1. Resumé
Strategiske investeringer i forskning i fag og fagdidaktik skal bidrage til forbedre kvaliteten af uddannelser med fokus på styrket faglighed for alle elever og studerende.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Uddannelse er helt afgørende for, at børn og unge kan blive aktive deltagere i et samfund, hvor viden er stadig vigtigere og løbende ændrer indhold og form. Uddannelse skal forme selvstændige mennesker og dygtige elever og studerende, som kan bidrage til fællesskabet på studier, arbejdspladser og i det civile liv. Det kræver, at børn og unge får endnu bedre kompetencer og en bedre almendannelse. Nutidens elever og studerende står over for en verden og et arbejdsmarked i hastig udvikling.
Skal børn og unges potentialer realiseres, er der behov for, at de lærer mere – på et højere niveau – og at de kan anvende færdigheder og viden.
Læringen i skolen sker hovedsageligt gennem arbejdet med fagene. Der er nu som fremover afgørende for, at alle elever udvikler kompetencer inden for fagområder som matematik, naturfag, dansk, sprogfag m.v. Fag og fagområder udvikler sig hurtigere end tidligere – samtidig det er helt afgørende, at der opnås en dyb viden om centrale metoder, tankegange, begreber og principper i fagene – som giver indsigt og færdigheder – der er relevante over tid. Det er derfor afgørende, at børn og unge gennem hele uddannelsessystemet møder undervisning med vægt på grundighed, fordybelse, udfordringer og variation – og det i læringsmiljøer, hvor kompetente undervisere har det professionelle ansvar og vælger fagligt indhold, metoder, arbejdsmåder og organiseringer, der er baseret på forskning.
Meget tyder imidlertid på, at det danske uddannelsesstem har udfordringer på alle niveauer med at sikre en faglighed på højt niveau, hvor elever og studerende tilegner sig fagenes metoder, tankegange, stof m.v. – og det på en måde, så elever og studerende formår at tænke kritisk, løse problemer og reflektere over hensigten med det, de lærer, hvad de har lært og hvordan de lærer.
15 procent af de danske skoleelever forlader i dag skolen med læsefærdigheder, der vil give dem væsentlige udfordringer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og 17 procent forlader skolen med færdigheder i matematik, der vil give problemer i en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at der fortsat er mange, som ikke får taget en 9. klasse – eller 10. klasseprøve i folkeskolen. I internationale undersøgelser er folkeskoleelevernes grundlæggende færdigheder kun gennemsnitlige i forhold til resten af EU og OECD.
PIAAC undersøgelsen som OECD har gennemført om16-24-årige i Danmark viser ligeledes, at de uligheder der ses tidligt i børns liv og gennem skoletiden også fortsætter i ungdomsuddannelser og beskæftigelse. Gode færdigheder synes at have sammenhæng med mange områder, f.eks. økonomisk i forhold til løn og beskæftigelse og socialt i forhold til oplevelse af tillid til andre mennesker og følelsen af at kunne overskue landets politiske problemstillinger. Beskæftigelse, lang erhvervserfaring, deltagelse i voksen- og efteruddannelse, et godt helbred, dansk oprindelse og forældre med en videregående uddannelse hænger også positivt sammen med færdighederne.
I det gymnasiale uddannelser er tilbagemeldingen fra de videregående uddannelser, at mange unge har brug for stærkere kvalifikationer – især i matematik. Stærke matematiske kompetencer giver eleverne generelle kompetencer blandt andet til abstrakt og logisk tænkning, som er vigtig for videre uddannelse. På de videregående uddannelser har blandt andet Kvalitetsudvalget afdækket en række udfordringer med kvaliteten af og relevansen af de videregående uddannelser.
En forskningsindsats skal bidrage til at styrke fagligheden generelt i uddannelsessystemet. Forskningen skal bidrage til at udvikle fagene og til, at underviserne bliver endnu bedre klædt på med fagdidaktisk viden. Ligesom styrkelsen af fagdidaktik også drejer sig om, hvordan man kan anvende f.eks. dansk i praksisser uden for skolen.
3. Forskningsbehov
Forskningsbehovet retter sig mod at højne uddannelsernes kvalitet via bedre forskning med fokus på en styrket faglighed på alle niveauer i det danske uddannelsessystem.
Forskningen skal bibringe viden om og udvikle metoder til at skabe god undervisning og gode læringsmiljøer.
