1. Resumé
Strategiske investeringer i forskning om tidlige, sammenhængende og forebyggende indsatser skal bidrage til at forbedre kvaliteten af dagtilbud og uddannelser på en langt mere intelligent og omkostningseffektiv måde.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Et godt uddannelses- og dagtilbudssystem er vigtigt både for samfundet og for den enkelte. Det gælder ikke mindst for udsatte børn og unge. Gode dagtilbud gør en stor forskel for børns liv både her og nu og langt ind i børns voksenliv. Fundamentet for læring grundlægges allerede i 0-6 års-alderen, og uddannelses- og dagstilbudssystemet skal allerede fra den tidlige barndom bidrage til at fremme parathed til læring og en læringskultur, der fremmer faglige kompetencer såvel som samarbejde, kreativitet, innovations- og iværksætterevne og -lyst.
På trods af mange års forskning og socialpolitik er det ikke desto mindre endnu ikke lykkedes effektivt at bryde den negative sociale arv, og vi halter på mange punkter her efter de resultater, som ses i udlandet.
Især udsatte børn udvikler sig positivt, når de har gået i gode dagtilbud. Gode dagtilbud skaber sammen med forældrene glade og trygge børn, der tilegner sig erfaringer og kompetencer til at overkomme udfordringer og lykkes i livet. De bidrager til at udvikle børnenes legeevne, øger deres motivation for at lære og giver børnene en større tiltro til deres egne evner. Gode dagtilbud vækker børnenes nysgerrighed, udvikler deres sociale og personlige kompetencer, giver dem et mere rigt sprog, arbejder med krop og bevægelse og forståelse for kultur og naturfænomener. Dagtilbud er også et socialt fællesskab, hvor alle er deltagere og lærer at navigere i konflikter og håndtere dem. Alt i alt er gode dagtilbud en hjørnesten i forhold til at udvikle kompetencer og læringslyst og –evne hos børn og dermed danne fundamentet for børnenes videre vej igennem uddannelsessystemet og evne til at klare sig på arbejdsmarkedet og i det globaliserede samfund.
Samtidigt indeholder den første del af børns liv mange overgange. Fra hjem til vuggestue eller dagpleje, videre til børnehave samt et skifte skolen og typisk et nyt skole-fritidstilbud eller fritidshjem. Det er også her, at de fleste børn møder fritidsinteresser for første gang. Det giver og udfordrer den måde børn udvikler sociale relationer og opbygger deres personlighed, herunder kompetencer som er vitale for resten af livet.
Vi ved fra økonomisk forskning, at investeringer i børns tidlige læring – f.eks. i dagtilbuddene – kan betale sig. Faktisk er investeringer tidligt i barnets liv - f.eks. via dagtilbud af høj kvalitet – mere omkostningseffektive end investeringer i senere indsatser. Effektive indsatser i 0-6 års alderen har en større effekt end indsatser senere i livet. Det er i denne alder, at børn udvikler og lærer mest.
Det er også vigtigt at fokusere på mere effektivt at forebygge sociale og personlige problemer samt grundlægge en sund livsstil (sund kost, motion mv.) tidligt i børne- og ungdomsårene og på måde, hvordan gode vaner grundlægges og fastholdes senere i voksenlivet. Det voksenliv, som børn og unge senere får grundlægges tidligt. Jo ældre man er, desto vanskeligere vil det ofte være at lægge sit liv eller sin livsstil om. Mange af de kompetencer børn tilegner sig tidligt i livet og får med fra hjemmet har stor betydning for det videre liv. Nogle ser endnu ud til at overstige betydningen af barnets intelligens når det kommer til muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Der er et stort potentiale i et større kendskab til tidlig identifikation og forebyggende eller foregribende indsatser om børn med forskellige vanskeligheder og behov tidligt i livet. Det uanset om disse udfordringer er betinget socialt, handicaps, sygdom eller lignende. Op mod hvert 20. barn har handicap, kronisk lidelse eller langvarig sygdom, der kan have betydning for barnets videre udvikling i livet. Det er i denne sammenhæng relevant at se på, hvordan indsatser og ressourcer kan omlægges fra en indgribende indsats senere i børn- og unges liv til en forebyggende tidligt, herunder effektiviseringsgevinsterne for samfundet forbundet med en sådan omlægning. Beregninger fra socialområdet viser, at selv forholdsvis beskedne succesrater af tidlige indsatser kan – ud over den positive betydning det har for barnet – have meget store positive økonomiske effekter.
