Tema 4: Vækst i fødevareklyngen og fremtidens bioøkonomi
1. Resumé
Den globale efterspørgsel efter fødevarer (16), foder, og biomasse til anden højværdianvendelse end fødevarer og foder, forventes at vokse betydeligt i de kommende år på grund af stigningen i verdens befolkning, stigende indkomstniveau samt ønsket om at erstatte fossile og mineralske materialer med fornybare materialer, som led i overgangen til en mere biobaseret og cirkulær verdensøkonomi. Dette skaber et potentiale for vækst i den danske fødevareklynge. Samtidig betyder den globale konkurrence, at dansk produktion af fødevarer og andre biomassebaserede produkter er under et konstant pres for at følge med produktivitetsudviklingen, at ressourceoptimere og øge produktdifferentieringen. Desuden er der potentiale i at udvikle nye produkter og produktionsteknologier, der kan øge den samlede værdiskabelse i fødevareklyngen, fx inden for økologisk produktion, akvakultur, bioraffinering og nye fødevaretrends.
2. Samfundsudfordringer/og eller muligheder
Klodens voksende population og stigende indkomstniveau samt ønsket om at erstatte fossile ressourcer med fornybare ressourcer, betyder en øget efterspørgsel efter foder, fødevare og biomasse til nonfood formål. Med en årlig eksport på 148 mia. kr. i 2014, og en samlet beskæftigelse på omkring 140.000 personer, har den danske fødevare-og landbrugsklynge udviklet sig til en succes, som skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark – ikke mindst i landdistrikterne.
Efterspørgslen og den stigende konkurrence globalt medfører en intensiveret produktion af bl.a. animalske produkter, hvilket kan udfordre den enkelte producent og samfundet som helhed. En del af udfordringen ligger i, at landbruget skal levere animalske produkter til konkurrencedygtige priser,
samtidigt med at fx foderpriserne på verdensmarkedet er en varierende omkostning..
Udviklingen af den danske fødevareproduktion og konkurrenceevne skal inddrage øget ressourceeffektivitet og øget fokus på højværdiprodukter. Den danske fødevareklynge har mulighed for i stigende grad at organisere og kombinere en effektiv og konkurrencedygtig landbaseret biomasseproduktion efter princippet om kaskadeudnyttelse. Det vil sige en prioriteret udnyttelse af biomassen der, hvor den samlet set giver størst værdi og giver de bedste muligheder for udnyttelse af restprodukter og sidestrømme. Dermed kan det bidrage til udvikling af landbrugets og fødevareerhvervets konkurrenceevne og sikre den bedst mulige udnyttelse af Danmarks råvaregrundlag. Samtidig stiller visse forbrugersegmenter og afsætningsmarkeder stigende krav til bæredygtige produktionsmetoder og produktkvalitet med minimal påvirkning af natur, miljø og klima – fx økologisk produktion og produktion med fokus på dyrevelfærd.
I krydsfeltet mellem ressourceeffektivitet, natur-, miljø- og klimahensyn og udnyttelse af nye muligheder, stilles jordbrugs- og husdyrproduktionen over for en række miljømæssige og teknologiske udfordringer og muligheder som kun kan imødegås og udnyttes gennem en visionær og markant forsknings- og innovationsindsats.
Der er gjort markante fremskidt i den danske fødevareklynge med hensyn til produktion af biomasse til fødevarer, fisk, animalske produkter samt foder og andre produkter med høj produktivitet, god ressourceudnyttelse, lavere miljøbelastning og mindre påvirkning af naturen til følge. Men der er også fortsat et betydelig udviklingspotentiale i yderligere at styrke ressourceeffektivitet og bæredygtighed, således at produktionen per ressourceenhed øges, medens tab af næringsstoffer og klimapåvirkning m.v. begrænses og omkostningerne begrænses eller produktionsværdien øges.
