Tema 1: Vejen til et sundere samfund og styrket fødevaresikkerhed
1. Resumé
Danskernes sundhed har ikke blot betydning for den enkeltes livskvalitet og levealder, men også for hele samfundsøkonomien. Der er mange forhold, der påvirker danskernes sundhed, men mad og miljø er blandt de essentielle komponenter til at forstå og dermed forbedre vores sundhed
- ”Vi bliver, hvad vi spiser”, og der er behov for bedre viden om, hvad vores mad indeholder, om forbrugsmønstre og om udvikling af sundere og velsmagende alternativer med henblik på at modvirke over- og undervægt og andre kostrelaterede problemer.
- Fødevarebårne sygdomme og særligt resistente bakterier udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, og det kræver forskning og innovation at takle udfordringerne og sikre forebyggelse på længere sigt, herunder at forhindre udviklingen af antibiotikaresistens.
- Påvirkning fra hverdagsprodukter, hvor der fx er tilsat kemiske stoffer, der får dem til holde længere og dufte bedre, er et betydeligt problemområde, og der er fortsat et stort forskningsbehov i at afdække, hvordan kemiske stoffer påvirker menneskers sundhed.
Både metoder og mønstre for produktion af fødevarer er under stor forandring. Der ligger en udfordring i at vurdere de nye risici og opstille nye principper for vurdering af fødevaresikkerhed.
Det giver betydelig gevinst for den enkelte, og for samfundet som helhed, at takle disse udfordringer, og det kan samtidig give danske virksomheder konkurrencefordele på de globale markeder for især fødevarer, emballage og teknologiske løsninger. Det kræver en fokuseret indsats over en bred kam, men der er store gevinster at høste. Danmark kan trække på vidensinstitutioner, der på en række områder er førende i verden, og kan samtidig bygge videre på gode erfaringer med offentligt/private partnerskaber, som fx er etableret på ernæringsområdet om fuldkorn og sundere måltider.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Sundhed går på tværs af fagområder og omfatter meget forskelligartede forskningsbehov. Fællesnævneren er, at forskning relateret til miljø og fødevarer kan bidrage til at løse en betydelig del af de udfordringer, som Danmark og verden har i forhold til at fremme folkesundheden. Det drejer sig om at forebygge risici og imødegå potentiel negativ påvirkning fra miljø, forbrugsprodukter og fødevarer, der på samme tid kan indebære løsninger, der skaber muligheder for dansk erhvervsliv.
Et område omfatter ernæring og bl.a. livsstilssygdomme, der skyldes dårlige madvaner. Danmark skal, som andre industrialiserede lande, imødegå virkningen af uhensigtsmæssige madvaner. Livsstilsygdomme relateret til dårlige madvaner anslås på EU-plan at koste 7 % af sundhedsudgifterne , hvortil kommer omkostninger forbundet med manglende produktivitet , forringet livskvalitet og for tidlig død for den enkelte. Samtidig er der behov for, at ernæringsområdet leverer på andre områder; Danmark har således en forpligtigelse til at følge op på FN’s 17 bæredygtighedsmål (2015) og dermed bidrage til bedre ernæring, et bæredygtigt landbrug, bedre helbred og sundere liv for alle samt bidrage til at forbrug, og produktionssystemer, er bæredygtige. Ernæring skal således anskues i et bredt perspektiv, som omfatter både fødevareforbrug og -produktion. Sammenhænge mellem højt økologisk forbrug, sundere måltidssammensætning og dermed bedre ernæring, er interessant i denne kontekst.
Et andet område er de fødevarebårne sygdomme (novovirus/roskildesyge, campylobacter, salmonella, listeria m.fl.) og den alvorlige trussel mod folkesundheden, som udgøres af resistente bakterier . Hvert eneste år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Behandlinger, der plejede at være effektive, har mistet deres effekt. En af de store syndere er overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr . Ethvert forbrug af antibiotika kan føre til udvikling af resistente bakterier både i dyr og mennesker. Resistente bakterier kan overføres mellem dyr og mennesker. Det er derfor vigtigt med en koordineret indsats for at hindre flere resistente bakterier via en ’One Health’ tilgang, der anerkender at sundhed for dyr, mennesker og miljø hænger sammen. Det er store globale udfordringer, som kræver nye indsatser og mere viden for at opnå en mere sikker, bæredygtig og kosteffektiv fødevareproduktion.
