Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation FORSK2025 Indkomne indspil Organisationer DANSKE ARK DANSKE ARK - Cirkulær ressourceeffektivitet i byggebranchen

DANSKE ARK - Cirkulær ressourceeffektivitet i byggebranchen

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

1. Resumé

Det er nødvendigt, at vi bevæger vi os fra en ”forbrug og brænd” adfærd, til et samfund, hvor affald er ressourcer og hvor materialer bruges igen og igen. Bygge- og anlægsbranchen producerer 1/3 af alt affald i Danmark og fortidens synder i form af miljøfarlige stoffer i byggematerialer er et problem. Samtidig skal vi tænke innovativt, når vi designer nye bygninger, renoverer de eksisterende og udvikler nye materialer, så vi fremadrettet sikrer at vi bruger ufarlige materialer og at vores bygninger nemt kan repareres, ændres og skilles ad.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

En af de helt store samfundsudfordringer er genanvendelse af affald. Hvordan bevæger vi os fra en ”forbrug og brænd” adfærd over mod et samfund, hvor vi betragter affald som ressourcer og hvor materialer bliver anvendt igen og igen.

Bygge- og anlægsbranchen producerer en tredjedel af den samlede mængde affald i Danmark. Samtidig er byggeriets bidrag til netop cirkulær økonomi stor og branchen genanvender hele 84 % af affaldet fra danske byggepladser, som fx gamle mursten. Men vi skal blive endnu bedre til at bruge teknologier som kan få materialer i kredsløb, så de kan bruges igen og igen uden at tabe værdi. Dette gælder både når bygninger rives ned i dag, og fremadrettet når nye bygninger skal designes, så de lettere kan repareres, ændres eller adskilles efter endt brug.

En af udfordringerne i dag er tidligere tiders anvendelse af miljøfarlige stoffer i byggeriet, som f.eks. PCB. Det er vigtigt at fjerne PCB og andre miljøfarlige stoffer fra materialerne inden de bruges igen, så stofferne ikke senere kan udgøre et problem for sundheden og for miljøet. Samtidig er det vigtigt at sikre, at de materialer, vi bruger i byggeriet i dag ikke skaber problemer for sundhed og miljø fremadrettet.

Problemstillingerne er bl.a. beskrevet i ressourcestrategierne, Danmark uden affald I og II. Mens Danmark uden affald I adresser problemstillingen med at få de farlige stoffer ud af bygge og anlægsaffaldet omhandler Danmark uden affald II også problemstillingen med at få et mere ressourceeffektivt byggeri. Den byggepolitiske strategi fra 2014 omhandler også bæredygtigt byggeri og har bl.a. fokus på effektiv ressourceanvendelse, mindre ressourcespild og færre uønskede stoffer i byggeriet.

Temaet relaterer sig desuden til FORSK2020 visionen om et samfund med grøn økonomi, hvor ressourcer og fokus på miljø er adresseret og hvor fokus er på at udvikle miljøeffektive teknologier, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og bidrage til et renere miljø.

I Policymakers toolkit Ellen MacArthurFoundation vurderes det desuden, at bygge- og anlægsbranchen er en af de sektorer med det højeste potentiale for cirkulær økonomi i Danmark. I et globalt perspektiv er udfordringerne store og i rapporten An OECD Horizon Scan og Megatrends and Technology Trends in the Context of Future Research Policy, fremhæves, at et mærkbart skift til mere cirkulær økonomisk tankegang er undervejs – selvom der stadig er lang vej. Fx er genanvendelse af materialer som glas, stål, aluminium, papir og plastic øget med op til 80 % ifølge rapporten fra OECD, som dog også fremhæver, at det globale materialeforbrug fortsætter med at stige på grund af højere forbrug i lande på vej frem. En væsentlig driver er at få vendt den udvikling.

