IKT og digitalisering
1. Resumé
Samfundet undergår for tiden en gennemgribende forandring som følge af den omsiggribende digitalisering – IKT er den stærkeste driver for vækst og velfærd i stort set alla brancher herunder den offentlige sektor. Det er derfor afgørende at Danmark er på forkant mht. IKT-forskning inde for en bred vifte af discipliner og anvendelser. Det gælder generelt og inden for teknik- og naturvidenskab, humaniora samt samfunds- og erhvervsvidenskab.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
IKT er den måske stærkeste driver for vækst og velfærd inden for stort set alle områder af samfundet. Den hastige digitale udvikling betyder at samfundet udsættes for en række grundlæggende forandringer. Det gælder vores dagligdag, erhvervslivet og den offentlige sektor.
Det er derfor afgørende at Danmark indtager en fører position mht. forskning, udvikling og innovation inden for IKT og digitalisering. Og det er i den forbindelse vigtigt at man dækker alle centrale basis discipliner relateret til IKT inden for
- Teknik og naturvidenskab
- Erhvervs- og samfundsfag
- Humaniora
Det er selvfølgelig helt afgørende at IKT-forskningen styrkes inden for de teknik- og naturvidenskabelige fag ligesom det er nødvendigt at der forskes i nye digitale forretningsmuligheder samt hvordan IKT påvirker og anvendes af mennesker. Et succesfuld samspil mellem mennesker, teknologi og forretning er afgørende for om Danmark kommer på forkant mht. digitaliseringen.
Digitaliseringens enorme indflydelse på det danske samfund betyder at IKT er en nødvendig del af danskernes basale viden på lige fod med dansk og matematik. Folkeskolen og gymnasiet bør indeholde langt mere IKT i undervisningen end vi ser i dag – hvis ikke vi her styrker indsatsen uddannelsesmæssigt (og via forskning i hvordan vi gør det), bliver det unødigt svært for Danmark at opnå det fulde potentiale af IKT både i den offentlige og i den private sektor. Der vil simpelthen være for få unge talenter, der interesserer sig for IKT; og det er et problem hvis danskerne i fremtiden ’kun’ skal være brugere og ikke udviklere af IKT-teknologier og IKT-services. Derfor bør forskning i, hvordan vi bedst underviser i IKT i folkeskolen og i gymnasiet være en central del af Forsk2025. Og dette bør omfatte såvel ’digitalt støttet læring’, men også datalogi herunder programmering. IKT og digitalisering bør behandles som et selvstændigt område og ikke som tidligere blot et værktøj for andre fagområder som sundhed, energi, miljø, landbrug og fødevarer. Hvis Danmark skal være førende på digitaliseringen, så er det nødvendigt at dansk IKT forskning fortsat kan gøre sig gældende internationalt ligesom det er nødvendigt at styrke og udbygge forskningen inden for IKT. Dette kan kun lade sig gøre hvis IKT-forskning prioriteres som et selvstændigt emne.
Det er endvidere vigtigt at man identificerer specifikke anvendelsesområder for IKT hvor det er nødvendigt med en særlig forskningsindsats. Som nævnt er IKT den måske væsentligst driver inden for stort set alle brancher. For områder som energi, klima- og miljø, landbrug og fødevarer, sundhed, transport, den offentlige sektor, m.fl. er det vigtigt at der i forbindelse med formulering af IKT-forskningsudfordringer rettet mod specifikke anvendelser inden for disse områder – IKT må ikke blot reduceres til et værktøj – det er afgørende at de bedste IKT-forskere også deltager i forskningsprojekter rettet mod specifikke anvendelser, så man sikrer at man er på forkant med den nyeste udvikling inden for IKT-forskning og teknologi. I øvrigt henvises til regeringens nye
- ET STÆRKERE OG MERE TRYGT DIGITALT SAMFUND
- Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020
- Regeringen / KL / Danske Regioner /
- Maj 2016
hvor de samfundsmæssige udfordringer og muligheder er yderligere udfoldet.
3. Forskningsbehov
Udviklingen inden for IKT foregår med en rivende hast og er uforudsigelig – det er derfor på nuværende tidspunkt svært at prioritere forskningsemner der rækker frem mod 2025. Der vil dukke nye emner op, så der er nødvendigt at der er mulig-hed for at tilpasse og udbygge FORSK 2025 i takt med at nye trends viser sig.
