Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation FORSK2025 Indkomne indspil Organisationer DANSKE ARK DANSKE ARK - Sundhed og trivsel i fremtidens bygninge

DANSKE ARK - Sundhed og trivsel i fremtidens bygninge

Forslag til Forskningstemaer - FORSK2025

1. Resumé

Det overordnede mål med den beskrevne forskning er at forstå, hvordan bygningsdesign og indeklimaets komplekse kombination af eksponeringer påvirker menneskers komfort, sundhed og præstationer i forskellige bygningstyper. Denne forståelse vil blive anvendt som grundlag for udvikling af modeller, metoder og praktiske værktøjer, der kan anvendes af byggebranchens aktører til at projektere fremtidens sunde og bæredygtige bygninger ved både nybyg og renovering.

2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder

I Danmark tilbringer vi størsteparten af vores tid indendørs, enten på arbejde, i skole eller hjemme i boligen. Dermed er bygninger og især boligen en fundamental ramme for et godt liv. Danskere opholder sig i gennemsnit mere end halvdelen af tiden i boligen dagligt. I disse timer udsættes vi for en række påvirkninger i form af skadelige kemiske stoffer, partikler, mikrobiologiske emner, støj samt gasarter som fx radon. Samtidig afskærmes vi for dagslys og dermed for de sundhedsmæssige kvaliteter som lys bibringer. En betydelig del af disse påvirkninger kommer fra udemiljøet, men trods dette bliver vi typisk udsat for flest påvirkninger når vi opholder os i vores boliger.

Vi påvirkes desuden af lys, termiske forhold og kontakt med omgivelser, ligesom bygningsform og indretning har indflydelse på vores adfærd, velvære og sundhed. Et godt indeklima, med god luftkvalitet, rigtig temperatur, gode dagslysforhold, lavt støjniveau, radonfri rum, i et bygningsdesign, der fokuserer på vores adfærd og samspil med omgivelserne, har derfor stor betydning for vores sundhed og trivsel. For borgerne er sundhed i boligen af stigende interesse – søvnkvalitet, god ventilation og gode dagslysforhold vægtes i dag højere end energibesparelser.

I de seneste år er indeklimaet kommet under pres. Et voksende ønske om at spare energi har medført at vi bygger tættere boliger med mindre vinduer, for at spare på energiforbruget til opvarmning og ventilation. En stor dansk undersøgelse påviste for nylig, at luftskiftet i mere end halvdelen af 500 danske børneværelser var utilstrækkeligt i forhold til bygningsreglementets mangeårige krav. Samtidig peger andre undersøgelser på stigende hyppighed af overophedning. Et dårligt indeklima er ikke kun et problem i vores boliger. Der er i de seneste år kommet ny viden, der dokumenterer, at indeklimaet har betydning for menneskers præstationer. I mere end halvdelen af de danske skoler er ventilationen utilstrækkelig i forhold til gældende anbefalinger. Det medfører ringe indlæring hos børnene og flere sygedage hos både børn og lærere. På kontorarbejdspladser medfører et utilstrækkeligt indeklima i form af fx dårlige dagslysforhold, ringe luftkvalitet og for høje temperaturer et fald i den produktivitet, der er så vigtig for Danmarks konkurrenceevne.

Dårligt indeklima har væsentlig betydning for udviklingen af store folkesygdomme som astma og allergi. Det er sygdomme med en markant stigende forekomst i Danmark de seneste årtier. Herudover har indeklimaet i bygninger også betydning for forekomsten af alvorlige hjerte-kar-sygdomme og kræft. De samfundsmæssige omkostninger er høje pga. tabte arbejdsdage, hyppigere lægebesøg og udgifter til medicin.