Ifølge +10 mio. tons planen og anbefalinger fra de nationale bioøkonomipanel, har Danmark potentiale for at øge produktionen af biomasse, og samtidig reducere de samlede negative miljøeffekter. Det kræver dog en udvikling af biomasseproduktionen, udvikling af raffineringsteknologier og modning af værdikæder der kan muliggøre kaskadeudnyttelse af biomasse. Derudover skal der satses på udvikling af nye produkter.
Derudover indebærer en ressourceeffektiv fødevareproduktion, en optimal anvendelse af produktionsfaktorerne, hvor der er fokus på værdiforøgelse gennem alternativ anvendelse, og bedre udnyttelse af sidestrømme, samt en ansvarlig og innovativ brug af ressourcer og output. Dette gælder for den konventionelle såvel som for den økologiske produktion. Fx vil der altid opstå en vis mængde organisk bi- og restprodukter og organisk affald i fødevarekæden. Det organiske materiale rummer store værdier, der kan udnyttes bedre end i dag, hvor en del køres på marken som gylle eller anvendes til affaldsforbrænding. Frontløberne formår fx at forædle biprodukter til fødevareingredienser og proteinfoder af høj kvalitet. Et stærkt fokus på en optimal håndtering og udnyttelse af det organiske materiale kan således sikre, at den danske landbrugs- og fødevaresektor bibeholder sin position på det globale marked og fortsat producerer fødevarer af en høj kvalitet både effektivt og bæredygtigt.
I Danmark, og andre lande med en intensiv moderne landbrugsproduktion med et højt husdyrhold, er der behov for at begrænse næringsstofudledningen til det omgivende miljø på en måde, der samtidig sikrer konkurrenceevne og indtjening. Der er her behov for teknologiudvikling relateret til hele næringsstofkredsløbet fra produktion af foder og gødning over valg af afgrøder og dyrkningsformer til næringsstofudnyttelse i husdyrproduktionen og disponering af husdyrgødning. Ligeledes er der behov for at udvikle værktøjer og metoder, der kan understøtte en mere målrettet og fleksibel regulering på området.
På fiskeriområdet er der behov for at nedbringe reguleringsomkostninger i form af omkostningseffektiv modellering og dataindsamling til optimering og overvågning af fiskeriet og ressourcegrundlaget. Derudover er der et stort potentiale i udvikling af omkostnings- og ressourceeffektiv produktionsanlæg på akvakultur.
3. Forskningsbehov
Forskning og innovation skal sigte på at løse væsentlige udfordringer for den danske fødevareklynge. Den skal overordnet rette sig mod områder, hvor viden og teknologi kan medvirke til at fremme klyngens ressourceeffektivitet, bæredygtighed og produktkvalitet, samt indtjeningsevne, omkostningseffektivitet og effekt af natur og miljøtiltag.
Bioøkonomi er et nyt og selvstændigt politik- og forretningsområde, hvor potentialerne er store, men kun vanskeligt og langsomt lader sig realisere, hvis ikke der sættes særligt ind med tværgående indsatser og støttende foranstaltninger. Når der fokuseres på vækst gennem bioøkonomi er der brug for en innovations- og vækstdrivende definition af bioøkonomi, der vægter erhvervsudvikling og grøn teknologi. Det centrale er, at biomasse anvendes til nye produkter og med større værditilvækst.
For at sikre, at bioøkonomien er innovativ og hviler på økonomisk- og miljømæssigt bæredygtigt grundlag er det vigtigt, at udviklingen følger to principper: 1: Kaskade-udnyttelse, hvilket betyder, at en biomasse ikke kun har én anvendelse, men at den understøtter flere værdikæder. Forudsætningen herfor er at biomassen raffineres så de forskellige komponenter i biomassen gøres tilgængelige for videre forarbejdning. 2: Værdiløft, som betyder, at bioøkonomisk erhvervsudvikling anvender innovation og grøn teknologi til at stræbe efter at skabe mest mulig værdi på baggrund af biologiske restprodukter og sidestrømme.
