TEMA 3: Sundhedstjenesteforskning
1. Resumé
Sundhedstjenesteforskning er nødvendig for at sikre veloplyste beslutninger og prioriteringer i sundhedsvæsnet og størst mulig værdiskabelse for borgerne. Lægeforeningen anbefaler derfor, at sundhedstjenesteforskning i højere grad prioriteres både i relation til vurderingen af sundhedssystemets organisering og som en integreret del af konkrete satsninger og reformprocesser.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Udgifterne til sundhedsvæsnet udgør en betydelig del af budgettet i den offentlige sektor, og i de kommende år forventes både den demografiske og teknologiske udvikling at øge udgiftspresset. Det er derfor afgørende, at de ressourcer, der tilgår sundhedsvæsnet, anvendes på en måde, der giver borgerne mest mulig sundhed pr. krone.
For at kunne anvende ressourcerne bedst muligt er der behov for forskningsbaseret viden om konsekvenserne af tidligere ressourceprioriteringer og reformprocesser samt de nuværende praksisser i sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet skal lære af tidligere beslutninger, både for at kunne træffe endnu bedre beslutninger i fremtiden og for at kunne foretage de nødvendige justeringer i sundhedsvæsnet her og nu.
Sundhedstjenesteforskningen er en afgørende kilde til viden om, hvilken organisering og hvilke prioriteringer, der skaber mest værdi for borgerne, ligesom sundhedstjenesteforskning kan bidrage med forskningsresultater, der kan forbedre effekten af specifikke eksisterende sundhedstilbud.
Derfor kan sundhedstjenesteforskningen bidrage med løsninger til de udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står overfor, herunder det udgiftspres, der fremadrettet vil øges af en befolkning med flere ældre, flere multisyge, flere kronisk syge og borgere med voksende forventninger til de ydelser, som sundhedsvæsnet leverer.
3. Forskningsbehov
Øget sundhed gennem forbedringer på specifikke områder
Sundhedstjenesteforskning kan bidrage med viden om, hvordan vi sikrer, at kendte og effektive behandlingsformer implementeres med størst mulig effekt. Et eksempel kan ses i forhold til det såkaldte compliance-problem: Det skaber ikke i sig selv forøget sundhed og bedre livskvalitet, at sundhedssystemet kan tilbyde en effektivt behandlingsmulighed, eksempelvis et lægemiddel som acetylsalicylsyre der kan sænke forekomsten af blodpropper i hjernen. Den positive effekt skabes først, når patienter faktisk efterlever lægens anvisning (compliance). For desværre ses det ofte, at patienterne ikke efterlever ordinationer fra lægen, og at de derfor ikke opnår den positive sundhedsmæssige effekt, som de har i udsigt. Sundhedstjenesteforskningen kan give solid evidensbaseret viden om, hvordan vi på specifikke områder øger compliance-graden og dermed de positive effekter af allerede eksisterende behandlingsmuligheder, hvilket – sammenlignet med introduktion af nye behandlingsformer – ofte er en meget omkostningseffektivt måde at øge værdiskabelsen i sundhedsvæsnet.
Et andet eksempel er behovet for forskningsbaseret viden om effekten af de såkaldte kræftpakker. Dette tiltag er sat i verden for skabe hurtigere og bedre behandling af kræftpatienter, hvilket er meget positivt. Men der er behov for uafhængig og evidensbaseret viden om, hvilken og hvor stor en effekt dette (og andre lignende) tiltag faktisk har. Hvilke effekter på sundhed og tilfredshed har de ressourcer og praksisændringer, som kræftpakkerne består af, haft for de patienter, der har indgået i det nye forløb? Og hvilke konsekvenser har prioriteringen af ressourcer til kræftpakkerne haft for andre områder i sundhedsvæsnet? Lige nu ved vi det faktisk ikke, og derfor ved vi ikke om, der er grund til prioritere flere midler til at iværksætte flere af denne type tiltag eller ej.