Et tredje område er påvirkning af vores sundhed fra kemiske stoffer. Tilsatte kemiske stoffer i eksempelvis forbrugerprodukter, fødevarer og emballage, kan bidrage med egenskaber, som er tilsigtede og efterspurgte af både forbrugere og erhverv, men samtidig skal det sikres, at utilsigtede skadevirkninger på mennesker og miljø undgås – uanset om det kemiske stof er i råvaren fra begyndelsen, er tilsat eller skyldes forurening. Regulering af kemiske stoffer i fødevareemballage, forbrugerprodukter og industrikemikalier samt regulering af biocider og bekæmpelsesmidler til fødevarer og foder, er af stor økonomisk betydning, og berører mange virksomheder, idet det er de færreste produktionsvirksomheder, der ikke anvender kemiske stoffer i en eller anden form.
3. Forskningsbehov
Vores mad- og måltidsvaner påvirkes af en lang række faktorer, og forskellige fødevarer kan både have positiv og negativ sundhedsmæssig påvirkning. Der er behov for helhedsvurderinger og tværgående forskning baseret på mange discipliner. Det er nødvendigt at have viden om målgruppers adfærd og motivation, og at effektmåle på indsatser for at sikre evidensbaserede tiltag. Det er samtidigt vigtigt at forberede grundlaget for de offentlige anbefalinger til en fremtid, hvor der potentielt er mulighed for individuelle sundhedsstrategier og kostråd på basis af gentest. Der er dermed særligt behov for forskning inden for bl.a. fødevarers indhold af næringsstoffer, og målgrupper og forbrugeradfærd, som eksempelvis madindtag og måltidsvaner både samlet og i specifikke målgrupper. Det gælder også produktudvikling af sundere velsmagende fødevarer, fx med mindre salt, sukker eller fedt.
For at imødegå udfordringerne og samtidig støtte op om udviklingsperspektiverne i erhvervet, er der i relation til produktudvikling mm. kontinuerligt behov for viden om håndtering af patogener, hvor nye produktions- og forarbejdningsprocesser iværksættes, nye råvarer og produkttyper sendes på markedet og nye typer af emballager og procesudstyr udvikles. Patogener som fx campylobacter, listeria og antibiotikaresistente bakterier skal håndteres, og vil fortsat være en udfordring under produktion og forarbejdning af fødevarer. Der er behov for en mere harmoniseret ’One Health’ overvågning af forbrug og resistens med en højere grad af sammenlignelighed af resistensforekomst i dyr, mennesker og miljø. Der er derfor bl.a. brug for udvikling af metoder og fokus på kvalitet af data.
Der er endvidere behov for mere viden om kemiske stoffers effekter på mennesker og miljø, herunder påvirkning fra fx hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter. Potentielt toksikologiske virkninger af eksisterende og nye stoffer, som mennesker bliver udsat for gennem fødevarer og forbrugsprodukter, skal afdækkes.
Et forholdsvis nyt forskningsområde med potentiale på tværs af ovenstående problemfelter er knyttet til anvendelsen af ”Big Data”, der bredt dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processing og fortolkning af meget store mængder af data. Det bør således afdækkes, hvilke perspektiver der er i Big Data bl.a. i forbindelse med mikrobiologiske/toksikologiske risici og kontrol set up og forbrugersundhed mv. Inden for forbrugersundhed bør forbindelsen til sundhedsvidenskaben styrkes, fx ved undersøgelse af madvaner i eksisterende kohorte-studier af den danske befolkning.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskning og forskningsresultater bør omsættes til værdiskabelse i samfundet så hurtigt som muligt. I Miljø- og Fødevareministeriet er der stor erfaring med samarbejde med forskningsinstitutioner gennem den forskningsbaserede myndighedsbetjening og tæt samarbejde med erhvervet fx gennem offentlig/private partnerskaber på ernæringsområdet.
Der findes en omfattende regulering, særligt på EU niveau, som har betydning for at fremme sundhed og forebyggelse via bedre miljø og fødevarer.
