En talentfuld arbejdsstyrke skal bidrage til et samfund i balance
1.Resumé
Danmark skal kunne tiltrække den arbejdskraft, som vores samfund har behov for. For at sikre danske virksomheder de bedste forudsætninger for at skabe vækst og arbejdspladser i fremtiden, er der behov for viden om, hvilke faktorer der er vigtige i forhold til valget af Danmark som arbejdsland, hvordan man sikrer en bedre modtagelse og fastholdelse af udenlandske arbejdstagere og studerende, samt ikke mindst viden om, hvilke effekter arbejdsindvandringen i bred forstand har på vores samfund.
2.Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Det er en afgørende udfordring at sikre, at vi har en arbejdsstyrke i Danmark, som besidder de kvalifikationer, som samfundet har behov for, så vi kan følge med den teknologiske udvikling og med i den globale konkurrence.
I Danmark har vi et velfærdssamfund og en høj levestandard. Vores lønninger er høje, den gennemsnitlige arbejdstid er kortere end i mange af vores nabolande, og vi har generelt fokus på en god balance mellem arbejde og fritid. Dette betyder, at mange danskere oplever en høj grad af social og økonomisk tryghed.
For at det danske velfærdssamfund kan bibeholdes og udvikles, kræver det, at Danmark er med helt fremme i den internationale konkurrence. Danske virksomheders konkurrenceevne skal ikke mindst sikres ved hjælp af dygtige medarbejdere og et konstant fokus på udvikling af kompetencer og innovation. I en tid, hvor virksomheder oplever stigende konkurrence fra lande som Kina og Indien, har adgangen til de dygtigste medarbejdere været helt afgørende for, at danske virksomheder har kunnet følge med i den internationale konkurrence.
Imidlertid står Danmark over for en demografisk udvikling, hvor flere forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, samtidig med at der fødes færre børn. Denne udvikling betyder alt andet lige, at en mindre arbejdsstyrke i fremtiden vil skulle løfte en større byrde, eller at arbejdsstyrken skal udvides med udenlandsk arbejdskraft, hvis velfærdsstaten skal kunne bevares i sin nuværende form.
Men den demografiske udvikling er ikke den eneste udfordring, som Danmark står over for i de kommende år. Flere virksomheder oplever nemlig også en mangel på arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer. De seneste år har der derfor også været et øget fokus på at fremme livslang læring, opkvalificering og innovation, hvilket ikke mindst afspejles i EU’s 2020 strategi på uddannelsesområdet.
For at kunne overkomme de udfordringer, som Danmark står over for, er der behov for at sikre virksomhederne adgang til den arbejdskraft og de kompetencer, som ikke kan findes herhjemme.
Der er både udfordringer og muligheder forbundet med arbejdskraftindvandring, som både kan belaste og berige samfundsøkonomien. Udfordringen er at sikre, at arbejdskraftindvandringen ikke substituerer danske jobs eller presser lønningerne, så den sociale og økonomiske tryghed forsvinder. Mulighederne for at opnå positive effekter af arbejdskraftindvandring er dog gode. Analyser peger således på, at udenlandske medarbejdere er med til at skabe flere danske jobs, ligesom udenlandske medarbejdere bidrager med ny viden om andre produkter og markeder, som kan bidrage positivt til virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked. Ligeledes har studier vist, at adgangen til højtkvalificeret arbejdskraft er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne tiltrække nye investorer til Danmark.
En udfordring er imidlertid at tiltrække de rigtige udenlandske medarbejdere til Danmark. Sammenligninger af OECD landene har tidligere vist, at Danmark har et stort potentiale for at tiltrække højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere på grund af vores fleksible arbejdsmarked og en effektiv offentlig sektor. Alligevel viser de samme undersøgelser, at Danmark halter en smule bagud, når det gælder om rent faktisk at indfri dette potentiale.
For at sikre et velfærdssamfund i Danmark med et arbejdsmarked i balance er det nødvendigt at trække på alle de ressourcer, der er til rådighed. Således er også modtagelsen og fastholdelsen af den nationale og udenlandske arbejdskraft, vi allerede har i landet, afgørende. Undersøgelser har vist, at det er en udfordring at fastholde højtuddannede udenlandske arbejdstagere og internationale studerende i Danmark, hvor meget tyder på, at der er potentiale for især at forbedre modtagelsen af den medfølgende familie.
En talentfuld arbejdsstyrke som kan bidrage til et samfund i balance skal sikres gennem en optimal udnyttelse af de ressourcer, vi allerede har i landet, sammenkoblet med en effektiv tiltrækning af udenlandske talenter. En vigtig forudsætning er dog, at der er tilstrækkelig med viden om, hvordan visionen bedst opfyldes.
3.Forskningsbehov
Der er behov for at investere i forskning, der i bred forstand bidrager til en dybere forståelse af drivkræfterne bag produktivitetsudvikling og konkurrenceevne, herunder ikke mindst i forhold til effekten af udenlandsk arbejdskraft, så Danmark på et solidt grundlag kan omsætte denne forståelse til konkrete initiativer, der skal være med til at fremme Danmark og danske virksomheder i den internationale konkurrence.
