Design & Bæredygtighed – Cirkulære potentialer
1. Resumé
En voksende og rigere befolkning, der forventes at nærme sig de 10 mia. i midten af århundredet, vil øge behovet for ressourcer og varer. Der har i de seneste år været fokus på cirkulære forretningsmodeller, der understøtter en bæredygtig udvikling og et bæredygtigt forbrug. Derfor foreslår Designskolen Kolding et tværfagligt forskningstema, der understøtter en øget forståelse af brugerpraksis og brugeroplevelser for bedre at kunne operationalisere cirkulære forretningsmodeller. Mulige fokusområder kan være produkter, forbrugeren ønsker at beholde i længere tid, samt låne- og cirkulationsordninger.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
En voksende og rigere befolkning, der forventes at nærme sig de 10 mia. i midten af århundredet, vil øge behovet for ressourcer og varer. En af konsekvenserne er, at industrien på verdensplan fortsat forventes at være den største forbruger af energi i 2040. Dette vil få stor indflydelse på klimaet (An OECD Horizon Scan og Megatrends, 2016).
Der har i de seneste år været fokus på cirkulære forretningsmodeller, der understøtter en bæredygtig udvikling og et bæredygtigt forbrug. Indtil videre er det især små og mellemstore virksomheder, der har udforsket den model. I Danmark tilbyder for eksempel firmaet Vigga en abonnementsordning på babytøj. Også større virksomheder har vist interesse for modellen, for eksempel har svenske H&M det som erklæret mål at opnå en 100% cirkulær økonomi.
En omlægning til cirkulær økonomi kræver en systemisk forandring i forhold til det nuværende og fremherskende lineære produktionssystem: Det fulde potentiale udløses kun via en total gentænkning, der skiller forbrug fra vækst. OECDs oversigt over megatrends vurderer således, at en opskalering af cirkulær økonomi vil medføre enorme makroøkonomiske fordele og også store fordele for industriens virksomheder. (An OECD Horizon Scan og Megatrends, 2016, s. 29-32).
Ellen MacArthur Foundations casestudie af Danmark fra 2015 med bidrag fra blandt andet McKinsey & Co, Nera Consulting Group, Grøn Omstilling/erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen vurderer, at en omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 vil kunne øge BNP med op til 45 mia. kr. ekstra (svarende til en 1,4 pct. stigning), give en øget eksport på 3-6 pct., en øget arbejdsindkomst svarende til over 13.000 ekstra job, et reduceret dansk CO2-fodaftryk med 3-7 pct. og et op til 50 pct. mindre ressourceforbrug (Ellen MacArthur Foundation, 2015).
Inden for mode, tekstildesign og bæredygtighed har der i de seneste ti år været fokus på slow fashion som modspiller til det fremherskende fast fashion system, og også lokal produktion har været genstand for forskning. I det nærværende forskningstema kan design og designforskning bidrage med metoder og processer, der gør det muligt med udgangspunkt i viden om cirkulære forretningsmodeller at udvikle generel viden om bæredygtighed inden for industriel produktudvikling, forbrug og brug.
3. Forskningsbehov
Danmark har en lang tradition for at bruge design som driver i produktudvikling og innovation. Her går æstetik, funktion og teknologi hånd i hånd suppleret af serviceydelser og nytænkning inden for både materialer, form og brug.
Et eksempel er den danske Mode & Tekstilindustri, som klarer sig godt. Beklædningsindustriens force er design, der fungerer som driver i produktudviklingen, og som dermed bliver et strategisk vigtigt element i værdikæden. Men industrien er også udfordret, idet hyppigt skiftende kollektioner, urealistiske skønhedsidealer, forurening, arbejdsforhold og overproduktion skaber behov for nytænkning og bæredygtige løsninger, hvis Danmark skal beholde sin styrkeposition. De samme forhold gør sig gældende inden for andre typer af industriel produktdesign.
Der er således brug for forskning, der understøtter en bedre forståelse af brugerpraksis og brugeroplevelser for bedre at kunne operationalisere cirkulære forretningsmodeller. Mulige fokusområder kan være produkter, forbrugeren ønsker at beholde i længere tid, samt låne- og cirkulationsordninger. Det er samtidig af stor betydning at hele værdikæden er med i forskningsprojekter omkring cirkulære forretningsmodeller.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningstemaet kan med fordel udforskes tværfagligt gennem viden-felterne design, forbrugerstudier, ledelse, entrepreneurskab og forretningsmodeller, da det er essentielt, at hele produktions og forbrugskæden involveres. Det er desuden vigtigt, at adressere dette forskningstema internationalt, da design og produktion af forbrugsvarer ikke kender landegrænser. Derudover forventes der inden for det næste år EU-lovgivning og regulering af materialeforbrug, fx vedrørende tekstiler til beklædningsfremstilling.