5. Danske forudsætninger
Den danske fødevaresektor har gennem årene oparbejdet et godt ry internationalt og der er generel tiltro til, at fødevarer, der er produceret og markedsført i Danmark, er sikre. Det høje niveau af fødevaresikkerhed i Danmark kommer ikke bare de danske forbrugere til gavn, men fungerer også som nøgle til en række eksportmarkeder. Den statskontrollerede danske økologiske produktion har en tilsvarende styrkeposition på eksportmarkederne, som understøttes af det indenlandske danske marked for økologiske fødevarer. De danske handlingsplaner overfor salmonella i konsumæg og kyllingekød har været en stor succes, som er velkendt også på eksportmarkederne. Indsatsen overfor salmonella i svinekød har ført til et lavt niveau i kødet og et rekordlavt antal sygdomstilfælde hos mennesker.
I bekæmpelsen af campylobacter har de danske producenter været i gang i en årrække, og det er en styrkeposition, når de nye regler for campylobacterkriterier (kriterier for forekomst af campylobacter i produktionen), som pt. forhandles i EU, træder i kraft. På listeriaområdet er der sat en række initiativer i gang. Også disse initiativer vil på sigt kunne give danske fødevarer en fordel på eksportmarkederne.
Danmark forbød allerede omkring årtusindskiftet brugen af vækstfremmere i den animalske produktion. Brugen af sygdomsbehandlende antibiotika har i en årrække været reguleret ved hjælp af grænseværdier for forbrug og gennem en gult kort ordning for svinesektoren, som har pålagt besætninger med et større antibiotikaforbrug at reducere dette. Der blev iværksat en yderligere indsats for at begrænse flokmedicinering i svinebesætninger i 2014. Selvom antibiotikaforbruget i Danmark internationalt set ligger lavt, og har været faldende siden 2009, ligger der stadig en udfordring i at få det yderligere nedbragt.
På ernæringsområdet er danske vidensinstitutioner langt fremme, hvad angår kostundersøgelser og brug af multikomponentindsatser for at fremme sundere madvaner, herunder offentligt/private partnerskaber. I Danmark har vi god erfaring med partnerskaber om fx salt, fuldkorn og sundere måltider.
På områder som hormonforstyrrende stoffer og sammenhængen mellem kemikalier og allergi, har Danmark i dag forskningsmiljøer, der er blandt de førende i verden. Dette gælder eksempelvis Center for Hormonforstyrrende stoffer (CeHOS), som er et center uden mure, bestående af ledende danske forskere inden for området fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. DTU Fødevareinstituttet rådgiver både Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen og er ledende på forskning i miljø og fødevarer, herunder bl.a. i kombinationseffekter, og har også stor ekspertise i forsøg og forskning vedrørende hormonforstyrrende stoffers effekter. Forskningsmiljøet på universiteterne danner også sammen med erhvervsforskning grundlag for en stor dansk produktion af ingredienser, fx enzymer til foder.
6. Mål, effekt og perspektiver
Der er samfundsmæssig økonomi i at knække kurven for de dårlige madvaner og den stigende fedmeproblematik samt understøtte, at ældre bevarer god funktionsevne og livskvalitet længst muligt. Det er også væsentligt at understøtte potentialet i nye råvarer og produkter, og deres egenskaber. Derved øges udbuddet af den sunde og gode mad/måltider, det giver nye smagsindtryk og ernæringsmæssige gevinster til forbrugeren, samtidig med at det understøtter muligheder for vækst i den danske fødevaresektor. På ernæringsområdet ser det danske fødevareerhverv bl.a. markedsmæssige muligheder i at takle udfordringer som overvægt, undervægt samt kostrelaterede sygdomme. I relation hertil er der en stigende efterspørgsel efter forarbejdede fødevare- og fødevareingredienser med specifikke egenskaber, herunder fx probiotiske kulturer, naturlige sødemidler, vitaminer, lavere energitæthed, salt, sukker og fedtindhold og højere fiberindhold.