Temaet lægger sig således op ad flere af visionerne fra FORSK2020, både visionen om ”Et samfund med sundhed og livskvalitet”, da indeklimaet har stor indflydelse på netop livskvalitet og sundhed og bl.a. vil være en væsentlig parameter i sundhedsvæsenet både når det gælder forebyggelse og behandling af patienter. Temaet støtter også op om visionen om et ”Effektivt og konkurrencedygtigt samfund”, hvor bedre forebyggelse, som giver borgerne flere gode og sunde år, hvoraf flest muligt bruges i beskæftigelse, er i fokus. Sidst, men ikke mindst er visionen om et ”Kompetent samfund med sammenhængskraft” aktuel, da forskning peger på, at et sundt indeklima i skoler og på universiteter, understøtter uddannelse, læring og kompetenceudvikling.

3. Forskningsbehov

Videngrundlaget om indeklima og den menneskelige adfærd/påvirkning fra bygningsdesign er mangelfuld. Derfor er der behov for forskning, som gør det muligt, i tilstrækkelig grad, at forudsige, risikovurdere og planlægge indsatsen, så sundheden fremmes.

Den utilstrækkelige viden indebærer, at indsatsen for sunde bygninger i både projektering, udførelse og drift ikke kan gøres tilstrækkeligt målrettet, men derimod sker delvis i blinde. Den samfundsøkonomiske effekt af usunde bygninger, og i særdeleshed boliger, kendes ikke i tilstrækkelig grad. Dårlige indeklimaforhold i boliger resulterer fx i en forringet søvnkvalitet, der betyder et øget sygefravær og reduceret next-day performance. Der er et væsentligt forbedringspotentiale, som både omfatter behov for udvikling af ny viden rettet mod byggeriets processer og behov for at bringe den eksisterende viden bedre i spil. Dette bør udmøntes i et videngrundlag som fremmer sundt bygningsdesign og som myndigheder kan implementere i kommende krav og vejledninger, således at der kommer et tættere parløb mellem forskning og praksis.

Det overordnede mål med den beskrevne forskning er således at forstå, hvordan bygningsdesign og indeklimaets komplekse kombination af eksponeringer påvirker menneskers komfort, sundhed og præstationer i forskellige bygningstyper. Denne forståelse vil blive anvendt som grundlag for udvikling af modeller, metoder og praktiske værktøjer, der kan anvendes af byggebranchens aktører til at projektere fremtidens sunde og bæredygtige bygninger ved både nybyg og renovering.

I boliger fokuseres bl.a. på

  • systematiske studier af gasformig og partikulær luftforurening og dens betydning for beboernes sundhed, herunder især hvordan følsomme populationer som børn, ældre og astmatikere påvirkes af partikler og emitterede stoffer i indeluften. I boliger findes en lang række kilder til luftforurening, herunder radon, materialer, inventar og beboernes aktiviteter, som sammen med ventilation og udeluftens kvalitet er bestemmende for beboernes påvirkning. Der er behov for viden, der kan sikre, at påvirkningen fra de potentielt mange stoffer i indeluften ikke påvirker beboerne negativt, når vi reducerer ventilationen yderligere for at spare på energien.
  • indeklimaets betydning for søvnkvalitet og næste dags velvære og arbejdsevne. Luftkvalitet, temperaturer og lys/mørke har alle indflydelse på søvnkvaliteten, men de præcise sammenhænge og niveauer er ikke kendt. Hvis dårligt indeklima i soveværelset/børneværelser påvirker søvnkvaliteten negativt, kan det medføre reduceret arbejdsevne/indlæring dagen efter. Der er behov for viden, der kan sikre det rigtige bygningsdesign.
  • de termiske forhold i nybyggeri, hvor skrappere krav til varmeisolering og manglende styring af solindstråling kan resultere i uhensigtsmæssig overophedning i overgangs- og sommerperioder. Der er behov for metoder til at optimere alle indeklimaets påvirkninger samtidig med, at fremtidens krav til energieffektive bygninger imødekommes.
  • dagslysets indflydelse på sundhed og søvnkvalitet. Dagslys påvirker menneskets døgnrytme, søvnkvalitet og hormonbalance. Der er behov for viden og metoder, der kan sikre tilstrækkelige dagslysforhold samtidig med, at fremtidens krav til energieffektive bygninger imødekommes.
  • bygningsdesign har indflydelse på menneskets adfærd. Bygninger, der er designet med fokus på de menneskelige rytmer og deres samspil med omgivelserne, påvirker den menneskelige adfærd positivt. Der er behov for forskning inden for samspil mellem bygningsdesign, menneskelig adfærd og sundhed, med henblik på at forstå, hvordan bygningsdesign kan fremme sundt byggeri.