Der er behov for forskning i teknologier – herunder bl.a. enzymer – der kan øge kaskadeudnyttelse af organisk materiale gennem eksempelvis bioraffinaderier. Gennem bioraffinering kan rest- og biprodukter samt organisk affald af lav værdi forarbejdes til højværdiprodukter.
Der er behov for forskningen omkring udvikling af nye forædlings- og avlsteknologier, og identifikation af egenskaber hos afgrøder og husdyr, som fremmer næringsstofoptagelse samt resistens over for sygdom og skadedyr, hvor globalisering og klimaforandringer har medført nye trusler og tilpasset både konventionel og økologisk produktion.
Der er samtidig behov for viden om en række emner fra afgrødernes kvalitetsegenskaber og højproteinafgrøder, til kortlægning og forståelse af husdyrenes mikrobiom, til samspillet med fodring og næringsstofforsyning og betydningen heraf for husdyrenes sundhed og velfærd, næringsstofoptagelse og -udnyttelse samt udledning af metan.
En af fødevareklyngens store udfordringer er stigende krav til begrænsning af miljø og klimapåvirkning i primærsektoren, både inden for jordbrug, husdyrproduktion, fiskeri og akvakultur. Der er derfor også brug for mere viden om, og forskning i robuste og ressourceeffektive produktionsmiljøer med lav miljø- og klimapåvirkning (eks. lugt, ammoniak og metan), herunder økologisk jordbrug, tilpasset lokal beliggenhed og miljøforhold samt om udnyttelse af gødning og affald til energi og udvinding af særlige næringsstoffer for dyr og planter. Desuden er der brug for mere viden og forskning i produktionsmiljøer med bedre sundhed, dyrevelfærd og lavere forbrug af antibiotika-, kobber- og zink. Formålet er at sikre, at der fortsat kan være en stor og levedygtig fødevaresektor i Danmark under fremtidens miljøkrav.
For fiskeriet er der behov for udvikling af selektive fangstmetoder og teknologier til fiskeriet, der kan sikre en optimal implementering fiskerireformens krav, blandt andet discardforbuddet, for at understøtte fiskeriets økonomi på lang sigt. Der er fx behov for forskning i metoder og processer vedrørende nyttiggørelse og anvendelse af de fisk, som tidligere blev smidt tilbage i havet, men nu, som følge af discardforbuddet, skal landes. Da fisk under de fastsatte mindstemål ikke må anvendes til human konsum, er det vigtigt at afdække alternative anvendelsesformer, og udnytte dem, der giver størst værdi. Akvakultursektoren i Danmark er især begrænset af udledningsmulighederne, og der er derfor behov for forskning i og udvikling af omkostnings- og ressourceeffektive produktionsanlæg med integrerede løsninger som recirkulation, slutrensningsteknologier og kompensationsopdræt.
Dyrevelfærd er i stigende grad en parameter, der har indflydelse på udviklingen af husdyrproduktionen. Der er behov for forskning i sammenhængen mellem produktionsydelse og dyrevelfærdsorienteret produktionsindretning samt i forholdet mellem markedsefterspørgsel og dyrevelfærdsorienteret produktion, som fx cost-benefit analyser.
Jord er en begrænset ressource og der er behov for viden om sædskifter og dyrkningssystemer, inklusiv økologiske, til sikring af jordens langsigtede frugtbarhed, herunder opretholdelse eller forbedring af jordens kulstofindhold samt om kulturtekniske foranstaltninger til omkostningseffektiv begrænsning af jordbrugets påvirkning af det omgivende miljø eks. randzoner, dræning, minivådområder m.v.
