Sårbare grupper i samfundet og deres boligforhold
1. Resumé
Boligforholdene – specielt for de sårbare grupper i samfundet – har stor indflydelse på sociale forhold, herunder de sociale problemers omfang, karakter og løsningsmuligheder. Forskningstemaet belyser mulighederne for at sikre bedre boligforhold for samfundets svage grupper ved en mere optimal udnyttelse af den eksisterende bolig- og bygningsmasse, herunder tomme boliger og erhvervslokaler.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Der er i Danmark et generelt pres på boligforsyningen som følge af øget indvandring, flere ældre og udfordringer med at finde passende (billige) boliger og botilbud til sårbare personer. Samtidig med denne udvikling er der boliger, der står tomme på grund af ændret demografi, ændrede bosætningsmønstre og ændret efterspørgsel efter erhvervslejemål.
Regeringen har – blandt andet med formuleringen af de 10 sociale mål – besluttet at sætte yderligere fokus på social mobilitet, således at eksempelvis handicappede, socialt udsatte og psykisk syge i højere grad kommer i uddannelse og bliver en del af arbejdsmarkedet. Her kan gode boligf0rhold spille en vigtig rolle, og øget viden om, hvad der virker, er derfor central.
3. Forskningsbehov
For psykisk syge, socialt udsatte og hjemløse kan stabile boligforhold spille en vigtig rolle for en vellykket integration på uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet. Der efterspørges derfor mere viden både om hvordan den almene sektor jf. nedenfor kan yde en endnu mere optimal indsats, men også mere viden om, hvordan det resterende boligmarked indvirker og understøtter indsatsen over disse befolkningsgrupper.
Det øgede pres på dele af boligforsyningen – samtidig med f.eks. en stigning i antallet af tomme boliger og bygninger – gør det relevant at undersøge mulighederne for en øget udnyttelse af den eksisterende boligmasse til ønskede formål samt mere viden om, hvordan boligmassen benyttes p.t. Specielt svage gruppers begrænsede betalingsevne kunne være et argument for at undersøge en bedre udnyttelse af den eksisterende bolig- og bygningsmasse, da nybyggeri oftest er forbundet med store udgifter.
Den almene boligsektor udbyder i dag flere forskellige boformer, der retter sig mod grupper med lav betalingsevne og sårbare grupper – ældreboliger, plejeboliger, skæve boliger, udslusningsboliger, startboliger og nu snart også inklusionsboliger og flygtningeboliger. Størrelsen af målgrupperne for de enkelte boformer foreligger langt fra præcist belyst, ligesom der uden tvivl er overlap mellem målgrupperne. En kortlægning af målgruppernes størrelse og overlap efterspørges derfor. Endelig bør der laves en vurdering af effekten af de enkelte ordninger. De økonomiske langsigtseffekter af tidlig forebyggelse bør inddrages og om muligt estimeres. Resultaterne fra dette kan benyttes til at vurdere behovet for at tilpasse, udbygge og koordinere de eksisterende ordninger.
Ældre medborgeres boligforhold er på visse punkter underbelyst. For eksempel er der et manglende kendskab til ældres boligmæssige, økonomiske og sociale forhold i egen bolig.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Både Aalborg Universitet og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har tidligere forsket i boligforhold generelt og har et godt fundament til at analysere sårbare gruppers boligforhold.
5. Danske forudsætninger
Danske registre er blandt de bedste i verden.
6. Mål, effekt og perspektiver
Det byggede miljø og dermed også boligbestanden udgør en meget væsentlig del af den faste realkapital i Danmark. En mere optimal udnyttelse af den eksisterende boligbestand, samt mere behovsoptimeret nybyggeri vil potentielt føre til samfundsøkonomiske besparelser. Samtidig vil mere viden om boligforholdenes betydning for socialt udsatte føre til bedre løsninger og en bedre understøttelse af blandt andet de sociale indsatser.
7. Kontaktperson
Christian Deichmann Haagerup, cdh@uibm.dk, tlf.: 41 71 77 63
8. Forslagets prioritering
1. prioritet