Undervisning og læring på de videregående uddannelser
1. Resumé
De videregående uddannelser er vokset i betydning og omfang de seneste årtier. Det rejser nogle udfordringer for hele sektoren mht. hvordan undervisning og læreprocesser bedst tilrettelægges og understøttes. Der er brug for mere forskning som tager højde for de særlige forhold, der gælder i det danske uddannelsessystem. Forskningen skal både bidrage med grundforskningsmæssige indsigter og mere praksisorienteret forskning.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
De videregående uddannelser i Danmark har de seneste årtier oplevet en stærk vækst i såvel antallet af studerende som samfundsmæssig betydning og opmærk-somhed. En stigende andel af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse, og politisk har der været formuleret en målsætning om at 50 % eller 60 % af en årgang skulle have en videregående uddannelse. OECDs rapport om megatrends nævner tilsvarende, at der på globalt plan vil ske en stigning af andelen af unge med en videregående (tertiary) uddannelse.
I en dansk sammenhæng rejser det såvel nogle samfundsmæssige udfordringer som muligheder. En række af disse udfordringer og muligheder blev berørt i rap-porterne fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget).
- Gennemførelse. På en række videregående uddannelser er det en bety-delig andel af studerende, som påbegynder, men ikke gennemfører, en vi-deregående uddannelse. Det gælder bl.a. nogle af de uddannelser, der sam-fundsmæssigt er en efterspørgsel på: de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og uddannelser inden for fremmedsprog. Det er ønskeligt, men også en stor udfordring, at øge andelen af studerende som gennemfø-rer deres uddannelse.
- Relevans. Med de mange samfundsmæssige ressourcer, som investeres i uddannelse, er det væsentligt, at uddannelserne er relevante for deltagerne og det omgivende samfund. Det gælder både uddannelserne som bliver ud-budt, og det gælder de undervisnings- og læringsaktiviteter, de studerende deltager i på uddannelserne. Et aspekt af relevanstemaet er, hvordan man afgør relevansen så den svarer til de brede samfundsmæssige behov for bæ-redygtighed, demokratisk involvering, økonomisk betydning osv. – en ræk-ke af de forhold, som bl.a. søges indfanget af princippet om RRI (Responsible Research and Innovation) i de seneste forskningsoplag fra EU. Relevanstemaet har altså to dimensioner: Er uddannelsernes indhold og aktiviteter relevante for deltagere og for uddannelsens mål? Hvordan kan man formulere relevans så det svarer til uddannelsers og institutioners brede samfundsmæssige ansvar, og ikke alene en snæver økonomisk nytte?
- Læringsudbytte. Tilrettelæggelsen af de studerendes læringsaktiviteter og deres interaktion med undervisere har betydning for de læringsstrategi-er, de studerende anlægger og for deres læringsudbytte. Der er brug for en mere nuanceret forståelse af hvordan de studerendes opfattelse af læringsrummet og deres forvaltning af det hænger sammen med undervisernes forståelse af og tilrettelæggelse af læringsrummet, og hvordan det påvirker de studerendes læringsudbytte. Et vigtigt aspekt for den pædagogiske kva-litetsudvikling af videregående uddannelser er at få ny forskningsbaseret viden om hvordan udviklingen af bestemte kompetencer hænger sammen med læringsrum og læringsaktiviteter.
- Differentierede læringsrum. Udviklingen af de videregående uddan-nelser til masseuddannelser har betydet at studentergruppen er blevet me-re heterogen. På samme måde betyder Bolognaprocessens 3+2 struktur, at studerende, som begynder på en kandidatuddannelse, kan komme fra for-skellige bacheloruddannelser, og derfor med forskellige faglige forudsæt-ninger og måske også forskellige interesser. Det øger behovet for at arbejde med differentierede læringsrum, som kan tilgodese studerende med for-skellige forudsætninger og interesser. Det rejser en række udfordringer:
- OECD’s rapport (2016a) peger på udviklingen af digitale lærings-miljøer som et centralt felt, men der er også brug for at arbejde med, hvordan de læringsrum, hvor studerende og undervisere er til stede samtidigt, kan understøtte differentierede læreprocesser – med eller uden brug af it-redskaber.