I forarbejdning af fødevarer er der behov for forskning i udvikling af nye fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige produktionsmetoder, der sigter mod optimeret anvendelse af råvarer, øget anvendelse af sidestrømme og introduktion af nye og alternative produkter. Der er ligeledes behov for at øget viden om tab af værdifulde råvarer og fødevarer igennem hele fødevarekæden, og for at udvikle solide, implementerbare og holdbare løsninger, der imødegår disse tab
Inden for fødevareklyngen er det relevant at undersøge og udvikle løsninger til anvendelse og udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi, droner m.v. samt "Big Data" i etablering af nye forretningsmodeller, værdikæder, automatisering, beslutningsstøttesystemer samt fleksibel og målrettet regulering af produktionsforholdene (fx fodringsstrategier), herunder datacocreation, -sharing og -utilization. Der findes og anvendes allerede mange data i dansk landbrug og fødevareindustri, men de sættes ofte ikke sammen på tværs af kæden, og potentialet for udnyttelse i et samlet perspektiv med henblik på at optimere produktion mm. bør yderligere styrkes, idet der samtidig skal foretages en kvalitetssikring af data.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Danmark har en stærk tradition for effektiv fødevareproduktion samt for at producere og afsætte fødevarer af høj kvalitet på de internationale markeder. Det skyldes bl.a. det tætte samarbejde vertikalt i produktionskæden fra jord/hav til bord samt en stærk råvareforsynende primærproduktion.
5. Danske forudsætninger
Fødevaresektoren består af virksomheder inden for både produktion og forarbejdning af fødevarer, ingredienser, teknologi m.m. Klyngen er karakteriseret af et stort antal små og mellemstore fødevarevirksomheder, jordbrugere og fiskere samt et mindre antal store og globale virksomheder, bl.a. mejerier, slagterier, bryggerier og enzym/ingrediensvirksomheder med meget store markedspositioner.
Danske virksomheder er globalt førende i forhold til at producere og udvikle fødevarer, ingredienser, enzymer og kulturer, som indgår i fødevarer og foder samt andre biobaserede produkter. En stigende efterspørgsel efter sunde fødevarer og biobaserede produkter vil udgøre et stort eksportpotentiale for danske virksomheder, som også kan eksportere ny viden og knowhow inden for grøn omstilling, ressourceeffektivitet, sundhed, kost og ernæring mv.
Danmark har ligeledes et højt niveau inden for forskning og innovation inden for fødevareklyngen. En forskning og innovation, der allerede i dag har bragt os i front med hensyn til ressourceeffektiv produktion og et stort hjemtag af EU forskningsmidler.
6. Mål, effekt og perspektiver
Såfremt Danmarks landbrug, fiskeri og fødevareindustri får udnyttet mulighederne vil produktionen kunne øges med en stadig mindre klima- og miljøbelastning, og en højere dyrevelfærd. En optimeret ressourceudnyttelse og afsætning på nye markeder vil kunne øge indtjeningen i erhvervet.
Fødevareklyngens potentiale er tidligere belyst bl.a. af Vækstteam Fødevarer, som peger på:
- At Danmark med en markant forskningsindsats bæredygtigt kan udvide råvaregrundlaget, og sætte globale standarder for en bæredygtig fødevareproduktion.
- At den danske fødevareklynge kan øge produktivitet og ressourceeffektivitet og fastholde konkurrenceevnen i forhold til de globale markeder.
- At den danske fødevareklynge er en stærk vækstklynge med mulighed for frem mod 2030 at øge eksporten af fødevarer og fødevarerelateret teknologi med 30-50 mia. kr. og skabe 10 – 25.000 arbejdspladser inden for hele klyngen, samtidig med at forretningsgrundlaget er bredt ud til nye vækstområder.
7. Kontaktpersoner
Miljø- og Fødevareministeriet: Ulla Heiden (uhe@mfvm.dk)
Fagspecifikke spørgsmål kan rettes til:
NaturErhvervstyrelsen: Bjarne Thomsen (bjth@naturerhverv.dk)
Fødevarestyrelsen: Stina Gmür Østergaard (stioe@fvst.dk)
Noter:
16. Det globale behov for vækst i fødevareproduktionen forventes at stige med 60 % over de næste 35 år. Tal fra FAO estimerer, at der i dag spildes ca. 1/3 af al fødevareproduktion på verdensplan