3. Forskningsbehov

Der peges på følgende forskningsbehov:

  • Der er behov for forskning i, hvordan de materialer, der findes i byggeriet i dag, kan bruges igen. Ved udsortering af farlige stoffer fra byggeriet er det relevant at forske i omkostningseffektive metoder, som er skånsomme over for bygningen og derved også kan bruges ved renovering. Metoder, der kan nedsætte risikoen for påvirkning af arbejdsmiljøet er ligeledes relevant, da mange metoder i dag er støvgenererende. Metoder der kan bruges til at behandle bygge- og anlægsaffald er også vigtigt og kan bruges som første skridt på vejen til at udvikle metoder, der kan bruges på materialer, der stadig sidder i bygningen.
  • Identificering af farlige stoffer i bygninger og i bygge- og anlægsaffald er central. Her er udvikling af hurtige on site detektionsmetoder vigtig. En forudsætning for dette er, at der er viden om, hvilke stoffer, der tidligere har været anvendt i byggeriet.
  • Metoder til at sortere bygge- og anlægsaffald og metoder til at oparbejde bygge- og anlægsaffald til nye materialer og produkter er ligeledes central, da affaldet blandes sammen ved mange nedrivninger i dag. Metoder, der kan understøtte selektiv nedrivning er også relevante, da man her vil kunne få udsorteret materialer i høj kvalitet.
  • Forskning inden for test og dokumentation af nye materialer med genanvendte/genbrugte materialer, der kan bruges i byggeriet. Nye produkter skal leve op til tekniske standarder og lovgivning omkring produkter. Test for farlige stoffer er også relevant, og her er afgasning og udvaskningstest relevante ift. påvirkning af indeklima og miljø. Desuden er livscyklusbaseret dokumentation af fx materialer eller affaldsbehandlingsmetoder relevant.
  • Forskning i, hvordan materialer kan bruges til at designe bygninger, så de lettere kan repareres, adskilles eller laves om, så bygninger kan bruges til flere formål. Der er desuden behov for forskning i, hvordan et ressourceeffektivt byggeri kan fremme andre samfundsmæssige udfordringer, fx velfærd, sundhed og social inklusion, fx nye produkttyper baseret på genanvendte materialer, nye tilgange til byggeri, fx modulbyggeri (både genanvendte og nye materialer/produkter).
  • Udvikling af nye, avancerede materialer/produkter der kan bruges igen i byggeriet eller andre steder uden risiko for sundhed eller miljø er central, ligesom levetid af materialer er central. Materialer med lang levetid er affaldsforebyggende, men det er vigtigt at sikre, at materialerne ikke indeholder farlige stoffer, der giver problemer i brugs- eller affaldsfasen.
  • Der er behov for forskning i samarbejde på tværs af værdikæden og for at få etableret forretningsmodeller, der kan fremme cirkulær ressourceeffektivitet. Forretningsmodeller kan fx omhandle, hvordan virksomheder kan aftage og bruge hinandens affald. Forretningsmodeller kan også omhandle muligheder for, hvordan bygninger kan udnyttes til flere forskellige formål, forretningstyper som Business to business og customer to customer. Dertil kommer potentiale for mere direkte samhandel mellem producenter og udførende virksomheder.
  • Kortlægning af ressourcestrømme er vigtig for at kunne følge et materiale gennem dets levetid. En særlig udfordring for byggeriet er her materialernes lange levetid. Her kan forskning i metoder til at gøre materialerne sporbare gennem deres levetid være relevant, fx indsætning af digitale mærker på materialerne.
  • Der er også behov for udvikling af fleksible bygninger, som kan have multifunktionelle formål samt for at se ressourceeffektivitet i sammenhæng med alle aspekter af bæredygtighed. Samspil med udlandet er også relevant, herunder kortlægning af teknologier i udlandet og hvilke muligheder der er for aftagning af genanvendte materialer.

Forskningen skal være markedsnær og virksomhedsnær for at sikre en hurtig omsætning af viden og skalerbarhed af løsninger.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Byggebranchen er en fragmenteret sektor kendetegnet ved mange små og mellemstore aktører. Samarbejde mellem aktørerne i byggeribranchen er derfor vigtigt. Bygge og anlægsbranchen er meget traditionel og konservativ og præget af optimering af økonomi. Prisen er en vigtig konkurrenceparameter. Det er vigtigt at kunne inddrage både store virksomheder og SMVer for at sikre, at udviklingen foregår med deres opbakning og for at sikre spredning af viden. Der er behov for information og uddannelse af især SMVer. Endvidere er der behov for, at man via forskning kan vise, at pris og kvalitet kan hænge sammen i den cirkulære økonomi, og at der er et tæt samspil mellem videninstitutionerne og virksomhederne.

