1. Resumé
Der vil være en stor global efterspørgsel på energieffektive teknologier frem mod 2050. Danske virksomheder har en stærk global position, men det forudsætter forskning på højt internationalt niveau for at sikre den nødvendige innovation, og derved at fastholde styrkepositionen og at skabe yderligere vækst.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Danske virksomheder omsatte produkter og løsninger med afsæt i energieffektive teknologier for 75 mia. kr. og havde en eksport på 34 mia.kr. i 2013 (se note 3). Disse virksomheder har globalt set en stærk position på området.
Der er et stort potentiale på området. Den globale efterspørgsel efter energi stige markant, forventeligt med 37 % mellem 2012 – 2040 (se note 4). Samtidig er der internationalt konsensus om at klimaudfordringen er en af de største globale udfordringer og at CO2-udledningen skal nedbringes markant (se note 5). Det betyder at der vil være en stigende efterspørgsel efter energieffektive teknologier. Omkostningseffektive løsninger er en forudsætning for at opfylde 2oC målet, som aftalt på COP 21 i Paris.
For at fastholde den stærke danske position på det globale marked, er der et stort behov for forskning og innovation, for at udvikle nye, innovative løsninger, bl.a. indenfor elektrificering, energilagring, transportløsninger og smart grid infrastruktur6.
3. Forskningsbehov
Effektelektronik er en tværgående disciplin, som indgår i en lang række komponenter til f.eks. energiproduktion, transport, apparater og lagring.
Det vurderes, at der er behov for en markant forskningsindsats indenfor effektelektronik samt øvrige relevante områder indenfor energiområdet, som f.eks. photovoltaic, LED, sensorik, nano-materialer m.m.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Det er af stor betydning, at der ved udmøntning af forskningsmidlerne også indgår kriterier, der sikrer en tæt sammenhæng mellem forskningsmiljø og virksomheder. Som eksempel kan nævnes at der er en meget høj specialisering indenfor energieffektive teknologier i Region Syddanmark. For at sikre, at forskningen fører til innovationssamarbejder med virksomhederne samt bidrager til tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft er nærhed til stærke forskningsmiljøer afgørende.
5. Danske forudsætninger
Der findes relevante forskningsmiljøer på bl.a. SDU, AAU og DTU.
Der findes desuden en stærk virksomhedsklynge i tilknytning til SDU, Sønderborg ligesom der er etableret et dansk-tysk samarbejde indenfor effektelektronik.
6. Mål, effekt og perspektiver
En forskningsindsats indenfor området forventes at bidrage til omstilling af energisystemet, fortsat vækst indenfor branchen for energieffektive teknologier samt , opfyldelse af klimamål.
7. Kontaktperson
Vita Jokumsen, vita.jokumsen@rsyd.dk, tlf. 2920 1247
8. Forslagets prioritering
Note 3: Energieffektive teknologier, national kortlægning af virksomheder indenfor forretningsområdet, Region Syddanmark, marts 2016
Note 4: New Policies Scenario, IEA, 2015
Note 5: IPCC, 2014
Note 6: An OECD horizon scan of megatrends and technology trends in the context of future research plicy, OECD og FI, 2016