Begge eksempler viser, at der både er gode sundhedsmæssige og økonomiske grunde til at prioritere sundhedstjenesteforskning, der kan belyse effekterne af nuværende initiativer og pege på, hvordan vi kan øge effekten af de allerede eksisterende og fremtidige behandlingstilbud.
Øget sundhed gennem organisatoriske forbedringer
Som det fremgår af ovenstående afsnit, så mener Lægeforeningen, at sundhedstjenesteforskning kan bidrage til forbedringer på specifikke sygdomsområder. Men sundhedstjenesteforskningens måske største bidrag kommer fra dette forskningsområdes evne til skabe viden om sundhedssystemet som helhed.
I Danmark bruges i øjeblikket betydelige ressourcer på at koncentrere de specialiserede behandlingsformer, så de varetages i få og større enheder. Vi bygger supersygehuse med forventning om stordriftsfordele kvalitetsmæssigt og økonomisk, og vi initierer store projekter med fokus på udviklingen af mulighederne for personlig medicin. Men vi er ikke gode nok til sikre den nødvendige følgeforskning til at afdække de økonomiske, sundhedsmæssige, sociale og etiske effekter, som de overordnede satsninger og beslutninger om sundhedsvæsnets organisering har.
Lægeforeningen mener, at vi i højere grad skal bruge sundhedstjenesteforskningen til at samle viden op om de beslutninger, der bliver truffet for sundhedsvæsnet. Ikke fordi vi skal sætte den nuværende udvikling i stå eller trække den baglæns, men fordi vi skal have solidt grundlag for at forbedre det allerede eksisterende og for at skabe det bedst mulige grundlag for den fortsatte udvikling af sundhedssystemet, hvilket bliver helt nødvendig i de kommende årtier.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Behov for tværfaglighed
Sundhedstjenesteforskningen kan bidrage til, at de midler, vi i Danmark allokerer til sundhedsvæsnet, anvendes, så det kommer borgerne allermest til gode. Det kræver dog, at denne forskningsdisciplin prioriteres, og at der i de forskningsprojekter, der igangsættes, er opmærksomhed på, at sundhedstjenesteforskning er en tværfaglig aktivitet, hvor der blandt andet er brug for videnskabelige bidrag af økonomisk, politologisk, socialvidenskabelig, juridisk og etiske karakter.
5. Danske forudsætninger
Der er i dag på flere danske universiteter veletablerede miljøer inden for sundhedstjenesteforskning, og der findes de nødvendige kompetencer til at varetage en øget prioritering af sundhedstjenesteforskningen, ligesom de nødvendige betingelser for at konkurrenceudsætte midler på dette område er til stede.
Herudover er der i Danmark usædvanligt gode forudsætninger for sundhedstjenesteforskning på grund af de enestående samlinger af sundhedsrelevant data, der findes i de danske registre og biobanker. Sundhedstjenesteforskning kan også i fremtiden være central i forhold til at sikre, at disse unikke samlinger af data omsættes til viden om, hvordan vi skaber det bedst mulige sundhedsvæsen i Danmark. Men det kræver, at der prioriteres flere midler til at styrke dette forskningsområder og til at gennemføre konkrete projekter, som for eksempel følgeforskningsprojekter i relation til store satsninger på sundhedsområdet.
6. Mål, effekt og perspektiver
Som beskrevet og eksemplificeret ovenfor kan øget prioritering af sundhedstjenesteforskning bidrage til at forbedre sundhedsvæsnets ydelser på konkrete områder og samtidigt levere evidensbaseret viden om og evaluering af de overordnede organisatoriske elementer i sundhedsvæsnet. Sundhedstjenesteforskning er således en central kilde til viden om, hvordan vi skaber et sammenhængende sundhedssystem, der skaber mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed.
7. Kontaktperson
Jeppe Berggreen Høj, jeb@dadl.dk, 35448130