IKT området omfatter en bred vifte af faglige discipliner hvor det er nødvendigt med en indsats og ud fra den betragtning anbefales det at man i FORSK 2025 undgår at blive for specifik mht. valg af områder. Alexandra Instituttet har været i dialog med en række andre institutioner mht. forslag til FORSK2025 omkring koordinering af fælles forslag herunder it-institutter ved universiteterne, Infinit, og ATV. Men tidsmæssigt har det ikke været muligt at lave en sådan koordinering inden for den angivne tidsfrist. For Alexandra Instituttet er det væsentligste at IKT prioriteres generelt og bred. I det følgende peges på en række emner som fremadrettet bør prioriteres og dette er ikke en eksklusiv liste. For nogle af emnerne henvises til forslag fremsendt af andre institutioner.
3.1 Generelt
1.Digitization of Denmark. Alexandra Instituttet kan støtte et forslag om dette fremsendt fra It-universitetet – forslaget er på mange måde på linje med Instituttets eget forslag.
2.Det Digitale Danmark. Alexandra Instituttet kan støtte et generelt for-slag indsendt af Københavns Universitet – et forslag der dækker IKT bredt.
3.2 Teknik & naturvidenskab
1.Kunstig intelligens og machine learning. Kunstig intelligens herun-der machine learning har en stigende betydning for en række anvendelser, som big data, robotter, selvkørende biler, droner, mm. og forskning inde for dette bør derfor fremmes generelt.
2.Big data analyse. Her kan Alexandra Instituttet støtte et forslag fem-sendt via Aarhus Universitet og andre som bl.a. omfatter machine learning, samt et forslag om Big Data fra DTU.
3.Smarte produkter og Internet of Things. Smarte produkter og IoT er afgørende for dansk industri fremadrettet – her henvises til et fremsyn udarbejdet af GTS efter opdrag fra Styrelsen for Forskning og Innovation – og som er tilgængelig på bedreinnovation.dk. Fremsynet dokumenterede et stort potentiale for danske virksomheder og behov for en strategisk forskningsindsats, som forventes at pege frem mod 2025. Alexandra Instituttet kan støtte et forslag relaterede vedr. Internet of Things fremsent af DTU samt et forslag om Global Produktion fremsendt af MADE, m.fl.
4.Cyber physical systems. Alexandra Instituttet kan støtte et forslag om dette fremsendt af Aalborg Universitet.
5.Cyber Security. Alexandra Instituttet kan støtte et forslag om dette fremsendt af Aarhus Universitet.
6.Blockchain. Alexandra Instituttet har fremsendt et særskilt forslag om dette emne.
7.HCI in Smart Spaces (Interaktion i de fysiske omgivelser). Ale-xandra Instituttet har fremsendt et særskilt forslag om dette emne.
8.Visual computing. Visualisering, simulering og visuel analyse af (big) data er i kraftig vækst. Der er specielt behov for forskning indenfor aug-mented reality (AR) og virtual reality (VR), hvor skabelsen af virtuelle verdener og kombination mellem fysiske og virtuelle verdener forventes at komme til at drive en lang række nye anvendelser over det næste årti.
3.3 Humaniora
Det er som nævnt vigtigt at der også forsker I menneskelige aspekter af IKT hvis man skal sikre at digitaliseringen lykkes.
1.Brugeradfærd og brugerinvolvering. Det er vigtigt at sikre at der udvikles IKT-baserede systemer der faktisk har anvendelige for borgerne ligesom det er vigtigt at borgerne generelt er fortrolige med og har tillid til IKT-systemer
2.Samspil mellem mennesker, teknologi og forretning. Generelt bør der forskes i samspillet mellem mennesker, teknologi og forretning – i for-hold til udvikling af kommercielle IKT-baserede produkter og services er det effektivt samspil mellem disse tre dimensioner helt afgørende og her bør der være en forskningsindsats.
3.Digital understøttet læring og datalogi herunder programme-ring. Undervisningen i folkeskolen og gymnasiet kunne være langt mere effektiv hvis der var bedre digital understøttelse – mere fokus på den den enkelte med adaptiv læring er et eksempel på dette og IKT har et potentiale for at motivere elever som ikke fanges ind af den traditionelle undervisning. Endelig gælder at datalogi herunder programmering bør være en disciplin på linje med matematik og dansk – alle borgerne i det dansk samfund bør have en forståelse for hvordan computere/IKT fungerer. Det er væsentligt i forhold til at forstå muligheder og begrænsninger mht. IKT, men også i forhold til at rekruttere studerende til IKT-uddannelserne – hvis Danmark skal være i fornt er det afgørende at der kan rekrutteres tilpas mange velkvalificerede til disse uddannelser. Alexandra Instituttet kan støtte et forslag om Digital Læring fremsendt af DU og ATV.
