1. Resumé
En fortsat velfungerende offentlig sektor forudsætter, at der udvikles nye metoder, styrings- og ledelses former, der kan bidrage til afbureaukratisering gennem en ændring af relationerne mellem styringsniveauerne. Styring er en kompleks størrelse med mange iboende dilemmaer og modsætninger. Der er brug for forskning, der giver grundlæggende viden om, hvordan der for alvor kan ændres på de mange resultatbaserede styringsformer(resultatplaner, kontrakter, målkort, tjekskemaer mv.) der har vist, at have utilsigtede konsekvenser (Møller et. al, 2016).
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Udfordringen er, at der i dag bliver brugt mange ressourcer på styring, der ikke giver værdi og i værste fald spænder ben for, at ledere og medarbejdere kan løse velfærdsopgaverne til gavn for borgerne (ibid.). Manglende dialog mellem styringsniveauerne medfører, at hvert niveau fastsætter egne regler og dokumentationskrav, der hver for sig giver mening, men som samlet set skaber en tung bureaukratibyrde og hvor svage borgere risikerer at blive taberne (ibid.).
Forskningen skal skabe en viden om, hvordan man indretter en mere sammenhængende styring gennem hele styringskæden fra top til bund [vertikalt], så styringen i højere grad skaber gode rammer for, at ledere og medarbejdere kan løse velfærdsopgaverne i mødet med borgerne og hvor styringen understøtter, at der samarbejdes om opgaverne på tværs af fagligheder, områder og enheder [horisontalt].
Forskningen viser bl.a. at resultatbaseret styring har en række utilsigtede effekter, som det er nødvendigt at være opmærksom på. Hvis resultatbaseret styring bruges uden behørig omtanke, så risikerer intentionerne at fortabe sig i målingsiver, målfiksering og tunnelsyn (ibid.).
3. Forskningsbehov
Der er et stort behov for forskningsbaseret viden om, hvordan styringen af den offentlige sektor kan ændres mere radikalt, da årtiers forsøg på regelforenkling og afbureaukratisering ikke er lykkedes.
Der er behov for viden om, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem styringsniveauerne, så styringskæden samlet set understøtter de offentligt ansattes arbejde. Der skal bl.a. udvikles metoder til at skabe en systematisk og konstruktiv dialog mellem de ”styrende” og de ”styrede”, så viden fra ledere og medarbejdere, der udfører velfærdsopgaverne, kan kvalificere de overordnede niveauers udvikling og implementering af styring.
Der er behov for at tegne et billede af de styringsmæssige udfordringer og muligheder i styringskæden på de enkelte velfærdsområder eksempelvis mellem folketinget, ministeriet, kommunen, forvaltningen og arbejdspladsen. Styring er kontekstafhængig og skal indrettes i forhold til de enkelte velfærdsområder.
Der er behov for systematisk evaluering af moderniseringstiltag med henblik på at vide, hvad der virker/ikke virker. Gang på gang udvikles og implementeres nye styreformer uden der bliver evalueret på, hvilken værdi det skaber i forhold til velfærdsopgaverne og i hvilken grad styreformen understøtter arbejdet med velfærdsopgaverne.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningsindsatsen skal ske i samspil mellem forskningsinstitutioner og praksis eksempelvis hvor forskellige metoder afprøves og dokumenteres. Det vil endvidere være en fordel, at forskningen sker i samspil med arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, så relevante beslutningstagere kan medvirke til at omsætte ny viden til praksis.
5. Danske forudsætninger
Der er gode danske forudsætning for at understøtte forskning på område. De negative konsekvenser af styringen af den offentlige sektor har været et anerkendt problem gennem en del år. Det har resulteret i forskning såvel som udvikling og afprøvning af mere tillidsbaserede styreformer. Der kan bl.a. peges på væsentlige forskningsbidrag fra professor Jacob Torfing, professor Klaus Majgaard, professor Eva Sørensen, professor Lotte Bøgh Andersen og ph.d. Tina Øllgaard Benzen.
6. Mål, effekt og perspektiver
Forskningen vil kunne bidrage til en bedre anvendelse af ressourcerne i den offentlige sektor. Målet er at minimere transaktionsomkostninger og skævvridende bureaukrati, at flytte ressourcerne hen til de væsentlige opgaver og styrke kvaliteten og effektiviteten i arbejdet med velfærdsopgaverne.
7. Kontaktperson
Peter Ahrenfeldt Schrøder, pas@lo.dk, 29826610.
Christina Borries, konsulent Offentligt Ansattes organisationer (OAO) 2681 0467.
8. Forslagets prioritering
7. prioritet.