Danmark har en række liberale ordninger for opholdstilladelse til højtkvalificerede arbejdstagere, men der mangler viden om, hvordan Danmark bedre udnytter sit potentiale og formår at tiltrække de dygtigste udenlandske talenter. Der er derfor behov for en forskningsindsats, der belyser, hvilke faktorer, der er afgørende for højtkvalificerede arbejdstageres valg af arbejdsland. I tilknytning til forskningsbehovet vedrørende samfundsøkonomiske konsekvenser af arbejdskraftindvandring er det eksempelvis relevant at undersøge, hvilken effekt niveauet af ydelser og servicetilbud har for valget af Danmark som arbejdsland, herunder også hvilken betydning det vil have, at afskære udenlandske arbejdstagere retten til sådanne ydelser. Meget tyder på, at især den første tid i Danmark er afgørende for, om højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere og internationale studerende vælger at blive i Danmark. For at modtagelsen af de nye borgere fungerer så smidigt som muligt, er der behov for mere viden om, hvordan mødet med myndighederne opleves, og om hvordan eksisterende tilbud og kommunale initiativer opleves af brugerne.
Endelig mangler der viden om, hvilken indvirkning arbejdsindvandring har på samfundsøkonomien, når man kigger på effekterne af arbejdsindvandringen fordelt på de forskellige opholdsordninger for tredjelandsborgere. Det er i den forbindelse relevant at undersøge, hvilken effekt arbejdsindvandringen efter de forskellige ordninger har på de offentlige finanser og på lønudviklingen i samfundet. Desuden er det relevant at undersøge, om den højtkvalificerede udenlandske arbejdskraft substituerer eller supplerer herboende arbejdskraft, så det sikres, at visionen om en optimal udnyttelse af eksisterende ressourcer balancerer visionen om at tiltrække udenlandske talenter.
4.Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningsindsatsen vedrørende tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft bør ske i tæt samspil mellem videninstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder. Det er således relevant at inddrage i forskningen, hvordan hhv. små og mellemstore virksomheder og større virksomheder oplever behovet for at kunne tiltrække højtkvalificerede udenlandske medarbejdere, samt hvilke udfordringer de oplever i forbindelse hermed.
Ligeledes er det relevant at inddrage de offentlige myndigheder i belysningen af deres rolle i forbindelse med modtagelsen og fastholdelsen af udenlandske talenter og den medfølgende familie. De personer, som beskæftiger sig med myndighedsarbejdet til dagligt vil ofte være de personer med bedst indsigt i, hvilke initiativer der virker for borgerne, og de udfordringer, der samtidig kan være.
Videninstitutionerne har en vigtig rolle i forhold til at inddrage og bidrage til dette eksisterende videngrundlag, så der skabes solide forskningsresultater, der igen kan omsættes i praksis hos virksomheder og offentlige myndigheder.
Værdien i en tværfaglig tilgang med vægt på samarbejdet mellem forskere, virksomheder og brugerne, afspejles ligeledes i visionen bag Horizon2020, og inddragelsen af europæisk og international forskning på området vil derfor ligeledes kunne være med til at understøtte en forskningsindsats, der kan løfte danske virksomheders konkurrenceevne og bidrage til et bæredygtigt velfærdssamfund.
5.Danske forudsætninger
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet af at være forholdsvist åbent for udenlandske arbejdstagere, idet vi har en række liberale ordninger, som under en række forudsætninger gør det muligt for højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere at tage beskæftigelse og bosætte sig i Danmark.
Der findes en række undersøgelser af, hvordan udenlandsk arbejdskraft påvirker løn, beskæftigelse og de offentlige finanser, men der er behov for en yderligere systematisering af denne forskningsindsats, så der skabes et egentligt og solidt grundlag for fremtidige konkrete indsatser.
Hidtil har forskningen fokuseret på effekter af indvandring fra EU-lande, eller på vestlig kontra ikke-vestlig indvandring uden at skele til opholdsgrundlag. Der er således kun begrænset viden om de samfundsøkonomiske effekter af Danmarks liberale ordninger, samt om hvordan disse påvirker arbejdsmarkedet. Derfor har forskningen hidtil også været svær at omsætte til policy initiativer. For at forskningen kan gøres omsættelig til konkrete initiativer er der således behov for analyser, som tager udgangspunkt i tredjelandsborgernes opholdsgrundlag til erhverv i Danmark.
Der er gode forudsætninger for en sådan systematiseret forskningsindsats, bl.a. pga. adgangen til unikke registre med informationer opdelt på opholdsgrundlag.
6.Mål, effekt og perspektiver
Forskningsindsatsen vedrørende tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til at skabe bedre policy på området for international rekruttering. Viden om de samfundsøkonomiske effekter af arbejdskraftindvandringen giver således eksempelvis de bedste forudsætninger for fremtidige revideringer af opholdsordninger til erhverv. Forskningsindsatsen kan desuden bidrage til en mere fokuseret myndighedsindsats, som skal sikre en optimal udnyttelse af den offentlige investering, der ligger heri.
For virksomhederne kan forskningsindsatsen bidrage til bedre investeringer i initiativer, der skal sikre den bedst mulige tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af højtkvalificerede udenlandske medarbejdere. Fokuserede og forbedrede investeringer betyder desuden, at virksomhederne dermed får de bedste betingelser for at skabe vækst og værdi for samfundet. Dette er afgørende i en tid, hvor den demografiske udvikling og den globale konkurrencer øger presset for en optimal udnyttelse af tilgængelige ressourcer.
7.Kontaktperson
Marie Louise Gammelgård-Larsen, mgl@uibm.dk, tlf.: 61 98 34 74
8.Forslagets prioritering
1. prioritet