1. Resumé
Udvikling af algoritmer, teknologi og software til behandling af mange data fra biokemiske og mikrobiologiske laboratorieresultater samt kliniske undersøgelser til triagering og risikovurdering af akut indlagte patienter.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Mængden af data er nu så stor at den enkelte læges hjerne ikke kan rumme at processere de data der skal vurderes ved akutte patienters indlæggelse, hvilket fører til at vigtige informationer overses eller ikke anvendes, og dokumenteret 21% forkerte akutte diagnoser (New England Journal of Medicine, Dec 24, 2015). Samtidig bygges de nye superhospitaler med meget nedsat sengekapacitet, og dette sammenholdt med den demografiske udvikling i alder og sygdomsspektrum samt de nye muligheder i præcision medicin, targeteret behandling og personalized treatment, samt DNA sekvens afhængig brug af medicin gør, at det er nødvendig at udvikle algoritmer til processering af disse data også for at nedsætte liggetid og dødlighed samt genindlæggelsesfrekvens.
3. Forskningsbehov
Der er behov for at kunne samle disse data tidstro og meget hurtigt efter akut indlæggelse mhp. processering og præsentation for lægen i form at risikovurdering af den enkelte patient, fremhævelse af særligt kritiske analyseresultater samt forslag til diagnostik og eventuelt varetagelse af patienten.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Et stigende pres på hospitalerne med krav om hurtigere behandling, mindre tolerance i fejl og tidsspilde samt kravet om mere for pengene vil øge behovet for denne teknologi.
5. Danske forudsætninger
Forudsætningen for at den kan anvendes er velfungerende integrerede laboratoriespecialer med samling af data ét sted og overførsel til servere med stor proceskapacitet og de relevante algoritmer udviklet. Meget få hospitaler har forudsætningerne for at kunne levere data hurtigt nok og samlet, samt den tilstrækkelige datakapacitet, hvilket Region Syddanmark gennem SAS Institute’s programmer har.
6. Mål, effekt og perspektiver
Succesparametrene er færre forkerte diagnoser, fra 20% til 10%, færre sepsischok patienter, færre patienter lagt i respirator eller overført til intensiv afdeling, en nedsat dødlighed med 10% og en nedsat genindlæggelsesprocent på 30% samt en nedsat liggetid på 10%.
7. Kontaktperson
Professor Ivan Brandslund, Email: Ivan.Brandslund@rsyd.dk, Tlf. 7940 6500, Mobil 2380 2813
Professor Jens Kjølseth Møller, Email: Jens.Kjoelseth.Moeller@rsyd.dk, Tlf. 7940 6639