1. Resumé
Verden står overfor betragtelig sundhedsmæssige udfordringer i et krydspres ml. øget efterspørgsel og færre ressourcer. Personlig sundhedsteknologi muliggør en personaliseret, engagerende, forebyggende, forudsigende indsats indenfor forebyggelse, diagnosticering & monitorering, behandling og hjælpemidler. De store udfordringer peger samtidig på et stort marked og dermed et kæmpe erhvervsmæssigt potentiale. Danmark har allerede stærke forudsætninger for og aktive forskere indenfor personlig sundhedsteknologi, men et øget fokus og bedre rammer er nødvendig.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
DET er velkendt – og også gentaget i den af ministeriets udarbejdede rapport med hjælp fra OECD – at verden står overfor betragtelige sundhedsmæssige udfordringer. Disse stammer fra den demografiske udvikling med et større antal ældre (både relativt og absolut) samt en voldsom vækst (’globalisering’) i livsstilssygdomme og kroniske sygdomme (’noncommunicable diseases’). Disse sygdomme omfatter både de klassiske somatisk sygdomme som diabetes, kræft, kardiologiske og respiratoriske sygdomme, men i stadig stigende grad også psykiatriske sygdomme som depression, stress, demens, Alzheimers, og Parkinsonisme (neuro-degenerative sygdomme). Ifølge WHO vil den største sygdomsbyrde (regnet i ’Disability Adjusted Life Years’ (DALY)) i 2025 være psykiske sygdomme. Sundhedsvæsnet – hvad enten det er offentligt eller privat finansieret – står således overfor betragtelige udfordringer i de kommende år.
Omvendt rummer denne udfordring også et kæmpe erhvervsmæssig potentiale for udvikling og global eksport inden for sundhedsteknologi. Danmark har en lang tradition for medikoteknik virksomheder og har vigtige industrielle aktører indenfor f.eks. hørerapparater og hjæl-pemidler. Samtidig grundlægges der mange virksomheder i disse år, specielt indenfor digital sundhedsteknologi, som har et potentiale til at vokse sig store i dette boomende marked.
NØGLEN til løsningen på disse store sundhedsmæssige udfordringer ligger i at engagere den enkelte borger personligt, bl.a. gennem Personlig Sundhedsteknologi som er
- personaliseret (’personalized’)
- engagerende (’particpatory’)
- forebyggende (’preventive’)
- forudsigende (’predictive’)
3. Forskningsbehov
Personlig sundhedsteknologi kræver en bred tværvidenskabelig forskningsindsats på tværs af de tekniske og kliniske videnskaber, og der er mange forskellige både tekniske og kliniske forskningsemner og –behov. Disse kan mere eller mindre grupperes indenfor 4 hovedområder: (a) forebyggelse, (b) diagnosticering & monitorering; (c) behandling; (d) hjælpemidler.
- Forebyggelse kræver en forståelse og påvirkning af sund levevis og miljøpåvirkning på den brede befolkning (epidemiologisk). Forskningsområder her omfatter teknologi og metoder til monitorering, modellering og motivering af sund levevis indenfor fysisk, social, psykisk, ernæringsmæssig og miljømæssig adfærd. Eksempler omfatter anvendelse af smartphone og andre sensorer til tidlig detektering af depression; intelligent anbefalinger til fysisk aktivitet; personaliseret diæter; samt beregning af miljømæssige ophobning af giftstoffer i den mad man spiser.
- Diagnosticering & monitorering kræver en forskningsindsats både indenfor udvikling af biomedicinsk sensor hardware, signalbehandling og –modellering samt adfærds-mæssig monitorering således at fysiske og psykiske sygdomme kan diagnosticeres (identifikation af biomarkører) og monitoreres løbende. Eksempler omfatter optiske kardiologiske sensorer; bærbare EKG og EEG monitorer; tidlig diagnosticering af demens; udvikling af adfærdsbaseret biomarkør for depression; 24/7 kardiologi-monitorering og alarmering; intravenøs og noninvasiv diabetes / 24/7 blodsukker monitorering; og tidlig varsling af demens og isolation baseret på adfærdsmarkører.