Der er ligeledes meget store potentialer ved at støtte og udbrede forældrenes kendskab til og tro på, hvordan de kan gøre en positiv forskel for deres barn, ikke mindst tidligt i livet. Der er udfordringer i forhold til, at der i dag er stor forskel på, hvordan børn og unge klarer sig afhængig af deres sociale baggrund, men en fortsat voksende forskning viser, at der kan findes flere effektive indsatser tidligt i barnets liv, hvis forældrene får en større viden og bevidsthed om deres rolle for barnets udvikling.
3. Forskningsbehov
Der er behov for forskning, der styrker vidensgrundlaget om skoleforudsætninger og om tidlige indsatser, som kan bidrage til at løse udfordringer med at sikre et godt uddannelses- og dagtilbudssystem. Forskningen skal bidrage til, at at alle, herunder udsatte børn og unge har mulighed for og anspores til at tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer, herunder opnår bedre faglige resultater og trivsel i folkeskolen samt øget gennemførelse af ungdomsuddannelser.
Forskningsbehovet retter sig mod mere effektivt at vende negative aspekter af social arv i positiv retning med hensyn til bl.a. personlig udvikling, trivsel, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og foreningsdeltagelse, herunder i forhold til nydanske forældre og børns muligheder. Dette omfatter også at forske i tiltag og metoder, der kan styrke forskellige forældregrupper, herunder socialt udsatte og nydanske forældre samt understøttelse af barnets personlige, sociale og faglige udfoldelse med henblik på, at deres livschancer forbedres.
Der er behov for systematisk viden om, hvordan det står til med kvaliteten i de danske dagtilbud. Der mangler forskningsbaserede, empiriske og repræsentative afdækninger af, hvilke forhold der bidrager til god kvalitet i dagtilbuddene, samt hvad der er de danske dagtilbuds styrker og svagheder. Sådanne afdækninger skal både sætte fokus på strukturelle forhold og pædagogiske processer, herunder kvaliteten i relationen mellem barn og voksen og kvaliteten i børnefællesskaberne. Der er behov for forskning, der dækker alle typer af dagtilbudsordninger, dvs. både daginstitutioner, dagplejere og private pasningsordninger.
Der er endvidere behov for forskning, der undersøger, hvilke risikofaktorer børn kan møde tidligt i livet, deres betydning for barnets udvikling og hvad der effektivt kan styrke barnets udvikling og deltagelse. Der er i forlængelse heraf behov for et forskningsmæssigt fokus på, hvordan forskellige større udfordringer for børn med handicaps, kroniske lidelser og langvarig sygdom, så de får en større chance i livet. Dertil kommer bedre viden om mange af de overgange, børn har tidligt i livet, pædagogiske indsatser i den forbindelse, og hvordan der sikres en forebyggende eller foregribende indsats i forhold til børns eventuelle vanskeligheder.
Endnu et væsentligt forskningsbehov retter sig mod identifikation og indsatser målrettet børn med sprogindlæringsvanskelighederne og andre læringsvanskeligheder.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er igangsat en række reformer på blandt andet folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt en lang række øvrige politiske initiativer til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og uddannelser. Det er tiltag, der har skabt nye rammer og en ændret styring med fokus på mål og resultater, der lægger op til at udvikle indhold, organisering, ledelse, ressourceanvendelse m.v. Et væsentligt element i forhold til at gennemføre disse forandringer er, at aktører på alle niveauer har kapaciteten, herunder kompetencer og viden til at lykkes med opgaveløsningen.
Udmøntningen og implementeringen af forskningsindsatsen skal bidrage til at iklæde disse aktører på med forskningsbaseret viden, så fagprofessionelle i dagtilbud og uddannelser kan arbejde systematisk med at udvikle pædagogiske praksis og undervisning informeret af forskningen, og så der i langt højere grad vælges de indsatser, der har størst sandsynlighed for at virke.
For at forskningsindsatsen kan bidrage til dette, er der behov for at styrke samspillet mellem forskning og praksis, så forskningen er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til eksempelvis udvikling af indsatser og metoder, som fagprofessionelle, ledere m.fl. kan bruge i hverdagen. Det er derfor centralt, at forskningen tager afsæt i praksisnære problemstillinger i dagtilbuds- og uddannelsessystemet, at forskningen har en handlingsorienteret karakter, så ny viden kan omsættes i konkrete initiativer og handlinger, at der er fokus på formidling til og dialog med praksis, og at forskningsindsatsen bidrager til, at forskningsbaseret viden i langt højere grad spredes og bringes i anvendelse i praksis. Det kan også understøttes af en større interaktion og metodeudveksling i forskningen, hvor praktikere spiller en aktiv rolle i forbindelse med udformningen og afviklingen af forskningen. Udvikling og afprøvning af flere, mere praksisnære former for efteruddannelse og træning af pædagogisk praksis og andre nøglemedarbejdere er også væsentligt. En konkret udfordring er, at der i dag foregår mange udviklingsprojekter og innovation, som ikke er evalueret ud fra forskningsmæssige standarder. Det er ligeledes en udfordring, at udvikling og innovation ofte har et enten rent kvalitativt eller kvantitativt ståsted, hvorved forskning om, hvad der virker i praksis, ikke spiller sammen med, hvordan metoder og redskaber virker i praksis.