- Rapporten nævner også talentmobilitet som et vigtigt aspekt, og i Danmark er videregående uddannelser i stigende grad begyndt at danne særlige talentspor, som differentierer de studerendes mulige karriereveje (2016b; Christensen & Lund, 2015; Christensen & Tegtmejer, 2015; Jensen, Christensen, & Seyer-Hansen, 2014). Men denne udvikling er endnu ikke fulgt op af forskningsbaseret viden om effekten og betydningen af sådanne indsatser. - Studerendes deltagerbaner. Det øgede antal studerende på de videre-gående uddannelser øger opmærksomheden på uddannelsernes alloke-rings- og kvalificeringsfunktioner: at få de studerende derhen, hvor der er brug for dem, og at lade dem udvikle de ønskede kompetencer. Samtidig forstår moderne læringsforskning læring og uddannelse som processer og forløb, der foregår over tid, og hvor de studerende følger forskellige baner for læring og deltagelse. Følgende fire aspekter af deltagerbaner er af be-tydning:
- Rekruttering og søgning til relevante uddannelser. De seneste 15-20 år har især rekrutteringen til STEM haft opmærksomhed (Poulsen, 2015), men dels er knuden ikke helt blevet løst, dels er der andre områder med rekrutteringsproblemer, ikke mindst sprogfag
- Studiepraksisser, herunder de studerendes brug af tid. Hvordan forvalter de studerende deres studieliv? Hvilke forhold påvirker de studerendes brug af tid på studierne?
- Studerende, studieliv og det hele liv. Tidligere danske studier har fundet, at unge i ungdomsuddannelserne betragter uddannelse som én blandt flere relevante arenaer, hvor de lever deres liv. Hvilken betydning har udviklingen fra eliteuddannelser til masseud-dannelser (Christiansen, Harboe, Horst, Krogh, & Sarauw, 2013) for de studerendes opfattelser af deres uddannelses rolle i deres hele liv, og på hvilken måde påvirker det deres studiepraksis.
- Karriereperspektiver og employability. Hvilken rolle spiller udsig-ten til en kommende karriere for de studerendes studievalg og stu-diepraksis, og hvilken placering har karriere- og jobperspektiver i uddannelsernes indhold og arbejdsformer. - Internationalisering af videregående uddannelser – både gennem en bredere deltagergruppe på danske institutioner og gennem dansk bidrag til udvikling af videregående uddannelsessystemer i andre lande, ikke mindst udviklingslande. Ikke mindst på nogle erhvervsakademiuddannel-ser og kandidatuddannelser er der ret store andele af udenlandske stude-rende. De studerende har derfor forskellige baggrunde på mange parametre: fagligt, sprogligt og kulturelt, men også mht. uddannelseserfaringer. De forskelligheder åbner muligheder for læring og er på den måde ressourcer. De giver også yderligere heterogenitet i læringsrummet, som udfordrer un-dervisere og studerende. Internationaliseringen kan også betyde, at danske uddannelsesinstitutioner involverer sig i opbygningen af uddannelsessy-stemer, -institutioner og underviserkompetencer i andre lande.
- Forskningsbaseret undervisning – og forskere som undervisere. På universitetsuddannelserne er en stor del af underviserne også forskere. Det er en internationalt kendt udfordring at få undervisning til at blive prioriteret (næsten) lige så højt som forskning – både i incitamentsstrukturer og i de ansattes bevidstheder. Der er en udfordring knyttet til udviklingen af forskeres identiteter til at omfatte både forskning og undervisning, sær-ligt for undervisere på såkaldte forskningsintensive universiteter, hvor sammenhængen mellem forskning og undervisning risikerer at smuldre. Samtidig er det ikke trivielt, hvordan de videregående uddannelser kan bli-ve reelt forskningsbaserede, både på universiteter og på professionsuddan-nelser. Det er et pædagogisk og didaktisk problem. (Gunn & Fisk, 2013; Fung & Gordon, 2016; Mårtensson, Roxå, & Stensaker, 2014; Christiansen, Horst, Holm, & Laursen, 2011)
3. Forskningsbehov
Der er brug for forskning som
- Har grundforskningskarakter, men med en opmærksomhed på praktiske implikationer
- Kombinerer fagdidaktiske, pædagogiske, uddannelsessociologiske og psy-kologiske og andre tilgange
- Omfatter længdesnitsstudier, hvor studerende, undervisere og læringsmil-jøer følges over tid
- Har en kvalitativ tyngde (observationer, interview, workshops mm.), men som også inddrager kvantitative metoder (surveys, registerdata)
- Bevæger sig på flere niveauer: den enkelte studerendes læreprocesser, kon-krete undervisnings- og læringssituationer, undervisernes pædagogiske kompetencer, uddannelsesforløb, studiemiljøer, institutioner
- Betragter uddannelse og studiepraksis på tværs af forskellige arenaer i hverdagslivet
