Forskning i non-farmakologiske indsatser til mennesker med demens
1. Resumé
Satsningen skal bidrage til at skabe mere viden om effekterne af non-farmakologiske indsatser i plejen og omsorgen af mennesker med en demenssygdom med henblik på at styrke kvaliteten af den pleje og omsorg, der gives i eget hjem og i plejeboliger til gavn for den enkelte med demens og dennes pårørende samt personaler.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Der er tiltagende anerkendelse af, at non-farmakologiske indsatser skal afprøves som første mulighed i tilgangen til og behandlingen af mennesker med en demenssygdom og først derefter iværksætte farmakologisk behandling.
Selvom mange forskningsundersøgelser har vist, at en eller flere non-farmakologiske indsatser er forbundet med positive gevinster for personen med demens, er der behov for yderligere forskning af høj kvalitet. Der er generel mangel på viden om kort – og langtidseffekterne af non-farmakologiske indsatser til mennesker med demens. Forskningen inden for dette område er således yderst sparsomt både i dansk og international sammenhæng. Der mangler yderligere en generel vidensdeling og formidling vedrørende effekterne af non – farmakologiske indsatser.
3. Forskningsbehov
Det foreslås, at der iværksættes forskning inden for følgende non - farmakologiske interventioner:
- Effekterne af fysisk aktivitet og træning hos mennesker med demens i forskellige stadier
- Effekterne af udførelse af daglige gøremål (ADL-træning) for mennesker med demens i forskellige stadier
- Effekterne ved non-farmakologiske indsatser, eksempelvis Marte Meo, Reminiscens, musik- og danseterapi, kommunikationsmetoder og kognitive teknologier, der kan forbedre støtten til og plejen af mennesker, der lever med en demenssygdom.
- Effekterne af kognitive interventionsformer, eksempelvis kognitiv stimulationsterapi, kognitiv træning, kognitiv rehabilitering og virkelighedsorientering (RO) hos mennesker med demens.
- Effekterne af personcenteret omsorg på mennesker med demens
- Indflydelsen og påvirkningen af pleje- og omsorgsmiljøet på mennesker med demens (evt. også medarbejderne)
- Effekterne af integreret pleje og tværfaglige og tværsektorielle teams og processer/tværfaglig og tværsektoriel organisering af arbejdet på plejen af mennesker med demens
- Hvordan civilsamfundet og frivillige påvirker plejen af og livskvaliteten hos mennesker med demens
- Hvordan fysiske omgivelser influerer på livskvaliteten hos mennesker med demens
- Forskning i primær, sekundær og tertiær forebyggelse inden for demensområdet
- Forskning i tidlig opsporing af demenssygdomme
- Effekterne af træning/undervisning af omsorgsgivere både på professionelle og pårørende på livskvaliteten hos mennesker med demens.
- Afdække behov samt udvikle og afprøve metoder til forskellige subgrupper med demens fx mennesker med andre demenssygdomme end Alzheimers sygdom, mennesker med nuværende eller tidligere misbrug, mennesker med samtidig psykisk lidelse (komorbiditet), mennesker med udviklingshæmning, yngre personer med demens, mennesker med anden etnisk oprindelse
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
For at sikre høj kvalitet i den faglige indsats over for mennesker med en demenssygdom bør der forskes i, indsamles og udarbejdes best practice for de non - farmakologiske indsatser. Der bør ligeledes etableres stærke forskningsnetværk og miljøer i Danmark, hvor der kan foregå vidensdeling vedrørende udviklings -, metodeprojekter og lokale projekter vedrørende non – farmakologiske metoder. For at sikre en succesfuld implementeringen af forskningsindsatsen er det væsentligt, at understøtte eksisterende forskningsmiljøer og fremme nye forskningsområder, samarbejdsformer og måder at organisere forskningen på. Nye og mindre etablerede forskningsmiljøer bør styrkes i tæt samarbejde med stærke og mere etablerede miljøer, så der sikres synergi med inddragelse af forskellige faglige perspektiver og forskningstraditioner i en helhedsorienteret og tværfaglig forskning.
Derudover er det væsentligt, at der f.eks. udvikles og etableres et databasesystem som på landsplan kan give overblik over non–farmakologiske interventioner. Den indsamlede viden skal være nem og tilgængelig for fagpersoner i både praksis – og forskningsfeltet, således at praksis og forskning etablerer sig på eksisterende viden og evidens til gavn for mennesket med demens.
5. Danske forudsætninger
Danmark er ikke førende, når det kommer til forskning i non–farmakologiske interventioner, men i de sidste 5 år er der sket væsentlige forskningsmæssige fremskridt i Danmark, der er således igangsat diverse forskningsprojekter vedrørende non–farmakologiske indsatser, og der er blevet etableret forskellige forskningsnetværk på området ex. et forskningsnetværk for reminiscens, der skal styrke forskningen på området til gavn for personalet og mennesker med en demenssygdom. Derudover indgår danske forskere i et europæisk netværk for forskning i psykosociale metoder inden for demensområdet (Early detection and timely Intervention in Dementia; INTERDEM). Formålet er netop at styrke dansk forskning inden for psykosociale metoder, bl.a. via vidensdeling vedrørende interventionsmetoder, tilrettelæggelse af projekter, relevante målemetoder og effektmål.
6. Mål, effekt og perspektiver
Det overordnede mål med forskningsindsatsen er at styrke forskningen og formidlingen af non–farmakologiske interventioner til gavn for mennesker med en demenssygdom.
7. Kontaktperson
Mads Biering la Cour mbco@sst.dk