Sundhed
1. Resumé
Sundhed er en af de større europæiske udfordringer og indgår strategisk i næsten alle EU forsknings- og udviklingsprogrammer. Hen mod 2025 forventes sundhed at forblive topprioriteret og sandsynligvis intensiveret på grund af den demografiske ændring og de kraftigt voksende omkostninger. De totale udgifter til sundhed i Europa udgør ca. 9.0 % af GNP (2011)
Der er behov for forbedrede diagnosticeringsmetoder og nye kosteffektive behandlingsmetoder.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
En række prioriterede områder, som også reflekteres i H202 programmet, er relateret til forbedret diagnosticering og innovative behandlingsmetoder og teknologier.
Der er behov for metrologisk forskning for at opnå forbedrede kvantitative diagnostiske metoder og for at opnå sammenlignelige resultater for at sikre kvaliteten og reproducerbarheden. Dette vil være med til at sikre forbedret patientbehandling, anvendelse af præventiv medicin, personrelateret medicinering og point-of-care tests. Metrologisk sporbarhed i kvantitative diagnostiske målinger er stadig underudviklet og resulterer in betydelig re-tests når patienter overføres fra hospital til hospital. Udvikling af sporbare og troværdige målinger i forbindelse med diagnostiske teknikker er særligt påkrævet i forbindelse med: måling af biomarkører, forbedret opløsning, følsomhed og diskriminering i forbindelse med afbildningsteknikker, afbildning i realtid og forbedrede målefunktionalitet af medicinsk udstyr.
Forbedringer og troværdighed i forbindelse med point-of-care test er yderst påkrævet eftersom sådanne test har et stort potentiale for at give hurtige diagnoser til stor gavn for patienter og potentielt reducere omkostninger. Endvidere kan sådanne tests udføres af ikke-specialister.
3. Forskningsbehov
Forbedrede afbildnings- og målemetoder og teknikker, som kan anvendes på molekylær- og celleniveau, er påkrævet og skal dokumenteres med hensyn til troværdighed og sammenlignelighed af målinger for at kunne understøtte innovation i forbindelse med for eksempel bio/farmaceutiske materialer, avancerede terapier (for eksempel genterapi, celleterapi, vævfremstilling, medicin til vævgendannelse og bio-kunstige organer), specifik in-vivo medicinering, syntetisk biologi og medicinske instrumenter og teknologier.
Der krævers videreudvikling til udførelse af rumlig analyse og detaljeret kvantitative illustration af kemiske, mekaniske og materiale komposition af for eksempel biologisk væv, overflader og aktive ingredienser i medicin. Kombinationen af spektroskopiog afbildningsmetoder til undersøgelse af vævomgivelser har potentialet til at give troværdige og kvantitative redskaber til forskning og innovation.
Infrarød mikroskopi til markørfri kvalitetskontrol og biomedicinsk afbildning kan have potentiel stor indvirkning, idet der kan foretages hurtig og effektiv diagnosticering. Sådanne teknikker er ikke-invasive, omkostningseffektive og kan anvendes i realtid. På nuværende tidspunkt er kræftdiagnosticering baseret på biopsier efterfulgt af mikroskopiundersøgelser.
Der er generelt en stor efterspørgsel efter nye typer mikroskoper, der kan anvendes bredt. Udover diagnostik kan sådanne mikroskoper også anvendes inden for retsmedicinske undersøgelser, kvalitetskontrol af medicin og fødevarer og identifikation af kopivarer.
Andre teknologier, der er under udvikling og som har stort potential inden for samme områder, er afbild-ning ved hjælp af Raman spektroskopi, fotoakustik og Fourier-transform spectroskopi.
4. Udmøntning
Udvikling af spektroskopiske og mikroskopiske afbildningsmetoder kræver samspil mellem hospitaler, universiteter og GTS-institutter. Der er allerede væsentlige tiltag inden for området og en fælles indsats vil kunne være medvirkende til at forbedre Danmarks position inden for anvendelse af disse teknologier. Følgeeffekter ved også at inddrage danske virksomheder kan potentielt være en styrkelse af danske virksomheders kompetence inden for fremstilling af medicinske udstyr.
Samarbejde med udenlandske universiteter og nationale metrologiinstitutter er også nødvendig for at sikre at troværdige, sporbare og sammenlignelige målinger og teknologier udvikles.
5. Danske forudsætninger
Forskningstemaet er rettet mod såvel offentlige danske institutioner inden for sundhedsområdet som danske virksomheder indenfor medicoområdet.
Danske universiteter og GTS-institutter har aktiviteter inden for de nævnte områder; men væsentlige fremskridt kræves for at opfylde kravene til medicinsk brug. DTU, KU og AU har aktiviteter vedrørende afbildningsteknikker til bio og medicinsk anvendelser.
En række danske virksomheder udvikler medicinsk udstyr og en række af dem har erhvervsmæssige styrkepositioner, hvor fremtidig produktudvikling af nye teknologier giver nye muligheder.
Forskningstemaet bygger desuden på GTS-institutternes kompetencer inden for implementering af ny viden på området og inden for etablering af nye metoder til kvantitativ karakterisering af biokemiske og medicinske egenskaber for bedre diagnosticering.
6. Målsætninger og perspektiver
Fortages en strategisk investering inden for området sammen med en indsats for at danne et nationalt team vil dette kunne føre til store fremskridt inden for tidlig diagnosticering og dermed store besparelser inden for sundhedsområdet sammenholdt med de udgifter, der kan forventes hvis nuværende teknologier bibeholdes. Besparelse er meget nødvendig, da landet ellers næppe vil kunne opretholde et af befolkningen ønsket sundhedsniveau især med perspektivet om en stigende gennemsnitsalder for befolkningen.
Et tiltag forventes også at kunne være medvirkende til, at Danmark vil kunne bibeholde eller forbedre sin styrkeposition inden for produktion af medicinsk udstyr.
7. Kontaktperson
Jan Hald, Telefon 4593 1144, email jha@dfm.dk