5. Danske forudsætninger
Danmark er en vigtig spiller i det forskningsfelt, der beskæftiger sig med bæredygtighed og design, for eksempel gennem Designskolen Koldings forskning inden for bæredygtig beklædning, tekstil og materialeudvikling. Senest har Designskolen Kolding haft et samarbejde med Kopenhagen Fur omkring bæredygtig udvikling af pels. Tidligere har skolen været involveret i projektet Hybrid fiberbelysning rettet mod et mindre økologisk fodaftryk sammen med DTU Fotonik, RUC Institut for Miljø, Samfund og Rumlige Forandring, Ibsen El-anlæg og støttet af El-forsk fonden. Skolen var også partner i det prestigefulde engelske projekt Local Wisdom, der fokuserede på bæredygtige udfordringer for modesektoren: forbrug, forretningsmodeller og designpraksis.
På Designskolen Kolding er der med udgangspunkt i skolens viden om bæredygtighed ligeledes etableret et laboratorium for design og bæredygtighed. I regi af laboratoriet gennemføres der løbende forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. I projektet Bæredygtige forstyrrelser har 10 virksomheder – blandt andet Georg Jensen Damask, Viking, Hørkram Foodservice og Velux – i samarbejde med en gruppe designere identificeret en række fælles barrierer for bæredygtig udvikling. I en efterfølgende proces har de og virksomhederne udviklet metoder og værktøjer til at identificere en virksomheds bæredygtige potentiale på produkt, service og systemniveau. Herunder har de også beskæftiget sig med vanskelighederne ved at implementere bæredygtig tænkning og ikke mindst forankring i allerede eksisterende forretningsmodeller, der ofte er båret af branche-traditioner.
Også det årlige Copenhagen Fashion Summit bidrager til udviklingen af ny viden inden for bæredygtig mode. Der er desuden en betydelig industri og stærke brancheorganisationer i blandt andet Dansk Mode & Tekstil (DM&T) og Dansk Industri (DI). Ligeledes er der på universiteterne generelt fokus på forretningsmodeller og nye måder at drive virksomheder på, et eksempel er Institut for Entrepreneurskab og Relationsledelse på SDU.
Projektet Design2Network, der er et samarbejde mellem Designskolen Kolding og Syddansk Universitet, er støttet af Industriens Fond og inddrager virksomheder fra Tekstil, Fødevarer, Metal og Plast. Projektet fokuserer på leverandørdreven innovation, og er et eksempel på et projekt der arbejder både upstream og downstream i værdikæden med fokus på værdiskabelse mellem underleverandører og ordregivende kunder, men uden fokus på slutbrugere og bæredygtighed. Erfaringer fra dette projekt kan bidrage med viden om værdikæden frem til brug, og vil således have værdi for et forskningstema der fokuserer på cirkulære forretningsmodeller og bæredygtighed.
6. Mål, effekt og perspektiver
En øget forskningsindsats inden for design og bæredygtighed med fokus på cirkulære forretningsmodeller forventes at bidrage til at a) Åbne nye markeder, b) Minimere industriaffald og c) Øge forbrugernes tilfredshed med henblik på længere produktlevetid. Det forventes, at disse faktorer vil bidrage til øget rentabilitet. For eksempel estimerer IBIS World, at beklædningssektoren går glip af $9 mia. pr år alene i USA, udelukkende fordi de ignorerer plus size segmentet blandt forbrugere.
I lighed med Nordisk Ministerråds handlingsplan for bæredygtig mode og tekstil forventes det således, at ovenstående forskningstema kan bidrage til: a) Fremme af bæredygtigt design, b) Mindre miljøbelastning i produktionen, c) Et større marked for miljørigtige produkter og c) Øget markedsudvikling mod genbrug og genanvendelse.
7. Kontaktperson
Konstitueret Forskningschef Anne Louise Bang, Lektor PhD, alb@dskd.dk // 22 64 74 02