Blockchains en realistisk fremtid
1. Resumé
Blockchains kendes mest som den underlæggende teknologi under den virtuelle valuta BitCoins. Den teknologi, der sørger for at alle kan blive enige om, hvilke bitcoins, der bliver flyttet og sørger for at ingen kan betale med den samme mønt mere end en gang, såkaldt ”double spending”. En blockchain er en distribueret database eller transaktionsbog, som er åben så alle kan læse den, men hvor der samtidigt kun kan tilføjes transaktioner. Der kan hverken fjernes, eller rettes i allerede validerede transaktioner.
Blockchains har også store potentialer uden for digitale valutaer, og er af OECD fremhævet som en teknologitrend der er vigtig i kontekst af fremtidig forskningspolitik. Ideen om en distribueret database med ovennævnte funktionalitet, har potentiale til at blive en ”disruptive” teknologi der ændre forretninger og processer som vi kender dem i dag. Den finansielle sektor er allerede i gang med at forberede sig, da de er blevet truet af BitCoin men også ser mange muligheder i brugen af Blockchains. Der er brug for at få resten af samfundet med idet blockchains har store protentialer udenfor den finansielle verden. Således har blockchain teknologien potentiale som den underliggende transaktionsinfrastruktur for Internet of Things.
Blockchain teknologi er bygget op ved hjælp af spilteoretiske mekanismer indbyg-get i protokollerne, hvilket giver dem der bruger teknologien og deltager i netvær-ket incitamenter til at følge protokollerne, hjælpe til med at validere transaktionerne og sørge for at der kun findes én version af databasen. Blockchains er derfor en interdisiplinær teknologi, bygget både på datalogi (protokolteori, kryptologi og IT-sikkerhed) og mikroøkonomi (spilteori), men det er også vigtigt at have økonomi og forretningsforståelse med.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Blockchains har potentiale for at ændre store dele af måden vi bruger IT på. Det er en mulighed for at gøre processer på helt nye måde i stedet for digitalt blot at videreføre analoge processer. Samtidigt er der utroligt meget hype omkring block-chains, og utroligt mange rider med på bølgen og forsøger lave forretning på det, nogen uden en egentlig forståelse af den underlæggende teknologi. Dette vil nød-vendigvis komme til at medføre skuffelser over teknologien, da den som en hver teknologi har begrænsninger. Derfor er det vigtigt med en seriøs forskningsindsats, for at Danmark kan være med til at udnytte de realistiske potentialer, og undgå at falde bagud på teknologien.
Transaktionsinfrastruktur for Internet of Things (IoT)
Antallet af enheder på nettet stiger i øjeblikket eksponentielt, hvilket udover at kræve nye former for skalerbarhed i kommunikationen mellem enheder også kræ-ver nye transaktionsformer. Hvis IoT for alvor skal have succes, kræves en effektiv underliggende transaktionsinfrastruktur, som understøtter det at skabe værdi mellem data, enheder og services. Den nuværende finansielle infrastruktur med 3. parts godkendelser af transaktioner vil ikke kunne anvendes i en IoT stor-skala kontekst. En passende transaktionsinfrastruktur bør være indlejret i selve IoT infrastrukturen. Her er der et potentiale for, at blockchain teknologien kan udvikles til at have disse egenskaber. Dette er også vigtigt da også mange danske producenter i disse år udvikler deres produkter så de kan komme på nettet.
Transaktioner i SmartGrid og anden infrastruktur.
Vores kritiske infrastruktur fx el nettet bliver i øjeblikket digitaliseret, samtidigt med at det bliver mere kompliceret og består at et utal af meget forskellige aktører, fra forbrugere og småproducenter op til EnergiNet.dk og store koncerner som Dong. Blockchain kan have potentiale som medie for transaktioner i sådanne infrastrukturer. Dette vil kunne give en mere robust og simpel infrastruktur.
Offentlig administration og transparens i denne
Blockchains har potentialet til at forbedre den offentlige administration, og dermed forsætte med at holde Danmark i front omkring digitaliseringen af den offentlige administration. Samtidig vil den kunne give større transparens i offentlige administrationer og dermed modvirke korruption, et stort problem på verdensplan som i visse lande holder udviklingen tilbage. Fx vil man kunne implementere offentlige registre som tingbogen eller andre registreringer af fx ejerbeviser over jord ved hjælp af blockchains.
