1. Resumé
Innovationskapacitet i danske virksomheder handler om, at skabe de bedste forudsætninger i danske virksomheder for at de fortløbende kan innovere sig til øget konkurrenceevne, produktivitet og vækst. For at nå dette er der en række forskningsbehov, der skal adresseres, som omhandler barrierer og drivere for innovation, og hvordan denne viden kan gøres anvendelsesorienteret for virksomheder og videnleverandører.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Ifølge en rapport fra Erhvervsstyrelsen(1) er der i alt 168 danske virksomheder, der har over 1000 ansatte på globalt plan. De 168 virksomheder står for 15 procent af den samlede erhvervsbeskæftigelse i Danmark og 50 procent af Danmarks samlede eksport.
Rapporten lægger vægt på, at de store danske virksomheder er helt centrale for Danmarks økonomi. De seneste 20 år er der dog ikke skabt en eneste virksomhed med mere end 1.000 ansatte.
I forhold til iværksætteri, har Danmark en høj etableringsrate og faktisk er antallet af nye iværksættere voksende i disse år(2), men de nye virksomheder vokser ikke i samme takt som i andre lande. Ifølge Danmarks Statistisk er antallet af nye højvækst-virksomheder faktisk faldet til det laveste niveau i 10 år.
Det er bekymrende, fordi virksomheder, der vokser, genererer afledt vækst også i andre sektorer og virksomheder. Samtidig er det værd at bemærke, at virksomheder netop bliver mere produktive og skaber større eksport, når de går fra at være en mellemstor virksomhed til en stor global spiller. Således konkluderer Erhvervsstyrelsens rapport, at det netop er de store gamle produktionsvirksomheder og de nyere store servicevirksomheder, der bidrager til produktivitetsforskellen imellem større globale virksomheder og resten af erhvervslivet.
Det er med andre ord en væsentlig national udfordring, at de danske virksomheder ikke vokser, og der er behov for at overveje, hvordan styrkelse af innovationskapaciteten kan fremme vækstlaget og vækstmulighederne i erhvervslivet. Det bekræftes i en analyse baseret på knapt 2.000 svar, som Mandag Morgen(3) netop har gennemført. Analysen konkluderer, at mangel på investeringer i innovation er den vigtigste hindring for vækst. En anden netop gennemført analyse fra Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi, viser, at danske virksomheder nedprioriterer innovationsområdet og opprioriterer et fokus på kortsigtet produktivitet. Analysen er baseret på besvarelser fra 3.500 virksomhedsledere og medarbejdere.
Den hastige transformationsproces i mange sektorer øger behovet for at etablerede virksomheder løbende kan gentænke sine forretningskoncepter og værditilbud til kunderne. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i denne transformationsproces, kræver det, at de er i stand til at omsætte de nye muligheder til værdi for kunderne og virksomheden selv. Det fordrer både, at de etablerede virksomheder og virksomhedsledere formår at tænke nyt, og at vækstbetingelser for nye virksomheder, der har blik for de digitale og teknologiske muligheder, bliver bedre, herunder at det dertil knyttede kapitalbehov kan dækkes.
3. Forskningsbehov
Forskningstemaet omkring innovationskapaciteten i danske virksomheder handler om, hvordan innovation mobiliseres som drivkraft til at øge virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og vækst. Der er behov for at undersøge, hvad der gør, at nogle virksomheder er bedre til at omsætte høj innovationsintensitet til vækst end andre. For at kunne etablere en stærk innovationskapacitet i danske virksomheder, er der brug for et nuanceret billede af innovationsdrivere og -barrierer for forskellige typer af virksomheder. Der er endvidere behov for at forske i, hvordan denne viden gøres anvendelsesorienteret for virksomheder og videnleverandører.
”De skjulte helte” fra 2013(4) gav nogle indikationer på svar, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål og mangel på viden om sammenhængene, hvorfor der er brug for forskning under overskriften Innovationskapacitet. International forskning viser, at virksomhederne opererer med kortsigtede performance-krav men forventes samtidig at levere langsigtede resultater. Mange af virksomhederne giver udtryk for aldrig at have nok budget, ressourcer eller ledelsesfokus(5).
Virksomheder har behov for at renovere og innovere igennem fornyelse og nye opfindelser og dette dobbelte mindset er kritisk for virksomheders indretning og vedligeholdelse af deres innovationskapacitet.
Der er derfor behov for at forske i, hvordan virksomheder kombinerer og optimerer arbejdet med løbende forbedringer og det at skabe fremtidens radikalt nye forretningsgrundlag.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Innovations- og særligt ledelseskompetencer er væsentlige drivere for udviklingen af en stærk innovationskapacitet i danske virksomheder. Ligeledes vil forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne via innovationskapacitet være en væsentlig parameter i udviklingen. Fremtidig forskning skal understøtte, at virksomheder kan benchmarke deres innovationskapacitet og præstation for at synliggøre områder, hvor virksomheder kan forbedre sig.
Innovationsbehov, -kapacitet og -opmærksomhed er forskellig fra sektor til sektor og er bl.a. afhængig af ledernes ambitionsniveau og færdigheder, medarbejdernes kvalifikationssammensætning, virksomhedernes grad af internationalisering og konkurrenceudsættelse, virksomhedernes samspil i værdikæderne samt graden og intensiteten af dette, teknologieksponering samt graden af samarbejde med andre organisationer og videnleverandører. Forskningen på området skal derfor inddrage flere forskellige sektorer og varianter af innovationsbehov for at få en bedre forståelse for de forskellige perspektiver på innovation i virksomheder. Samtidig er der behov for at skabe en skalerbare og replikerbare nye løsninger, som digitaliseringen kan understøtte (World Economic Forum Global Information Technology Report 2015).
