1. Resumé
Rehabilitering er en vigtig faktor i indsatsen for at bevare, udvikle og genetablere tidligere eller nye funktionsevner på en måde, hvor den enkelte genvinder størst mulig selvstændighed, ligeværdighed og meningsfuldhed i hverdagslivet. Involvering af patienten i planlægning af og beslutning om eget behandlingsforløb giver øget tilfredshed og bedre outcome målt på funktionsevne. Gennem øget forskning om patientperspektivet kan der etableres rammer for målrettet rehabiliteringsforløb med afsæt i patientens behov.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Rehabilitering omfatter en række indsatser rettet mod de konsekvenser, som sygdom eller skade har haft for patientens funktionsevne og livssituation. Den medicinske viden har reddet millioner af menneskeliv og har i løbet af de sidste 50-100 år fuldstændigt ændret sygdomsbilledet. På trods af disse fantastiske fremskridt står vi som samfund stadig med alvorlige udfordringer. I kraft af effektive behandlingsmetoder overlever en stor gruppe patienter sygdomme og traumer og lever ikke fuldstændig upåvirket af følgevirkninger og konsekvenser, men har derimod en række tab og begrænsninger med betydning for livskvaliteten. Rehabilitering kan således være en vigtig og afgørende faktor i indsatsen for at bevare, udvikle og genetablere tidligere eller nye funktionsevner på en måde, hvor den enkelte opnår/genvinder størst mulig selvstændighed, ligeværdighed og meningsfuldhed i hverdagslivet. Rehabilitering rummer potentialer for dels at støtte en realisering af den enkeltes visioner om det gode liv, dels at anerkende og understøtte den enkelte og samfundets forventninger til et aktivt medborgerskab i fællesskab med andre i samfundet. Der findes en lang række temaer også indenfor rehabiliteringsfeltet, hvor der endnu ikke foreligger reel evidens, men hvor det i stedet er mere eller mindre systematiske erfaringsopsamlinger.
Det er en generel forudsætning, at al rehabilitering foregår med udgangspunkt i en individuel, konkret udredning af personens behov, og at alle indsatser tilrettelægges, koordineres og målrettes den enkelte person i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Udredning af rehabiliteringsbehov og intervention beror på interdisciplinære systematiske undersøgelser og vurderinger af personens samlede funktionsevne på alle relevante områder. Interdisciplinært samarbejde forudsætter derfor, at der mellem aktørerne er en fælles forståelsesramme og terminologi samt en koordineret tidsplan, klar opgavefordeling og effektiv kommunikation. Disse forhold er således vigtige områder at generere forskningsbaseret viden omkring og evidensbasere
3. Forskningsbehov
I en praksis funderet på forskningsbaseret viden forudsættes, at der så vidt muligt anvendes validerede, målrettede og højt specialiserede undersøgelsesredskaber, interventioner og evalueringsmetoder til at vurdere effekt og målopfyldelse. Vi tillægger det stor betydning at have fokus på at sikre, at forskningsresultater af relevans for Rehabiliteringsafdelingernes kliniske praksis fortløbende udvikles og implementeres i den kliniske hverdag på OUH.
Fokusområdet for dette tema er forskning indenfor klientcentrering, der skal sikre øget viden om medinddragelse og betydning heraf for patientens rehabiliteringsforløb.
Vi ved fra anden forskning at involvering af patienten i planlægning af og beslutning om eget behandlingsforløb giver øget tilfredshed og bedre outcome målt på funktionsevne. Gennem øget viden om patientperspektivet kan der etableres ramme for et målrettet rehabiliteringsforløb med afsæt i patientens behov.
Med klientcentrering og medinddragelse som overordnet forskningsramme angives nedenfor forskningsområder indenfor velfærdsteknologi og tværfaglig behovsvurdering, der kan give viden om hvorledes relevante rehabiliteringsforløb iværksættes.
Brugen af teknologier i sundhedsvæsenet, anses som værende et nyt innovativt middel til at lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske og sociale funktionsbegrænsninger, herunder at øge borgerens selvstændighed og styrke de sociale relationer. I rehabilitering inddrages allerede på nuværende tidspunkt forskellige teknologiske løsninger og forventer at gøre det i endnu højere grad, både som supplement og som erstatning for eksisterende tilbud, idet ressourcer kan frigøres til andre formål. Hverdagsteknologier som smartphones og tablets til opfølgning og rehabilitering er eksempelvis i fokus, idet disse allerede er en stor del af de fleste borgeres hverdagsliv, er lette at medbringe og har mange funktioner der kan støtte til deltagelse i hverdagslivet. Med en klientcentreret tilgang vil der forskes i hvordan teknologiske løsninger kan integreres i rehabiliteringen af borgere under indlæggelse, i ambulante forløb og med henblik på at styrke overgang mellem sektorer.
