1. Resumé
Mobilitet er et centralt samfundsaspekt, som både er kulturbærende og kulturgenerende. Mobilitet kan således defineres på mange måder og studeres fra forskellige vinkler. I et forhistorisk perspektiv bliver mobilitet både associeret med migration af mennesker og med spredningen af genstande og idéer. Forståelsen for hvorfor og hvordan, samt konsekvenser af mobilitet, er derfor essentielt for at kunne beskrive og imødegå specifikke aspekter af samfundsudviklingen, såsom den demografiske udvikling, geo- og sociopolitiske spændinger, ideologiske og teknologiske forandringer eller udslag i folkesundheden.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Migrationsstrømme som de nutidige betragtes ofte som et relativt moderne fænomen og en stor samfundsudfordring med store økonomiske og sociale konsekvenser til følge. Mobilitet og migrationer er dog ikke et nyt fænomen, men en tilbagevendende hændelse, der er blevet registeret utallige gange i hele menneskets historie, også på globalt plan. Vi har været i konstant bevægelse, og mennesket og vores færden i verden, er på det nærmeste defineret af vandringer af personer, objekter og idéer. I dette lys må begrebet mobilitet ses som nøglen til vores evolution og samfundsudvikling. Mobilitet kan dermed anskues som en iboende kraft med en potentiel positiv samfundsmæssig effekt. I de historiske discipliner har vi gode muligheder for at fremlægge eksempler, hvor vi kan udforske, identificere og formidle hvilke vigtige konsekvenser mobilitet har haft for samfundsudviklingen.
3. Forskningsbehov
I dag forskes der i forskellige aspekter af mobilitet, dog mest med fokus på nutidige problemstillinger omkring de fysiske aspekter ved mobilitet. Men da mobilitet har mange flere aspekter, som har større betydning i den daglige sociale vekselvirkning og vores forståelse af identitet, har vi i den moderne og globaliserede verden et stadig større behov for at forstå processerne og de mange konsekvenser (både synlige og usynlige) som mobiliteten medfører. Derfor efterlyses en mere fokuseret forskningsstrategi, hvor tværfaglig forskning af længere varighed og med større historiske forløb som tema bliver prioriteret med henblik på, at både optakt til, forløb og effekten af mobilitet kan belyses.
5. Danske forudsætninger og perspektiver
Inden for dansk mobilitetsforskning har vi opbygget tværfaglige kompetencer af international klasse og indsamlet de nødvendige Big Data til at forske i mobilitet i forhistorien og historisk tid. Vi har således en unik mulighed for systematisk at behandle nøgleoplysninger, som kan belyse mobilitet i et forhistorisk og historisk perspektiv, bl.a. i museernes samlinger og kulturministeriets databaser. Her må påpeges at Danmark er blandt et af verdens førende lande inden for mobilitetsstudier af forhistoriske mennesker, bl.a. gennem Nationalmuseets, Statens Naturhistoriske Museums og Københavns Universitets interdisciplinære samarbejde. Dette samarbejde har inden for de sidste år for første gang nogensinde kortlagt både de større mobilitetsstrømme, samt vist hvor hurtigt og hvor langt et enkelt individ kunne rejse i bronzealderen. Derfor vil et øget fokus på mobilitet i kerneperioder i både forhistorisk og historisk perspektiv, kunne sikre, at Danmark vil fastholde denne unikke position som et af verdens førende lande inden for grundforskning i mobilitet. På samme tid kan denne forskning bidrage til en bedre forståelse af mobilitetens indvirkning på samfundsudvikling og populationsdynamikker i et langtidsperspektiv.
7. Kontaktperson
Karin.M.Frei@natmus.dk, 4120 6181
Mads.Dengsoe.Jessen@natmus.dk, 4120 6168