3. Forskningsbehov
Blockchains er for øjeblikket en meget hypet teknologi. Dette store fokus giver selvfølgeligt en masse fordele, men det giver også mange udfordringer, en af dem er en skæv fordeling i dette fokus. Der er meget fokus på mindre initiativer især omkring forretningsudvikling, og det på trods af at teknologien på mange punkter er meget ny og meget umoden. En af de største udfordringer for brugen og forståelsen af blockchains er at fokus er meget opsplittet imellem:
-Meget tekniske detaljer i fx Bitcoin protokollen
-Forretningsmæssige muligheder uden dyb forståelse af teknologien
Dette fører til at der er potentialer ved blockchains der ikke bliver udnyttet, eller kunne være udnyttet bedre eller tidligere, samtidig med at der bliver spildt ressourcer på grund af manglende forståelse af den underlæggende teknologi, og hvad den kan og ikke mindst hvad den ikke kan tilbyde.
Derfor er der også brug for interdisciplinær forskning for at skabe et ordentligt og videnskabeligt fundament, der kan bygges forretninger oven på. Dette fundament vil kunne styrke dansk forretningsudvikling inden for brugen af blockchains, være en katalysator for andre teknologier fx Internet of Things IoT, SmartGrid/grøn omstilling som kræver nye former for transaktionsmodeller, samt hjælpe med den forsatte digitalisering af det danske samfund.
Der er behov for dansk forskning på området, som samarbejder med udenlandsk, da teknologien er international, og ikke begrænset af nationale grænser, derfor er det vigtigt at Danmark kommer på banen så vi kan få løst vores udfordringer og ikke blot venter på at omverdenen bringer teknologien videre.
Teknologien er ikke så moden som den til tider bliver pålagt, og udråbt til at være. Derfor er brug for forskning med mere tyngde som en modvægt. Der er blandt andet brug for forskning i hvordan teknologien kan komme til at skalere bedre, hvis den skal kunne indfri forventningerne. Der ses blandt andet skaleringsproblemer med BitCoins, problemer som dog ikke er umulige at løse. Der er behov for at teknologien bliver mere effektiv og dermed mere grøn. BitCoin protokollen er utrolig beregningstung og derfor energiforbrugende. Der er brug for forskning i, hvordan vi sikrer at robusthed omkring andre blockchains, så der kan sikres konsensus og interoperabilitet, men også robusthed så magten i disse netværk forbliver spredt, hvilket indtil videre er lykkedes i bitcoins, men ikke er trivielt.
Der er derfor behov for seriøs og interdisiplinær forskning med videnskabelig tyngde, på tværs af sektorer, som universiteter, GTS-nettet og industrien.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forsknings-indsatsen
Tværfagligt forskningscenter med fokus på både de tekniske udfordringer og an-vendelse af teknologien.
5. Danske forudsætninger
Danmark er forskningsmæssigt meget stærke indenfor IT sikkerhed, med flere forskningsgrupper i verdenseliten. Danmark har et godt forskningssamarbejde mellem universiteter, GTS-nettet og industrien, men også godt forskningssamar-bejde interdisciplinært.
Danmark er stærk på kandidater til anvendelsen, både inden for FinTech, Smart-Grid, IoT enheder og samtidigt et meget digitaliseret samfund, både i den offentlige og i den private sektor, samt hos borgerne. Derfor er Danmark en oplagt firstmover inden for brugen af blockchains, men det kræver et vidensfundament.
6. Mål, effekt og perspektiver
Danmark kan og bør være med på forkant med udviklingen, da vi ellers risikerer at bliver overhalet. Samtidigt er der brug for et stærkt forskningsmæssigt fundament da samfundet ellers risikerer at spilde ressourcer på forkerte projekter. Hvis det lykkedes at skabe et videnskabeligt fundament, vil det hjælpe Danmark og danske virksomheder, med at høste frugterne af blockchain teknologi, og fokusere på forretningspotentialer, der er teknisk mulige.
7. Kontaktperson
Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet
8. Forslagets prioritering
Højeste prioritet