I skoler og institutioner fokuseres på

  • forskning der bruges som basis for at udvikle og beskrive paradigmer, rammer og praktiske metoder til at forbedre indeklimaet og læringsmiljøet i skoler og institutioner på en omkostningseffektiv måde. I de senere år har flere landsdækkende undersøgelser dokumenteret, at ventilationen i især skoler er utilstrækkelig. Desuden viser internationale studier en fornuftig sammenhæng mellem tilstrækkelige dagslysforhold og indlæring. Der er behov for nye, effektive metoder til at forbedre indeklimaet i skoler og institutioner via renovering af eksisterende bygninger og deres installationer. Desuden er der kommunalt stor bevågenhed omkring skoler og kommende anlægsinvesteringer. Derfor er der et stort behov for, at der udarbejdes retningslinjer til at sikre, at der gennemføres de rette tiltag så de danske skoler kan imødekomme fremtidige krav til læringsmiljø.
  • at bygningsdesign fremmer sund adfærd via de fysiske rammer for brugere af skoler og institutioner, fx er samspil med omgivelserne medvirkende til øget udeaktivitet i skoler og institutioner, velbelyste og attraktive gangarealer skaber motivation, mens trapper medvirker til, at ældre motioneres på plejehjem, osv. Der er behov for forskning og viden om, hvordan designere via bygningsdesign kan skabe sunde rammer for brugerne af bygningerne.


I kontorbygninger fokuseres på

  • at der, i samme udstrækning som i skoler og institutioner, bliver udviklet paradigmer, rammer og praktiske metoder til at forbedre bygningsdesign og indemiljø på en omkostningseffektiv måde. For eksempel angives personaleomkostninger at repræsentere omkring 90 % af en kontorbygnings driftsomkostninger, og derfor vil investering i godt indeklima sikre en fornuftig produktivitet, og dermed forbedret konkurrenceevne og bedre mulighed for vækst (World Green Building Council Health, Wellbeing & Productivity in Offices, 2013).

På tværs af bygningstyper fokuseres på

  • forskning i metoder og byggeteknikker ifm. energirenovering der er robuste over for forskellige brugeradfærd, således, at der ikke sker en forringelse af indeklimaet over tid, når bygningen bruges.
  • Forskning der kan danne baggrund for en ventilationsstrategi, der sikrer en foruddefineret luftkvalitet som alternativ til et foruddefineret luftskifte. Det giver potentielt en bedre luftkvalitet, når rummene er i brug og et mindre energiforbrug, når de ikke benyttes. Er det muligt at indføre uden at påvirke sundhedsparametre og hvad er sundheds- og energieffekterne? Hvilke luftkvalitetsindikatorer er de rigtige i hvilke rum?
  • energieffektive løsninger til at opretholde det ønskede indeklima. Eftermontering af air conditioning er et eksempel på en energimæssigt uhensigtsmæssig løsning af overhedning, der kan imødegås ved at sikre det rigtige bygningsdesign og at der er tilstrækkelig viden om, hvordan passive virkemidler (termisk masse, solafskærmning, ventilative cooling) anvendes effektivt.
  • at de anvendte materialer ikke har en negativ påvirkning på luftkvaliteten. Når vi samtidig ønsker at reducere ventilationen, mangler vi særligt viden om cocktail-effekten af flere kemiske stoffers samtidige påvirkning.
  • forskning der belyser, hvordan brugeradfærd, brugerinformation og bygningsdesign kan fremme sundhed i bygninger.