Forskningen kan udnytte og bygge videre på de danske registre, der muliggør, at individer kan følges gennem uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Endvidere kan forskningen inkludere erfaringer fra internationale komparative studier og anvendelse af udenlandske erfaringer og forskningsresultater. Det kan også være relevant at undersøge, hvilke internationalt anerkendte metoder og koncepter der virker under danske vilkår, og hvordan succesfulde erfaringer og metoder kan tilpasses danske forhold.
Forskningsindsatsen bør udmøntes som større og målrettede satsninger for at understøtte en solid og sammenhængende forskningsindsats på centrale områder, der er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til at akkumulere viden.
5. Danske forudsætninger
Det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem er kendetegnet ved en stor forsøgs- og udviklingsaktivitet, og der eksperimenteres løbende med at undervisning og pædagogisk praksis. Der er et øget strategisk fokus på at styrke en forskningsinformeret udvikling af pædagogisk praksis, der udmønter sig i de eksempelvis kommunale lederes prioriteringer i forhold til at udvikle de organisatoriske rammer og den lokale kapacitet på måder, der understøtter en øget brug af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis. En analyse af videnspredning på folkeskoleområdet viser, at, at det er muligt at sprede empirisk funderet forskningsviden til skolens praksis, der giver både ledere og lærere et afsæt for en forskningsinformeret udvikling af praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elevernes læring.
Danmark har en række forskningsmiljøer, der fokuserer på uddannelsesforskning, fagdidaktik, læring, psykologi og pædagogisk udvikling. Forskningsaktiviteterne, i særlig høj grad på de fagdidaktiske temaer, er spredt på mange forskningsmiljøer. En kortlægning af omfanget af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelserne viste et niveau på mellem 209 og 266 årsværk i 2013. Det er et relativt lille forskningsområde i sammenligning med en række andre forskningsområder. Til sammenligning har Polarforskning 490 årsværk, social- og velfærdsforskning 621 årsværk, lægemiddelforskning 1.833 årsværk og fødevareforskning 1.284 årsværk. I brugen af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder ses en overvægt af kvalitative metoder og forskningsdesign. Der er særlige danske forskningsmæssige forudsætninger pga. af unikke registre og dertil knyttet forskning på internationalt niveau.
Danmark har en udbredt efter- og videreuddannelsesaktivitet og har et veludviklet system for livslang læring.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningen skal bidrage til en sammenhængende indsats, hvor der lægges større vægt på forebyggelse og tidlig indsats i dagtilbud og grundskolen. Ud over at bidrage til at realisere uddannelsespolitiske mål skal forskningsindsatsen bidrage til, at ressourcer anvendes mere effektivt og hvor de har størst positiv betydning for børns og unges udvikling.
Strategiske investeringer i forskning i dagtilbuddenes kvalitet vil skabe grundlag for målrettede kvalitetsudviklingsindsatser. Gennem et løft af dagtilbudsområdet styrkes alle børns kompetenceudvikling og forudsætninger for senere at klare sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i det globale samfund. Dette skal bidrage til at styrke Danmarks position som en stærk videns- og uddannelsesnation og styrke dansk konkurrenceevne og sammenhængskraft.
Strategiske investeringer i forskning skal bidrage til bedre indretning af de offentlige indsatser, så de på
samme tid fremmer den enkelte borgers livskvalitet og styrker samfundsøkonomien ved at udvikle
en innovativ, effektiv og videnbaseret offentlig sektor samt sikre bedre forebyggelse, som giver flere
borgere flere gode og sunde år, hvoraf flest muligt bruges i beskæftigelse. Forskningsindsatsen skal
bidrage til at videnbasere, udvikle og fremtidssikre offentlige indsatser, herunder forny samspillet mellem
velfærdssamfundets institutioner, arbejdspladser, velfærdsydelser samt forebygge social marginalisering.
7. Kontaktperson
Chefkonsulent Jon Jespersen, tlf.: +45 33 92 56 68, E-mail: Jon.Jespersen@stukuvm.dk
8. Forslagets prioritering
Prioriteret som nr. 3 ud af 5 forslag.