Der er behov for, at forskningsindsats bibringer viden om og udvikler metoder og redskaber til at udvikle fagundervisningen i uddannelserne, så elever og studerendes dannelse, kompetencer og motivation for yderligere læring styrkes.
Der er behov for, at forskning bidrager til at opbygge praksisnær viden om, hvilke lærings- og uddannelsesmæssige tiltag der virker, og hvilke der ikke virker i praksis. Der er et behov for forskning, der anvender redskaber og metoder, der kan bidrage til at afgøre, om en konkret indsats gør en forskel. Det kan eksempelvis være forskellige didaktiske tilgange eller tilgange til fagenes formål og indhold, og deres betydning for elever og studerendes kompetencer og udvikling af personlig og kulturel identitet samt dannelse gennem arbejdet med faget. Ligesom det vil være relevant med forskning om, hvordan undervisning kan understøtte forskellige kompetencer hos elever og studerende. Der er særligt behov for at udvikle og afprøve metoder, der kan styrke læringen hos de fagligt svageste elever, herunder elever med matematikvanskeligheder samt specifikt elever med dyskalkuli (talblindhed) og elever som oplever særlige udfordringer i fagene på grundlag af eksempelvis deres sociale og kulturelle baggrund. Der er endvidere behov for at undersøge, hvilke tilgange til didaktik og klasseledelse der er mest effektive i forhold til at give alle elever lige muligheder for at få udbytte at undervisningen uanset kulturel og uddannelsesmæssig baggrund. Det kan eksempelvis være med fokus på tydeliglig faglig målsætning og feedback, uformelle sociale koder, rammesætning af arbejdsprocesser mv. Forskningen kan også have fokus på evalueringsmetoder, og hvordan de kan støtte og udvikle forskellig tilgange i undervisningen og elevernes læring. Ligesom forskningen kan have fokus på anvendelse af forskellige materialer, læremidler og teknologier i undervisningen.
Der er endvidere behov for forskning i, hvordan der kan gennemføres ændringer i undervisningspraksis og ske faglig udvikling gennem lokal kapacitetsopbygning, herunder faglige fællesskaber, ressourcepersoner og pædagogisk ledelse, der støtter op om undervisernes faglige praksis i fagene, identitet som faglærer og muligheder for at give god fagundervisning.
Af andre forskningsbehov kan nævnes didaktik og læringsprocesser i forhold til formidling og tilegnelse af faglige stofområder i uformelle kontekster eksempelvis museer.
Et væsentligt forskningsbehov retter sig mod generelt at styrke kompetencerne inden for særligt matematiske
og naturvidenskabelige fag samt fremmedsprog, og for så vidt angår grundskolen også læsning. Et fokus kan være styrkelse af interessen for naturfaglige kompetencer samt for de videregående uddannelsers ingeniør og naturvidenskabsfag. Også motivation og barrierer for uddannelse og kompetenceudvikling, herunder perspektiver såsom køn og etnicitet, er et væsentligt område. Der er herunder behov for fokus på kønslaterede udfordringer og forskelle, herunder eksempelvis hvordan man kan øge drengenes engagement i og udbytte af undervisningen samt gennemførelse af ungdomsuddannelse og eventuel videregående uddannelse.
Endnu et væsentligt forskningsbehov retter sig mod identifikation og indsatser målrettet børn og unge med sprogindlæringsvanskelighederne og andre læringsvanskeligheder.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der er igangsat en række reformer på blandt andet folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet samt en lang række øvrige politiske initiativer til at udvikle kvaliteten i dagtilbud og uddannelser. Det er tiltag, der har skabt nye rammer og en ændret styring med fokus på mål og resultater, der lægger op til at udvikle indhold, organisering, ledelse, ressourceanvendelse m.v. Et væsentligt element i forhold til at gennemføre disse forandringer er, at aktører på alle niveauer har kapaciteten, herunder kompetencer og viden til at lykkes med opgaveløsningen.
Udmøntningen og implementeringen af forskningsindsatsen skal bidrage til at iklæde disse aktører på med forskningsbaseret viden, så fagprofessionelle i dagtilbud og uddannelser kan arbejde systematisk med at udvikle pædagogiske praksis og undervisning informeret af forskningen eller baseret på forskningsmodeller, og så der i langt højere grad vælges de indsatser, der har størst sandsynlighed for at virke.