Der er usikkerhed omkring produktsikkerhed (fx CE mærkning af genbrugte materialer), udfordringer omkring forsikringer, når der bygges med genbrugte/anvendte materialer. Hvordan sikres fx, at der er de rette mængder til rådighed, såkaldt forsyningssikkerhed - hvordan kan man opnå lokal genanvendelse samtidig med at have tilstrækkelige mængder. Samtidig skal der fokus på, at transport af byggematerialer betyder meget for både økonomi og miljø.

5. Danske forudsætninger

Der eksisterer allerede en række aktører på det danske marked som arbejder aktivt med cirkulær ressourceeffektivt i byggeriet i form af forskningsmiljøer, fx DTU, SB/AaUI, og GTS’er fx Teknologisk Institut. Hvor DTU har fokus på affaldsbehandlingsteknologier og livscyklusvurdering, har SBI/AaU t fokus på at lave anvisninger til byggeriets parter. Teknologisk Institut arbejder med udvikling af materialer og nye teknologier for genanvendelse af ressourcer i samarbejde med mange SMV’er. Der eksisterer mange SMVer der via udvikling af nye produkttyper kan løfte dagsordenen omkring genanvendelse og genbrug af byggematerialer, hvilket ses som en styrkeposition, men det kræver, at deres vidensniveau højnes. Der er i 2016 etableret et videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald, som løfter en del af formidlingsopgaven over for SMV´ere og andre aktører. Dette videncenter kan være en naturlig platform for udbredelse af ny forskningsviden.

Udviklingen sker også i samarbejde med både arkitekter og rådgivere inden for byggebranchen, hvor der er first-movers, der arbejder med nye forretningsmodeller og løsninger. Virksomheder der oparbejder affald er også begyndt at tænke i nye løsninger og nye forretningsmodeller. Udfordringen består i at få samlet værdikæden og sikre samarbejde mellem aktører, der samtidig konkurrerer.

På aftagersiden er der behov for større efterspørgsel og mere mainstream løsninger. Der er et segment, der efterspørger bæredygtigt byggeri, men der er behov for at nå ud til den brede befolkning. Økonomiske, sundhedsmæssige eller kvalitetsmæssige incitamenter er vigtige i den forbindelse, og her er det vigtigt at adressere problemstillingen med de miljøfarlige stoffer, der kan være i produkter med genanvendt materiale, således, at disse produkter kan anvendes uden risiko for sundhed eller miljø. Økonomiske incitamenter kan fx opnås ved livscyklusbetragtninger af byggeriet, fx hvad økonomien for nedrivninger betyder for et byggeri.

6. Mål, effekt og perspektiver

Ressourceeffektivitet i bygge- og anlægsbranchen vil have en positiv effekt på bundlinjen for mange virksomheder, idet der er potentiale for at spare på materialer, mens også andre kan få gavn af salg af teknologiske løsninger, som vil kunne eksporteres. Desuden kan nye forretningsmodeller udvikles og udbredes. Det vil gavne væksten hos SMVerne.

Hvis man formår at få hele værdikæden inden for bygge- og anlægsbranchen aktiveret vil det gavne både fremstillingsvirksomheder som får nye materialer at arbejde med og oparbejdningsvirksomheder som får nye muligheder. Nedrivningsvirksomheder kan fx udvikles til at få større materialeekspertise og fungere som grossist for byggematerialer.

Udsortering af farlige stoffer vil have en positiv effekt på andre indsatser omkring fx sundhed i byggeriet. Derudover vil der være en positiv effekt på miljøet.

7. Kontaktperson

Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent DANSKE ARK, pas@danskeark.dk, 26 36 38 12

8. Forslagets prioritering

høj



 

Senest opdateret 18. januar 2022