Historisk har komplekse patientforløb, der krævede højt specialiserede indsatser i såvel behandlings- som rehabiliterings øjemed foregået i indlagt regi. Gode traditioner for interdisciplinær udredning og vurdering har medvirket til at disse patienter blev ’sendt godt ud af døren’, med redskaber til selv at klare den videre rehabilitering eller med henvisning til de fagfolk, der skulle hjælpe dem igennem den næste fase. Udviklingen er gået den vej at flere og flere patientforløb foregår i ambulant regi. Også for patienter der præsenterer sig med alvorlig sygdom, comorbiditet og funktionsevnetab. Ambulatorier har et særdeles højt niveau omkring kerneydelsen, men med begrænset tid til at afdække og koordinere de behov sygdomsforløbet i øvrigt har frembragt for patienten. Dertil kommer at ambulatorier almindeligvis er bemandet med sygeplejersker og læger. Fagpersoners organisatoriske såvel som faglige baggrund har indflydelse på vurderinger af behov for rehabilitering og håndteres således fordelagtigt gennem en tværfaglig organisering. Med afsæt i en patientinvolverende tilgang i forskningsprocessen vil undersøgelsen kunne understøtte udvikling og implementering af tværfaglig behovsvurdering til iværksættelse af relevant rehabilitering ved ambulante patientforløb.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
I den kommende forskningsstrategi kunne flere steder tydeliggøres, at man ønsker at fremme muligheder for ansættelse af forskere med ikke-lægelig baggrund i kombinationsstillinger bl.a. med klinisk virke. Dette er relevant både i specialiserede og tværgående forskningsenheder, idet det vil øge mulighederne for at styrke forskning indenfor alle professioner og samtidig understøtte nyttiggørelse af forskningen, hvor implementering tænkes ind hele vejen fra planlægning til afslutning af forskningsprocesser.
5. Danske forudsætninger
Opbygningen og udviklingen af et bæredygtigt forskningsmiljø fordrer sparring og samarbejde med etablerede forskere i nationale og internationale forskningsmiljøer. Da en forskning indenfor rehabilitering stadig er under udvikling, er der behov for at gøre en særlig indsats for at opsøge og etablere fællesskaber med andre forskere. Samtidig skal der sikres en kontinuerlig rekruttering af forskere såvel præ- som postgraduat. Rekruttering af kompetente forskere forudsætter, at stillingsstrukturer og karriereveje for eksempelvis ergoterapeutiske og fysioterapeutiske forskere er på plads.
6. Mål, effekt og perspektiver
Megen dansk praksis indenfor rehabilitering er i dag baseret på den indtil nu bedste faglige norm og i mindre grad på forskningsbaseret evidens. Derudover er store dele af den forskningsbaserede viden, der er tilgængelig i international sammenhæng, ikke implementeret i dansk klinisk praksis. Skabelse af ny viden og bidrag til at udvikle rehabiliteringspraksis af høj kvalitet, kræver forskning og målrettet implementering i en hverdag, der er præget af komplekse ydelser leveret af mange faggrupper.
Mål
- Sikre patienter rehabilitering ud fra bedst tilgængelig evidens
- Understøtte forskningen i ergoterapi og fysioterapi indenfor højt specialiseret behandling, genoptræning og rehabilitering
- Udvikle høj specialiseret behandling, genoptræning og rehabilitering på både nationalt og internationalt niveau
- Udvikle forskningssamarbejde og netværk på nationalt og internationalt niveau
- Skabe rammer for rekruttering af kompetente forskere
- Skabe rammer for fortsat rekruttering – såvel præ- som postgraduat
7. Kontaktperson
Hanne Kaae Kristensen, Docent, Health Sciences Research Centre, University College Lillebaelt, DK, Associate Professor, Head of Research Unit in Rehabilitation, Center of Clinical Research, University of Southern Denmark, Email: hkkr@ucl.dk, hkristensen@health.sdu.dk, Mobile: +45 2494 6820