For at forskningsindsatsen kan bidrage til dette, er der behov for at styrke samspillet mellem forskning og praksis, så forskningen er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til eksempelvis udvikling af indsatser og metoder, som fagprofessionelle, ledere m.fl. kan bruge i hverdagen. Det er derfor centralt, at forskningen tager afsæt i praksisnære problemstillinger i dagtilbuds- og uddannelsessystemet, at forskningen har en handlingsorienteret karakter, så ny viden kan omsættes i konkrete initiativer og handlinger, at der er fokus på formidling til og dialog med praksis, og at forskningsindsatsen bidrager til, at forskningsbaseret viden i langt højere grad spredes og bringes i anvendelse i praksis. Det kan også understøttes af en større interaktion og metodeudveksling i forskningen, hvor praktikere spiller en aktiv rolle i forbindelse med udformningen og afviklingen af forskningen. Udvikling og afprøvning af flere, mere praksisnære former for efteruddannelse og træning af pædagogisk praksis og andre nøglemedarbejdere er også væsentligt. En konkret udfordring er, at der i dag foregår mange udviklingsprojekter og innovation, som ikke er evalueret ud fra forskningsmæssige standarder. Det er ligeledes en udfordring, at udvikling og innovation ofte har et enten rent kvalitativt eller kvantitativt ståsted, hvorved forskning om, hvad der virker i praksis, ikke spiller sammen med, hvordan metoder og redskaber virker i praksis.
Forskningen kan udnytte og bygge videre på de danske registre, der muliggør, at individer kan følges gennem uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Endvidere kan forskningen inkludere erfaringer fra internationale komparative studier og anvendelse af udenlandske erfaringer og forskningsresultater. Det kan også være relevant at undersøge, hvilke internationalt anerkendte metoder og koncepter der virker under danske vilkår, og hvordan succesfulde erfaringer og metoder kan tilpasses danske forhold.
Forskningsindsatsen bør udmøntes som større og målrettede satsninger for at understøtte en solid og sammenhængende forskningsindsats på centrale områder, der er målrettet konkrete og aktuelle udfordringer og bidrager til at akkumulere viden.
5. Danske forudsætninger
Det danske dagtilbuds- og uddannelsessystem er kendetegnet ved en stor forsøgs- og udviklingsaktivitet, og der eksperimenteres løbende med at undervisning og pædagogisk praksis. Der er et øget strategisk fokus på at styrke en forskningsinformeret og -baseret udvikling af pædagogisk praksis, der udmønter sig i de eksempelvis kommunale lederes prioriteringer i forhold til at udvikle de organisatoriske rammer og den lokale kapacitet på måder, der understøtter en øget brug af forsknings- og udviklingsviden i den pædagogiske praksis. En analyse af videnspredning på folkeskoleområdet viser, at det er muligt at sprede empirisk funderet forskningsviden til skolens praksis, der giver både ledere og lærere et afsæt for en forskningsinformeret udvikling af praksisser og metoder med dokumenteret effekt for elevernes læring.
Danmark har en række forskningsmiljøer, der fokuserer på uddannelsesforskning, fagdidaktik, læring, psykologi og pædagogisk udvikling. Forskningsaktiviteterne, i særlig høj grad på de fagdidaktiske temaer, er spredt på mange forskningsmiljøer. En kortlægning af omfanget af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelserne viste et niveau på mellem 209 og 266 årsværk i 2013. Det er et relativt lille forskningsområde i sammenligning med en række andre forskningsområder. Til sammenligning har Polarforskning 490 årsværk, social- og velfærdsforskning 621 årsværk, lægemiddelforskning 1.833 årsværk og fødevareforskning 1.284 årsværk. I brugen af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder ses en overvægt af kvalitative metoder og forskningsdesign. Der er særlige danske forskningsmæssige forudsætninger pga. af unikke registre og dertil knyttet forskning på internationalt niveau.
Danmark har en udbredt efter- og videreuddannelsesaktivitet og har et veludviklet system for livslang læring.
6. Mål, effekt og perspektiver
Strategiske investeringer i forskning i fag og fagdidaktik skal bidrage til forbedre kvaliteten af uddannelser med fokus på styrket faglighed for alle elever og studerende.
7. Kontaktperson
Chefkonsulent Jon Jespersen, tlf.: +45 33 92 56 68, E-mail: Jon.Jespersen@stukuvm.dk
8. Forslagets prioritering
Prioriteret som nr. 2 ud af 5 forslag.