiel som immateriel, rummer en pool af traditionel viden om, hvordan mennesket igennem tiden har løst et væld af forskelligartede problemer af teknologisk, økonomisk og kulturel karakter. Denne kulturelle diversitet har et uudnyttet potentiale i forhold til at kvalificere nutidens diskussioner om bæredygtighed og klimaforandringer. Tilsvarende rummer den også vigtige eksempler på, hvornår økologiske tipping points er nået med kollaps og migration til følge.
3. Forskningsbehov
Der er behov for forskning, der undersøger, hvad der sker, når lokale, regionale og nationale identiteter kommer under pres i mødet med andre værdier. Hvornår er ens kulturelle baggrund et stabilt ståsted, der styrker identiteten positivt i mødet med andre kulturer, og hvornår bliver den en bastion, der skal forsvares, og som måske virker indespærrende? Hvad er betingelserne for at kunne samles om højere fælles værdier, uden derved at miste en følelse af forankring i en bestemt historie og lokalitet/nation? Og hvornår træder forskellene frem, tilsyneladende afgrænset af uoverstigelige kløfter af fremmedhed? Også hvad angår de tværnationale økologiske og klimamæssige udfordringer kan kulturforskningen i interdisciplinære samarbejder med de naturfaglige discipliner tjene til at nuancere og kvalificere debatten. Kulturhistoriske undersøgelser af kulturelle forandringsprocesser kan bidrage til udviklingen af redskaber til at forstå og håndtere vor tids store udfordringer, såsom ressourceknaphed, global opvarmning og migrationsstrømme.
5. Danske forudsætninger
Der er i Danmark en stærk tradition for kultur- og samfundsforskning på universiteterne, såvel som på Kulturministeriets forskningsinstitutioner. Navnlig inden for kulturarvsforskning- og forvaltning udmærker Danmark sig ved, at kulturarven sikres i eksempelvis moderne byplanlægning, hvorved historisk dybde og lokal forankring integreres naturligt i udviklingen af et moderne bymiljø. Denne danske model har bevågenhed i lande med eksplosiv vækst i byudviklingen og byggesektoren, og restaurering af bygningsarv finder sted flere steder i verden, med henvisning til danske principper for byplanlægning og under deltagelse af danske institutioner.
6. Mål, effekt og perspektiver
Strategiske investeringer i kultur- og samfundsforskning skal bidrage til at ruste det danske samfund til at kunne begå sig i en globaliseret verden, både på ude- og på hjemmebane. En nuanceret forståelse for kulturelle dynamikker vil sammen med viden om verdens materielle og immaterielle kulturarv medvirke til at kvalificere aktuelle globale problemer som klimaforandring, ressourceknaphed og migration i et hidtil uset omfang.
7. Kontaktperson
Mille.gabriel@natmus.dk; 4120 6210
Bente.wolff@natmus.dk , 4120 6202
Christian.sune.pedersen@natmus.dk, 4120 6200