1. Resumé
Den globale urbanisering er en realitet. Flere og flere menneskers velvære og sundhed påvirkes af det omgivende støjmiljø, der er en af de mest skadelige miljøpå-virkninger for os mennesker. På EU plan er en konservativ vurdering, at støj koster samfundet 40 mia. EUR hvert år i sundhedsomkostninger. Ved at udvikle tiltag til at formindske støjforurening kan vi opnå massive gevinster for både den enkelte og samfundet som helhed i form af øget effektivitet, mindre stress og sygefravær og helt generelt bedre trivsel. Målet er at begrænse omfanget af skader og omkostninger ved støjforurening betragtelig ved at udvikle analyse- og metodeværktøjer, pro-dukter og services til støjundersøgelser og støjhåndtering.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Den globale urbanisering er en realitet og en af de helt store globale udfordringer (An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research policy, 2016: p. 14). Udfordringen med stigende støjforurening af vores omgivelser og de deraf følgende helbredsgener er et af flere elementer, der påvirker vores produktivitet og livskvalitet i negativ retning. Omfanget af proble-met stiger i takt med at stadig flere mennesker bosætter sig i de store byer, som udfordres af øget trafik, herunder tung trafik fra de mange større byggerier og an-lægsprojekter, der i sig selv udleder meget støj.
Et andet eksempel er arbejdspladser, institutionsmiljøer og indendørs byrum, hvor mange mennesker er samlet i åbne miljøer uden tilstrækkelig støjhåndtering. An-dre nye kilder til støjforurening er f.eks. nye energikilder som vindmøller, der ud-sender kontinuerlig lavfrekvent støj (hvor der endnu kun er sporadiske undersøgel-ser). Selv om konsekvenserne af støjforurening af påvist (især ifm. med trafikstøj) mangler der realiserbare løsninger inden for mange af de ovennævnte områder.
Støj er en af de mest skadelige miljøpåvirkninger i forhold til sundhed og livskvali-tet for samfundet i dag, især fordi så stor en andel af befolkningen er berørt af pro-blemstillingen. På EU plan vurderes det, at støj koster samfundet 40 mia. EUR hvert år i sundhedsomkostninger. (EEA Report: Noise in Europe 2014: p. 9). Dette er en konservativ vurdering der hovedsageligt er baseret på tidligere undersøgelser af hjertekarsygdom.
Stadigt flere undersøgelser, herunder WHO rapporten fra 2011 ”Burden of Disease from Environmental Noise”, påviser, at menneskers velvære og sundhed påvirkes voldsomt af det omgivende lydmiljø. En række studier har påvist at trafikstøj øger risikoen for hjertekarsygdom. Desuden peger en række helt nye studier på, at eks-tern støjforurening muligvis har specifikke sundhedsskadelige virkninger i relation til andre omkostningstunge sygdomme som eksempelvis søvnmangel, stress, angst, samt kroniske sygdomme som diabetes og kræft.
Problemerne er globale, og kvalificerede løsninger vil have aftagere over hele verden.
3. Forskningsbehov
Løsninger på mange støjudfordringer kræver tværdisciplinære indsatser, der både kortlægger problemernes omfang (indflydelse på kroniske sygdomme som f.eks. diabetes) og udarbejder nye og bedre analysemetoder og standarder (kontekstaf-hængige dosis-respons kurver), og ikke mindst tiltag eller løsninger, som reducerer effekten af støjpåvirkningen. Det kræver inddragelse af både teknologiske og sund-hedsfaglige forskningsmiljøer samt relevante myndigheder og offentlige aktører, der kan understøtte aktiv ”støj-håndtering” inden for de udsatte områder.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Inden for nogle områder er der brug for en bedre forståelse af problemernes om-fang blandt planlæggere og beslutningstager indenfor fremtidens arkitektur, bolig-politik, trafikpolitik, byplanlægning m.m. Forskningsindsatsen skal anvendeliggøres og koordineres i samspil med industri, rådgivere og aftagere som eksempelvis kommuner og regioner, samt andre offentlige aktører.
5. Danske forudsætninger
Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for akustik, IT og sundhed, stærke konsulenthuse og ledende internationale arkitekter og entreprenørfirmaer, og vi er verdensledende spillere inden for nogle nye energiformer. En specialisering giver incitamenter til flere og bedre samarbejder på tværs.
I 2015 er der igangsat flere relevante initiativer såsom Gate21’s Silent City projekt og DELTA’s resultatkontrakt om Lyds virkning på helbred og velvære.
6. Mål, effekt og perspektiver
Udover de store sundhedsmæssige gevinster, der kan opnås, kan dette blive en ny dansk styrkeposition med stort eksportpotentiale for services og produkter, der kan håndtere støjgener. Desuden kan Danmark være et forgangsland inden for dette felt og være med til at formulere nye internationale standarder.
7. Kontaktperson
Jan Larsen, Professor, PhD
Direktør for Innovationsnetværket Dansk Lyd, DTU Compute
janla@dtu.dk
+45 2243 0025
8. Forslagets prioritering
Innovationsnetværket Dansk Lyd har tre strategiske indsatsområder med ligestillet innovations- og vækstpotentiale. Vi har derfor indsendt tre ligestillede indspil til denne fase af FORSK2025.