4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen

Forskningsindsatsen bør være anvendelsesorienteret, og målrettet, så resultater kan implementeres og medvirke til udvikling af sundere bygninger. Resultater og viden skal synliggøres for interessenter i branchen. Sunde bygninger og indeklima handler ikke kun om byggeteknisk, anvendelsesorienteret forskning og udvikling – men også om den stigende erkendelse af, at sunde bygninger fremstår som produktet af adfærd, livsstil, arkitektur og byggeteknik. Der er behov for øget, tværvidenskabelig forskning i forhold til at skabe mere og dybere indsigt i denne sammenhæng.

Der er en international anerkendelse af problemstillingerne med sundt/usundt byggeri og de danske resultater kan fremme dansk eksport af byggeteknisk viden, dansk design og danske teknologier. Den direkte samfundsmæssige værdiskabelse med sundt byggeri skal derfor suppleres med den værdiskabelse og position danske virksomheder kan opnå på eksportområdet. Forskningsresultaterne om indeklimaets effekt skal omsættes til økonomisk betydning og til praktisk anvendelige vejledninger.

En indsats på området relaterer sig desuden til Horizon2020 delprogrammet om Sundhed, bl.a. til delområde 1, omkring forståelse af sundhed, trivsel og sygdom, som i høj grad er relevant for dette temaområde.

5. Danske forudsætninger

Danmark har lang tradition for tværfaglig forskning i indeklima og er i international front når det gælder viden om indeklimaets effekt på menneskers komfort, helbred og arbejdsevne.

Danske forskningsmiljøer er bl.a. på DTU, med Institut for Indeklima og Energi. Og CISBO (Center for Indeklima og Sundhed i Boliger), hvor der er etableret et bredt, tværvidenskabeligt forskningssamarbejde. Andre vigtige forskningsmiljøer er AaU/SBI, NFA og folkesundhedsinstitutterne på KU og AU samt Teknologisk Institut, som udfører anvendelsesorienteret forksning.t. Disse vigtige forskningsmiljøer kan ses som en særlige dansk styrkeposition.

6. Mål, effekt og perspektiver

En forskningsindsats på dette område vil kunne gavne samfundet på en række væsentlige områder:

  • Bedre bygningsdesign og indeklima i boligen vil have væsentlig indflydelse på den generelle folkesundhed og vil kunne reducere udgiften til sundhedsvæsnet.
  • Bedre bygningsdesign og indeklima på arbejdspladsen vil forbedre arbejdsgiverens (og samfundets) konkurrenceevne.
  • Bedre bygningsdesign og indeklima i institutioner og skolerne vil forbedre indlæringen og vil kunne højne uddannelsesniveauet til gavn for samfundets konkurrenceevne.
  • Øget viden om sammenhængen mellem de forskellige indeklima-parametre og de sundhedsmæssige effekter. Fx: Hvilken indflydelse har dårlige dagslysforhold på adfærd og effektivitet? Er partikelforurening fra madlavning mv. og de sundhedsmæssige konsekvenser lige så slemme som partikler fra benzin/dieselos? Hvilken indflydelse har støj på sundhed?
  • Øget viden om sammenhæng mellem bygningsdesign og brugeradfærd. Fx: Hvordan skaber bygningsdesign et godt samspil mellem ude- og indeklima? Hvordan aktiverer bygningsdesign brugerne? Hvordan skabes der ”onsite” information til brugere og hvordan kan de agere på informationer om indeklima? m.v..

7. Kontaktperson

Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent DANSKE ARK, pas@danskeark.dk, 26 36 38 12

8. Forslagets prioritering

høj



 

Senest opdateret 18. januar 2022