1. Resumé
Under overskriften forskning i effektive, vidensbaserede indsatser på social- og sundhedsområdet, sætter KL i dette bidrag fokus på hhv. sund aldring og utilpassede og sårbare unge uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Dette er to centrale samfundsudfordringer, som er med til at sætte pres på den offentlige sektor og stiller krav til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Det er derfor KL’s vurdering, at der er behov for en opprioritering af den praksisorienterede forskning for at fremme effektiviteten i den offentlige opgaveløsning på disse nøgleområder. Dette for at fremtidens ældreområde kan levere de fornødne indsatser til samfundets ældre. Og ligeledes så vi kan ruste fremtiden unge til at blive selvforsørgende og aktive bidragere til samfundet.
2. Samfundsudfordringer og / eller muligheder
Et stadig stigende pres på den offentlige sektor stiller krav om, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt. Det gælder generelt men i særdeleshed på velfærdssamfundets kerneområder social- og sundhedsområdet, hvor kommunerne er nøgleaktører.
KL vil i det følgende pege på forskningsbehov, der vedrører to hovedudfordringer: for det første den aldrende befolkning, der risikerer at flå bunden ud af velfærdskassen, ligesom det er en uoverskyggelig opgave, hvordan det skal kunne lade sig gøre at løfte omsorgs- og plejeopgaverne med en relativt mindre aktiv erhvervsgruppe og en stadig større ældrebefolkning. En ældrebefolkning som lever længere, men som vi stadig ikke har viden nok om, hvorvidt de ekstra leveår medfører flere år med sygdom og nedsat livskvalitet eller om disse år blot flytter sig. For det andet den store gruppe af udsatte og sårbare unge, der står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Vi ved fra forskningen, at uddannelse er den væsentligste beskyttelsesfaktor i forhold til at blive selvforsørgende og få et godt liv. I dag har ca. 20 pct. af de unge ikke taget en ungdomsuddannelse som 25-årige. Denne gruppe unge er i stor risiko for at blive afhængige af kontanthjælp og andre offentlige ydelser videre i voksenlivet. Det gælder psykisk sårbare unge, unge med forskellige typer misbrug og unge med svære adfærdsproblemer
3. Forskningsbehov
KL vil inden for overskriften ’Forskning i effektive, vidensbaserede indsatser på social- og sundhedsområdet’ pege på følgende samfundsudfordringer, som bør prioriteres i FORSK 2025:
Sund aldring og effektiv rehabilitering
For det første bør forskning i sund aldring og rehabilitering prioriteres. Det er en brændende platform og det er derfor afgørende, at der sker forskning i indsatser målrettet kommende generationer af ældres socialog sundhedsprofil. Vi ved for lidt om, hvilke forebyggende og rehabiliterende indsatser, der kan medvirke til at reducere de år, hvor den enkelte har behov for omsorg og pleje. Der er i den forbindelse behov for at udvikle og afprøve modeller for effektive indsatser til rehabilitering af ældre, på en måde så ældres egen mestring øges og det tværsektorielle samarbejde bliver mere effektivt. Det gælder ift. ældre generelt og ældre med funktionsnedsættelser eller borgere med kronisk sygdom. Der bør ske forskningsbaserede evalueringer af effekt af de udviklede modeller i en virkelig kontekst. Samtidig er det inden for dette område særligt vigtigt, at der også afsættes midler til forskning i, hvordan effektive indsatser bedst organiseres og implementeres. Dette med henblik national udbredelse af effektive modeller og indsatser.
Flere utilpassede og/eller sårbare unge uden for uddannelsessystem og beskæftigelse
For det andet anbefaler KL at fremme forskning i, hvorfor de unge får det dårligere, hvordan det kan forebygges, at unge udvikler psykisk sårbarhed og hvordan der kan tilbydes effektive indsatser til udsatte og sårbare unge inden for rammerne af de normale institutioner, som unge indgår i. Der er således behov for grundforskning i risikofaktorer, så selve forebyggelsen kan styrkes ved at vi opnår viden om årsager til hvorfor andelen af psykisk sårbare unge stiger. Der er også behov for forskning i effekten af forskellige typer af indsatser i nærmiljøet, som fx kontaktpersoner, hjemmehosser og familiebehandling i forhold til at fremme trivsel og udvikling i nærmiljøet og fremme de unges uddannelse og beskæftigelse. I forlængelse heraf er der behov for forskning i effektive efterværnsindsatser over for unge, blandt andet med henblik på at undersøge hvordan det sikres, at de unge fastholdes i og gennemfører en uddannelse og for at reducere kriminalitet mv.
Der er mange aktører, som er vigtige for at fremme de unges trivsel, udvikling og gennemførelse af en uddannelse. Kommunerne afprøver i dag forskellige modeller, som fx ungeenheder, myndighedsteam med ansvar for de unge etc. Der er i høj grad også behov for forskning i effektive indsatser, der fremmer det tværfagligt samarbejde omkring de unge på tværs af uddannelse, beskæftigelse, socialområdet, PPR, UU og andre relevante aktører. Og behov for at afprøve forskellige modeller med henblik på udbredelse af modeller der virker.
4. Udmøntning
Det er afgørende, at forskningsmidlerne udmøntes, så forskningen bliver relevant og anvendelig for den kommunale praksis. Midlerne bør derfor udmøntes på en sådan måde, at forskningen skal gennemføres i tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og kommuner. Afprøvninger skal ske i en virkelig kontekst, og det er vigtigt at forskningen vedrørende afprøvning af nye indsatser omfatter undersøgelse af både effekt og implementering, således at der skabes mulighed for at vurdere resultaternes overførbarhed til øvrige kommuner i landet.
5. Danske forudsætninger
Danmark har en betydelig styrkeposition ift. registerforskning sammenliget med mange andre lande. Imidlertid kan det være vanskeligt at anvende registerdata ift. at tegne en profil for fremtidens ældre, da det af gode grunde ikke er data, som er tilgængelige i vores registre i dag. Det gælder ligeledes ift. risikofaktorer for mental sårbarhed, at vi ikke kan forventes at kunne finde de fornødne data i registre.
For så vidt angår forudsætningerne for interventionsforskning og sundhedstjenesteforskning gælder, at der er tale om relativt små forskningsmiljøer i Danmark. Der er derfor behov for yderligere at konsolidere disse miljøer gennem øremærkede puljer.
6. Mål, effekt og perspektiver
Hvis velfærdssamfundet i fremtiden skal kunne levere de fornødne indsatser til samfundets ældre, er det afgørende at der udvikles, afprøves og udbredes indsatser, der er så tilstrækkelig effektive til, at opgaven kan løftes af fremtidens ældreområde.
Helt afgørende er også, at de unge mennesker nu og i fremtiden bliver i stand til at løfte deres potentiale, så de kan får et godt liv ved at blive selvforsørgende (som muligt) og bidrage aktivt til samfundet, som en ressource, frem for at modtage offentlige ydelser. Det stiller krav om viden
om risikofaktorer såvel som effektive indsatser, der kan reducere udsathed og fremme de unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse, og derved fremme et aktivt og ’helt’ liv hos unge.