3.4 Erhvervs- og samfundsfag
I forhold til erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer er det afgørende at der også forskes inde for følgende områder:
1.Digitale forretningsmodeller. Teknologi alene gør det ikke hvis man skal lave forretning – det er mindst ligeså krævende at udvikle forret-ningsmodellen for en give ide specielt i den digitale tidsalder med internet økonomien og Industri 4.0
2.Understøttelse af åben innovation. For en lang række af virksomheder er det nødvendigt at samarbejde bredt omkring innovation – åben in-novation er ofte afgørende og er et emne som der bør forskes i
3.Samfundsmæssige implikationer af den stigende algoritmisering og brug af data. Det er nødvendigt at der opnås en bedre forståelse for de implikationer den stigende digitalisering har for samfundet herunder hvad skal den brede befolkning forstå om dette? Hvad betyder over-vågning for brugen af egne data på nettet, cyber crime, etc.
4.Implikationer for regulering og lovgivning. Digitaliseringen stiller store udfordringer til regulering og lovgivning. Det gælder EU's indre digi-tale marked som ikke fungerer, det gælder deleøkonomi som Uber og Air-BnB. EU's- persondataforordning, etc. Forskningen bør derfor også omfat-te disse emner.
5.Open source. Der bør forskes i hvordan open source kan fungere i for-bindelse med udvikling af store offentlige IKT-systemer med henblik på at opnå en højere kvalitet og bedre økonomi for sådanne systemer, men samtidig så private virksomheder kan lave forretning på disse.
3.5 Anvendelser
Som nævnt bør anvendelsen af IKT fremmes inde for en bred vifte af brancher. Instituttet er bekendt med og kan støtte følgende forslag:
1.Personaliseret sundhedsteknologi. Fremsendt via DTU og ATV.
2.Fra data til beslutningsstøtte. Fremsendt via Landbrug og Fødevarer samt ATV.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Der bør afsættes midler til såvel fri forskning via FNU og Grundforskningsfonden samt strategiske midler og innovationsmidler gennem Innovationsfonden.
I forhold til at sikre at samfundet får gavn af forskningen vil vi foreslå at der opret-tes Innovationscentre i stil med Grundforskningscentre hvor fokus er på anvendt forskning, og innovation rettet mod et eller flere specifikke anvendelser. Dette bør være et samarbejde mellem GTS, universiteter og virksomheder og med en gover-nance struktur med en operatør og en bestyrelse der kan igangsætte kortere og længere varende F&I-projekter rettet mod specifikke anvendelser i et samarbejde mellem forskere og private og offentlige virksomheder. Det er nødvendigt at der udpeges en operatør der har erfaring med anvendt forskning udvikling og innovation.
Udviklingen inde for IKT går hurtigt og derfor er der brug for fleksibilitet mht. igangsætning af kortere og længerevarende projekter.
Innovationscentre kunne være et virkemiddel under Innovationsfonden, men i modsætning til SPIR og Samfundspartnerskaber er det vigtig at centrene dispone-rer budgettet og at dette ikke fordeles på en række partnere fra starten af, men i takt med at der identificeres relevante projekter.
I forhold til udmøntningen bør det overvejs at støtte interdisciplinære discipli-ner/centre der både omfatter mennesker, teknologi og forretning så man sikrer samspillet mellem disse.
5. Danske forudsætninger
Stort set alle danske universiteter har stærke forskningsgrupper inden for IKT, men der er behov for en udbygning af forskningskapaciteten da denne ikke står mål med behovet i samfundet. Det gælder både for den basale forskning, men også for forskning rettet mod anvendelser i samfundet herunder virksomhederne.
Alexandra Instituttet har spidskompetencer inden for en række IKT-fagligheder og anvendelser med fokus på anvendt forskning, udvikling og teknologi ligesom de fleste øvrige GTS-institutter har fokus på digitalisering.
Innovationsnetværkene Infinit, Innopro, ServicePlatform, CFIR, m.fl. har alle fokus på IKT ligesom It-forum og Brains Business understøtter IKT i Danmark. Og endelig er der et velfungerende samarbejde mellem universiteter, GTS, innovationsnetværkene og andre netværk.
6. Mål, effekt og perspektiver
Danmark skal være det førende land mht. digitalisering i forhold til både den private og offentlige sektor. Og hvor borgernes kompetencer mht. IKT både omfatter brugen og forståelsen for hvordan IKT systemer fungerer.
Idet IKT er den primære driver for vækst og velfærd inden for store dele af samfundet vil en styrket forskningsindsats indenfor IKT som selvstændigt område styrke samfundet generelt.
7. Kontaktperson
CEO, professor Ole Lehrmann Madsen, E: olm@alexandra.dk, T: 20 15 44 51
8. Forslagets prioritering
Højeste prioritet