- Behandling omfatter personlige teknologier til levering af behandling. Dette omfatter både automatiske (og evt. intravenøs) doseringssystemer til medicinsk behandling (’drug delivery devices’); medicin håndtering mere generelt; medicinsk elektrosimulering (f.eks. pacemaker); situationstilpasset og personaliseret kognitiv adfærdsterapi; fysisk og psykisk genoptræning; og ernærings- og kostbehandling.
- Hjælpemidler omfatter personlige hjælpemidler og proteser – både til fysisk og mentalt udfordrede borgere. Eksempler omfatter høreapparater (som fortsat vil være et voksende marked); øjenstyring f.eks. af computere, rullestole og hjemmet; kognitive proteser for forbedring af korttidshukommelsen for demente; og sociale proteser som hjælper med social kontakt f.eks. i eget hjem.
Hvis man kombinerer disse 4 hovedkategorier med den mængde af kroniske og livsstilsrelaterede sygdomme som vi ser frem mod vil der være et udfaldsrum af forskningsemner – og potentielle erhvervseventyr – som er ganske betragtelig. Omvendt er der nogle kraftige fællenævnere i disse typer af løsninger som vil skabe en synergi i en samlet forskningsindsats.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Teknisk og klinisk tværvidenskabelig forskning er essentiel for denne forskningsindsats. Der er i DK eksempler på langvarige og frugtbare tværvidenskabelige forskningsprojekter indenfor sundhedsteknologi. Men disse projekter er drevet af personlige relationer og et professionelt engagement forskerne imellem. I modsætning til succesfulde udenlandske universiteter er der i DK ingen institutionelle rammer for denne form for tekniskklinisk forskning idet de tekniske universiteter (DTU/AAU) er uafhængige af de kliniske universiteter (KU/SDU/AU) som igen er uafhængig af hospitalerne (som ejes af regionerne). Der er således i DK ingen rammer for teknologisk forskning i et klinisk universitetshospital som man ser flere steder i både Tyskland, Holland, England, og USA. Etablering af det nødvendige samarbejde mellem teknisk, medicinsk forskning kræver i DK etableringen af samarbejdsaftaler mellem (mindst) to universiteter og et hospital, hvilket skaber et fantastisk overhead for forskningen i dag.
EN klar anbefaling må derfor være, at det skabes nogle institutionelle forskningsrammer og betingelser for denne tværvidenskabelige og klinisk orienterede forskning.
I forhold til EU Horizon 2020 er dette forslag i direkte forlængelse af den fokus der er i programmet indenfor personlig sundhedsteknologi (PHC). En dansk satsning på personlig sundhedsteknologi vil derfor være stærk synergiskabende med H2020 og vil øge de danske forskningsmiljøers chancer for at tiltrække EU midler.
5. Danske forudsætninger
DK står med utrolig gode forudsætninger indenfor forskning indenfor personlig sundhedsteknologi. Der er flere forskergrupper på det tekniske universiteter (DTU, SDU, AAU) som allerede arbejder med disse områder og har et tæt samarbejde med industrien. På trods af de manglende institutionelle rammer eksisterer der i dag tætte relationer mellem tekniske og kliniske forskere og med baggrund i den høje danske tillid, er der et tæt samarbejde. Endvidere er der i DK fra patienternes side et høj tillid til sundhedssystemer og udvikling, afprøvning og test af teknologi i samarbejde med patienter/brugere er ret ligetil – specielt sammenlignet med udlandet. Endelig er der qua de danske kliniske databaser og cpr registrere et stort datagrundlag som kan anvendes i mere datadreven forskning. Endelig er håndtering af videnskabsetiske godkendelser samt CE mærkning for industrien særdeles velfungerende i DK. Ydermere har GTS netværket i Danmark (DELTA, Alexandra inst., ...) gennem mange år arbejdet med at hjælpe virksomheder indenfor sundhedsteknologi og er rustet til at bidrage med rådgivningen indenfor produktinnovation, certificering (f.eks. Medical Device CE mærkning), industriel design, afprøvning og test, samt projektledelse.
6. Mål, effekt og perspektiver
Som beskrevet ovenfor vil personlig sundhedsteknologi være både en del af løsningen på de sundhedsudfordringer som hele den vestlige verden står over for og samtidig være et kæmpe erhvervsmæssigt potentiale.
7. Kontaktperson
Jakob E. Bardram
professor, Danmarks Teknisk Universitet
direktør, Copenhagen Center for Health Technology
email: jakba@dtu.dk
tlf: +45 2555 0446