1. Resumé
Kendskabet til geners betydning for sundhed og sygdom er nærmest eksploderet indenfor de seneste år. På trods af denne enorme udvikling er anvendelse af gener som grundlag for kræftdiagnostik på hospitaler verden over yderst beskeden. Med dette indspil omsættes den nyeste viden om gener til konkrete værktøjer, der kan bruges i den diagnostiske og kliniske hverdag – til gavn for alle kræftpatienter.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Sekventeringen af det humane genom blev fuldført omkring 2001 efter over 10 års intensiv forskning verden over. Siden er tusindvis af kræftpatienters gener blevet kortlagt og i dag kan én enkelt patients gener sekventeres på én dag. Denne udvikling illustrerer dels en enorm teknologisk udvikling og dels en enorm øget viden om gener – ikke mindst gener involveret i sygdom. Hvert år byder på nye gener, der i stigende grad kan forklare kræftsygdommes opståen og udvikling og fungere som mål for potentiel behandling. På trods af denne enorme udvikling er anvendelse af genbaserede teknikker som grundlag for kræftdiagnostik på hospitaler verden over yderst beskeden. Kræftdiagnostikken og WHO klassifikationerne der definerer de forskellige kræftsygdomme hviler på vævsforandringer der bedømmes af en patolog i et mikroskop. De genetiske forandringer i tumorerne inddrages for nogle tumorers vedkommende i beskeden grad, men for mange tumorers vedkomme slet ikke. Den mikroskop-baserede diagnostik er inden for mange områder robust men det er velkendt at der er en interobservatør variation, der fører til usikre diagnoser og forkert patientbehandling. Dette indspil har fokus på hvordan den enorme genetiske viden vi allerede har – en viden der øges hvert år – kan omsættes til konkrete værktøjer, der kan bruges i hverdagen – til gavn for kræftpatienter verden over. De nye værkstøjer skal identificereres ved en målrettet forskningsindsats og integreres på en robust måde i den mikroskopbaserede patologiske diagnostik vi kender i dag, således at kræftdiagnostikken hurtigere, men sikkert forbedres til gavn for kræftpatienterne. Med en befolkning bestående af stadigt flere ældre – og dermed flere og flere kræfttilfælde - vil der være et stigende behov for bedre kræftdiagnostik.
3. Forskningsbehov
- Der er brug for en målrettet forskningsindsats på flere niveauer:
Systematisk etablering af vævsressourcer med kræftvæv fra patienter indenfor alle de kategorier og underkategorier af diagnoser der bruges i dag. Det er af afgørende vigtighed at de patienter, hvis væv indgår, er særdeles velkarakteriserede, dels klinisk, dels paraklinisk og især patoanatomisk, således at de nye informationer kan integreres optimalt. - Opsætning af projekter, hvor gener og sæt af gener med diagnostisk potentiale undersøges ved næste-generations sekventering (NGS) og med andre metroder, herunder genkort-baserede profileringsmetoder. Disse resultater kombineres med resultater af mikroskopbaseret diagnostik, således at de forskellige områders styrker kombineres.
- Lovende resultater skal valideres i nationale og internationale studier, for at bestemme interobservatør og interlaboratorie-variation. Dermed sikres at kun nye robuste værktøjer indføres i den diagnostiske hverdag på hospitalerne.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
- Frigørelse af og tilvejebringelse af lægelige, molekylærbiologiske og bioinformatiske forskningsressourcer vil være nødvendige for at realisere potentialet i fuldt omgang. Dette kan opnås ved ansættelse ph.d. stud. og post docs samt ved etablering af delestillinger, hvor den ene del af ansættelsen indeholder specificeret forskningstid, og hvor den anden del af ansættelsen består i diagnostisk arbejde.
- Ressourcer til større multicenterstudier vil være betydningsfuld for implementeringen.
- Nogle af de nye diagnostiske værktøjer vil have kommercialiceringspotentiale og vil kunne give Danmark en styrkeposition internationalt, dels forskningsmæssigt og dels erhvervsmæssigt. Danmark har allerede virksomheder, der er aktive indenfor det laboratorie-diagnostiske område.
- En styrkelse af Danmarks position på området kunne desuden have positive effekter på rekruttering af udenlandsk højt specialiseret arbejdskraft, således at der opnås synergistiske effekter, som kunne munde ud i at flere delestillinger som anført under pkt. 1 kan realiseres.
5. Danske forudsætninger
Vi har i Danmark en betydelig styrkeposition vedr. den beskrevne systematiske etablering af vævsressourcer med kræftvæv fra patienter indenfor alle de kategorier og underkategorier af diagnoser, der bruges i dag. Dels da der på patologiafdelinger på de danske hospitaler er omfattende biobanker, der kan anvendes til formålet og dels da vi med vores CPR-register og journalsystem vil kunne identificere væv fra patienter, der vil være særdeles velkarakteriserede, dels klinisk, dels paraklinisk og patoanatomisk. Registreringen af patologidiagnoser foregår i Danmark med en betydelig grad af fulstændighed og ensartedhed, hvilket giver gode forudsætninger for molekylærbiologisk forskning. Udover biobankerne på patologiafdelinger vil der for mange patienter også være væv i Dansk Cancer Biobank, der kan anvendes til formålet.
6. Mål, effekt og perspektiver
- En integreret kræftdiagnostik på højeste internationale niveau.
- En struktur der muliggør meget hurtigt diagnostisk implementering af den nyeste molekylære viden.
- En struktur der giver danske forskere en styrkeposition i EU og internationalt.
- Med præcis og korrekt diagnostik vil patientoverlevelsen stige – og unødvendig intens behandling vil kunne reduceres.
- Kommercialisering af fx diagnostiske paneler af gener vil give laboratoriesektoren en styrkeposition.
- Med præcis og korrekt diagnostik vil Danmark være et optimalt sted at udvikle og afprøve nye lægemidler. Således vil indsatsen gavne den danske lægemiddelindustri og Danmark vil tiltrække udenlandske medicinalvirksomheder.
7. Kontaktperson
Professor, overlæge Bjarne Winther Kristensen
Email: bjarne.winther.kristensen@rsyd.dk
Tlf: 23963602