Der forskes allerede på en lang række områder inden for innovationskapacitet, der omfatter innovation inden for teknologi, digitalisering, produktudvikling, procesoptimering, nye forretningsmodeller, kompetenceudvikling, kunderelationer osv. Men der savnes en samlet tværgående forskningsindsats, der undersøger innovationskapacitet i enkelte virksomheder, i værdi-kæder, brancher og klynger og i forhold til den internationale arbejdsdeling.
Økonomi og dokumentation er vigtige faktorer, og det er vigtigt med succesfulde initiativer inden for forskning, der kan vise, at der kan være gevinster at hente ved både optimering og fornyelse af virksomhedernes forretning. Forskningsindsatsen skal sikre, at der er et tæt samspil mellem videninstitutionerne, rådgiverne og virksomhederne.
Internationale samarbejder er vigtige for at udnytte den viden, der ligger i andre lande, fx i USA, Sverige, Tyskland og Israel. Der ligger meget viden i f.eks. USA, og det er vigtigt at sikre sig at erfaringer og viden herfra kan udnyttes i Danmark.
5. Danske forudsætninger
Der er allerede i dag en række aktører på det danske marked, som arbejder aktivt med innovationskapacitet. Fx har industriens fond netop i år iværksat et innovationsprogram, der vil understøtte en række forskningsprojekter omkring innovation fra starten af 2017. Innovationsfonden og andre innovationsprogrammer (MUDP, EUDP, etc) finansierer årligt en lang række risikofyldte innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Der er i de fleste af disse programmer fokus på at understøtte selve innovationsprojektet og i mindre grad den innovationskapacitet, der er forudsætningen for, at innovationen kan gennemføres i den pågældende virksomhed og værdikæde.
Der eksisterer etablerede forskningsmiljøer på fx DTU, SDU, CBS og AAU, og på GTS’er som Teknologisk Institut, der arbejder med innovationskapacitet. På Teknologisk Institut gennemføres løbende analyser og evalueringer, der leverer ny viden og indsigt om innovation og om, hvad der skaber bedre beslutningsgrundlag for design af rammevilkår og innovationspolitik. Samtidig er der omfattende rådgivningsaktivitet, der drejer sig konkret om at fremme innovationskapaciteten i virksomhederne.
Videre findes der 22 innovationsnetværk i Danmark, som har til formål at formidle viden til virksomheder om innovationsmuligheder. Det er dog gældende for samtlige disse netværk, at de har fokus på et særligt innovations- og/eller teknologiområde og i mindre grad på den generelle innovationskapacitet.
I Danmark er der mange større virksomheder og få SMV, der kan løfte dagsordenen om innovationskapacitet, men deres viden- og kompetenceniveau skal højnes. Blandt SMV er det særligt de eksporterende mellemstore teknologiintensive virksomheder, der har fokus på løbende at udvikle deres innovationskapacitet. Desuden er virksomheder, der leverer innovations-fremmende løsninger og rådgivning til andre virksomheder, opmærksomme på behovet for udvikling af innovationskapacitet. Disse virksomheder vil fremadrettet opleve ændrede markedskrav, idet innovationsrådgivning og -kapacitetsopbygning vil blive mere resultatorienteret og specialiseret.
Et løbende samspil mellem videninstitutioner, innovationsnetværk, virksomheder, rådgivere og offentlige myndigheder er vigtig for at højne innovationskapaciteten i danske virksomheder. De offentlige myndigheder er en vigtig aktør, fordi de understøtter innovation i virksomheder med program-finansiering.
En væsentlig forudsætning for innovationskapacitet er at sikre efterspørgsel efter nye produkter og løsninger, samt at der er virksomheder, der ser en forretning i at hjælpe andre virksomheder med at udvikle deres innovationskapacitet. Her er det essentielt at skabe sikkerhed omkring kvalitet, opfyldelse af standarder og resultatkrav. På aftagersiden er der også behov for større efterspørgsel og mere mainstream. Der er fx et segment af vækstiværksættere, der efterspørger en holistisk tilgang til innovationskapacitetsopbygning, men der er behov for at nå ud til den brede kreds af virksomheder. Dette kan ske via økonomiske og kvalitetsmæssige incitamenter foruden krav fra offentlige og private storkunder om det innovationsberedskab, der er nødvendigt, for at skabe løbende forbedringer og fornyelser.
6. Mål, effekt og perspektiver
Udbyttet af en indsats på dette felt vil være ny viden, der kan anvendes direkte i virksomhederne, af innovations- og erhvervsfremmeaktører samt mere indirekte i den lokale, regionale og nationale vækstfremmende politik.
Innovationskapacitet vil have en positiv effekt på bundlinjen for mange virksomheder, idet det forbedrer virksomhedernes muligheder for løbende at optimere deres forretning og drage fordel af teknologiske landvindinger. Desuden kan effektiviteten af de mange nuværende innovationsaktiviteter forbedres markant. Nye forretningsmodeller kan udvikles og udbredes, hvilket vil gavne væksten i SMV. I sidste ende kan dette medføre både øget eksport og en øget jobskabelse.
7. Kontaktperson
Jane Anette Wickmann, Direktør for divisionen Erhvervsudvikling, Teknologisk Institut, 72202601, jw@teknologisk.dk
8. Forslagets prioritering
Forslaget har høj prioritet.
Kilder
- https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/erhvervsstyrelsens_analyse_af_store_virksomheder_-_sammenfatning.pdf
- Iværksætterbarometer 2016
- http://www.mm.dk/slaa-vaekst-automatpiloten-fra/
- http://ufm.dk/publikationer/2013/de-skjulte-helte-produktivitetssucceser-i-dansk-industri
- Hype Innovation report: The State of Innovation Management 2015, Paul Hobcraft