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Status for den danske forskning i undervisning og læring på de videregående ud-dannelser (se pkt. 5) betyder, at det vil være relevant at
- Kombinere finansiering af ph.d.-stipendier med finansiering af etablerede forskere. De meget begrænsede forskningsmidler inden for området bety-der, at en indsats, som alene fokuserer på uddannelse af ph.d.’ere, vil mangle det solide fundament, som tilstedeværelsen af etablerede forskere med tid og mulighed for at indgå i forskningen vil give
- Understøtter etableringen af koordinering på tværs af eksisterende miljøer og hovedområder
5. Danske forudsætninger
Der er en del international forskning inden for higher education, som har under-støttet udviklingen på danske uddannelser. Men det danske uddannelsessystem (f.eks. at det er gratis, der er SU, der er koordineret tilmelding, det er bygget op om beskrevne uddannelser) betyder, at en række forhold kan være ret anderledes i Danmark. Som Kvalitetsudvalget bemærkede, findes den danske forskning, men den er sparsom. På de fleste universiteter har man prioriteret pædagogisk udvikling og konsulenter frem for forskning og forskere inden for universitetspædagogik, hvilket betyder at den danske forskning på området er begrænset. Hertil kommer at særbevillinger til uddannelsesforskning især har været rettet mod grundskolen og ungdomsuddannelserne. En undtagelse er Dansk Center for Naturfagsdidaktik, som omkring 2000 var et forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af univer-siteterne, som bl.a. omfattede 11 ph.d.-stipendier. Erfaringerne fra DCN viser, at en sådan satsning kan få betydning for et område længe efter bevillingerne ophører.
De begrænsede forskningsmidler betyder, der er stærkt brug for grundforskningsmidler.
6. Mål, effekt og perspektiver
En stærkt forbedret forståelse af undervisning og læring på de videregående ud-dannelser i en dansk sammenhæng og med en stærk betoning af det tværgående, det komplekse og vekselvirkningerne mellem forskellige faktorer. Denne forståelse vil indgå i det videre udviklingsarbejde på de videregående uddannelser og på den måde kvalificere og styrke de danske videregående uddannelser.
7. Kontaktperson
Formand for Dansk Universitetspædagogisk Netværk, Professor Lars Ulriksen, ulriksen@ind.ku.dk, telefon: 3532 0338
Næstformand for Dank Universitetspædagogisk Netværk, lektor Mette Krogh Chri-stensen, mkc@cesu.au.dk, telefon: 31343093
8. Forslagets prioritering
Dette forslag er det eneste som fremsendes af Dansk Universitetspædagogisk Netværk
Referenceliste
An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy (2016a). København: Danish Agency for Science, Technology and Innovation .
Elite- og talentprogrammer på de videregående uddannelser (2016b). Danmarks Evalueringsinstitut.
Christensen, M. K. & Lund, O. (2015). Talentudvikling - praksisser og principper. In P.S.Jørgensen & L. Rienecker (Eds.), Universitetspædagogiske praksisser (pp. 241-256). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Christensen, M. K. & Tegtmejer, T. (2015). Forskningsåret som karriereplatform. Aarhus: Center for Sundhedsvidenskabelig Uddannelse, Aarhus Universitet.
Christiansen, F. V., Harboe, T., Horst, S., Krogh, L., & Sarauw, L. L. (2013). Udviklingstendenser i universitetets rolle. In L.Rienecker, P. S. Jørgensen, J. Dolin, & G. H. Ingerslev (Eds.), Universitetspædagogik (pp. 17-43). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Christiansen, F. V., Horst, S., Holm, C., & Laursen, K. B. (2011). Forskningsbaseret undervisning - realiteter og potentialer. Proceerindg fra 10. majkonference i naturvidenskabsdidaktik, København 18-19. maj 2010. København: Københavns Universitet.
Fung, D. & Gordon, C. (2016). Rewarding educators and educational leaders in research-intensive universities Heslington, York: Higher Education Academy.
Gunn, V. & Fisk, A. (2013). Considering teaching excellence in higher education 2007-2013 York: The Higher Education Academy.
Jensen, R. D., Christensen, M. K., & Seyer-Hansen, M. (2014). Dream Team--a pre-graduate surgical talent development project. Ugeskrift for laeger, 176, 2-4.
Mårtensson, K., Roxå, T., & Stensaker, B. (2014). From quality assurance to quality practices: an investigation of strong microcultures in teaching and learning. Studies in Higher Education, 39, 534-545.
Poulsen, E. L. (2015). Science and Me: Who Should I Be?: STEM Interested Students' Trajectories and Reflections regarding Choice of Tertiary Education. Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet, Aarhus.