Det kræver en fortsat indsats at fastholde og styrke den høje fødevaresikkerhed i Danmark, herunder også en kontinuerlig udvikling af fødevare- og veterinærkontrollen. Tilrettelæggelsen af kontrollen skal sikre et fortsat højt dansk niveau for fødevaresikkerheden og på samme tid understøtte smarte og attraktive løsninger samt begrænse administrative byrder.
Mere viden om kilder til og effektiv bekæmpelse af fx campylobacter, er i sig selv særdeles efterspurgt hos erhverv og myndigheder. Fødevarer med lav risiko for campylobacter og salmonella vil bidrage til færre sygdomstilfælde hos mennesker og dermed sparede udgifter på sundhedsområdet. Ligeledes vil mere viden om kilder til og udbredelsen af listeriatyper, bidrage til bedre forebyggelse i fødevareproduktionen, sikrere fødevarer, bedre muligheder for produktudvikling og færre sygdomstilfælde. Det samme gælder en indsats for bekæmpelse af antibiotikaresistens, der på trods af Danmark i en årrække har haft fokus på at nedbringe forbruget af antibiotika, kræver yderligere indsatser for at afdække, hvordan behovet minimeres. En kontinuerlig indsats på dette område vil også bidrage til at profilere den danske svineproduktion på eksportmarkederne.
Forskning i toksikologiske egenskaber af eksisterende og nye stoffer samt vurdering af påvirkning af menneskers sundhed, er nødvendig for at sikre, at udsættelsen for kemiske stoffer gennem forbrugerprodukter og fødevarer ikke er skadelig. Dette er en forudsætning for at fastholde Danmarks position som et land, hvor innovation og sikkerhed går hånd i hånd.
Bedre viden om kemikaliernes effekter for mennesker og miljø betyder øget tryghed og bedre mulighed for at reducere risici. Forskning i toksikologiske egenskaber af eksisterende og nye stoffer samt vurdering af påvirkning af menneskers sundhed, er nødvendig for at sikre, at udsættelsen for kemiske stoffer gennem fødevarer og forbrugerprodukter ikke er skadelig. Værktøjer og hjælp til at løse de udfordringer, som virksomhederne står med i denne sammenhæng, kan derfor komme store dele af dansk erhvervsliv til gavn. Yderligere forskning kan også sikre en fortsat dækkende og up-to-date risikovurdering og regulering af kemiske hjælpestoffer og bekæmpelsesmidler i fremtiden. Endelig kan en innovativ indsats på området være med til at styrke den bio-baserede sektor i Danmark.
Danmark har relativt få virksomheder, der fremstiller basiskemikalier. Til gengæld har Danmark en række virksomheder inden for det bioteknologiske område, som er førende i forhold til at erstatte kemikalier og kemiske processer med biobaserede stoffer og biologiske processer. Her er et betydeligt potentiale for fortsat at udvikle nye processer og materialer. Endelig er der en lang række danske virksomheder, der anvender kemikalier. Her er der muligheder for, at universiteterne og GTS institutterne med deres kompetencer kan hjælpe virksomhederne med at udvikle produkter, materialer og processer. Vejen frem er at sikre virksomhederne gode rammevilkår for produktion og handel, i den rette balance mellem vækst og konkurrenceevne, miljø, bæredygtighed, forbrugerhensyn samt dyrevelfærd og -sundhed, samtidig med at produktsikkerheden stadig er i top.
7. Kontaktpersoner
Miljø- og Fødevareministeriet: Ulla Heiden (uhe@mfvm.dk)
Fagspecifikke spørgsmål kan rettes til: Fødevarestyrelsen: Stina Gmür Østergaard (stioe@fvst.dk) Miljøstyrelsen: Niels Henrik Mortensen (nhm@mst.dk)
- WHO (2010): Global Status Report on non-communicable diseases 2010.
- Der estimeres 10-12 % produktivitetstab i DK grundet stigningen i antal af diabetes patienter i 2035 svarende til tab i BNP på 0,5 % årligt (Morgan Stanley rapport ”The Bitter Aftertaste of Sugar”, EU Food Law 8. maj 2015, der konkluderer at sund kost er en nøglefaktor for langsigtet vækst).
- WHO (2014): Antimicrobial Resistance Global Report on Surveillance.
- Conference Report (2012): Conference in Copenhagen on Combating Antimicrobial Resistance.