Klimatilpasningens Arkitektur
1. Resumé
Klimaforandringer medfører samfundsmæssige og rumlige, organisatoriske forandringer i byer og i det åbne land. Vi skal tilpasse os disse forandringer og tiltagene skal koordineres. Der er derfor behov for udvikling af en Klimatilpasningens Arkitektur, der kan dette. Klimatilpasningens arkitektur er tværsektoriel og tværdisciplinær, den sigter mod at udvikle og formidle viden, strategier og konkrete tiltag der balancerer mellem det alment anvendelige og det lokalt tilpassede. Det er en sammentænkning af klimatilpasning og rumlig videreudvikling af byer og landskaber, som forskningen, myndigheder, industri og lægmand kan navigere efter og bidrage til implementering og effektuering af.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
‘We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them’. (Albert Einstein)
Klimaforandringer er et uomgængeligt vilkår og fænomen af så vidtrækkende forståelsesmæssige, funktionelle og rumlige dimensioner, at det stiller spørgsmålstegn ved traditionelle opfattelser, handlermåder og løsningsmodeller i relation til klimatilpasning af byer og landskaber. Klimaforandringer er en Game-Changer, og en egentlig klimatilpasning af byer og landskaber kan ikke løses med den samme tænkning som medvirkede til at skabe dem.
Både klimaforandringerne og tilpasningstiltagene påvirker vores fysiske rum og areal - landbrugsarealer, skove, infrastruktur, byer, byrum og boliger, hvorfor det vil være nødvendigt at organisere og omorganisere arealbenyttelse, eksisterende og fremtidige anlæg og byggerier, skovrejsning etc. i forhold hertil. At organisere funktioner, anlæg og bygninger, og disponere og formgive det fysiske rum i relation hertil så der fremstår både funktionelle og forståelige helheder, er en arkitektonisk kerneopgave og force. For at optimere, koordinere og operationalisere de alllerede mange individuelle klimatilpasningstiltag og den allerede opbyggede viden, er der brug for udvikling af en klimatilpasningens arkitektur.
Med Forsk2020 blev der igangsat en forskning i fremtidens klima og klimatilpasning med det formål, ’at bidrage til udviklingen af teknologier og nye initiativer med henblik på at sikre den bedst mulige tilpasning til et ændret klima’. (Forsk2020; p. 23). Resultaterne af Forsk2020 er allerede mange og nødvendige for at vi nu kan komme videre, hvilket vil sige, at udvikle, koordinere og organisere en egentlig klimatilpasningens arkitektur, der formår at samle og organisere individuelle klimatilpasningstiltag og initiativer på tværs af administrative, sektorielle og faglige skel - mellem ’våde’ og ’tørrer’ vidensområder, mellem myndigheder og lodsejere, og på tværs af niveauer - og dermed i en større skala end hidtil.
Mange af de igangsatte Forsk2020 initiativer er indenfor de naturvidenskabelige og tekniske områder; viden fra disse områder er generelt set, faktuel, generisk, fagspecifik og på enkelt projektniveau. Naturvidenskabelige og tekniske videnskaber er derfor ofte blinde, hvad angår rumlige og sociale aspekter og effekter, og, hvad angår relationer og gensidige påvirkninger de enkelte forhold og projekter imellem. De modsatte attributter tilskrives derimod ofte de humane videnskaber, herunder arkitekturen. Der er brug for både naturvidenskabelig og humanistisk forskning og viden i klimatilpasningen og der er brug for at de relateres langt tættere end hidtil - at forskning og vidensopbygning samorganiseres, koordineres og dermed klimatilpasses.
44% af verdens befolkning lever ved kyster og 75% af verdens megabyer er beliggende ved kyster. På globalt niveau sker der en migration fra land til by; det forventes således, at 50% af verdens befolkning i 2030 lever i bymæssige sammenhænge. Samme tendens ses i Danmark. Det betyder, at samtidigt med at risikoen for større og oftere oversvømmelser af byer, boliger og infrastruktur øges, sker der en øget tilflytning til de selvsamme steder. Det er en udfordring, der ikke bare er teknisk eller økonomisk – den er rumlig og fysisk konkret. Der er i Danmark over 7000 km kystlinie, der er landområder beliggende under normalt havspejlsniveau, og de fleste større byer er beliggende ved kysten. Klimaforandringerne manifesterer sig i en dansk sammenhæng som ændringer i vind- og nedbørsmønstre og –mængder, et stigende havspejlsniveau og en øget erosionsrisiko på visse kyststrækninger. Disse ændringer sker ikke isoleret og kan ikke kontrolleres hver for sig, de påvirker hinanden, de påvirker byerne, landskaberne – og os.
Løsningsmodeller som det hollandske Delta projekt (Inddigning af stort set hele den hollandske kyststrækning; https://www.government.nl/topics/delta-programme ) eller Moses projektet (Flydespærre; http://www.water-technology.net/projects/mose-project/ ) i den venetianske lagune, er naturligvis mulige løsningsmodeller også i en dansk sammenhæng. En lignende model i form af sluseklapper under vandet anlægges nu ved Kerteminde. De vil beskytte bykernen fra vand fra havneindløbet men ikke fra vand der kommer ’bagfra’, dvs. fra lavt liggende områder nord for bykernen, der ikke beskyttes af slusen. Mere kystsikring med høfder og dermed beskyttelse af nogle af de mange sekundærer boliger (sommerhuse) i udsatte kystområder kan naturligvis også lade sig gøre. Vandbede, forøgelse af kloakkapacitet og anlæg af opstuvningsbassiner i parker og på parkerings- og sportspladser ses allerede. Fælles for disse tiltag er, at de primært er effektive rent lokalt. Men også, at de flytter vandet og de problemer som vandet medfører et andet sted hen. Hverken klimaforandringerne eller vandet forsvinder. Forandringerne skal indpasses, ses i sammenhæng og gives plads – arealmæssigt og fysisk - i vores byer og landskaber, det er nye og aktive naboer.
Spørgsmålet og udfordringerne er derfor, at udvikle en tænkning, en ny forståelse af klimaforandringerne, nye løsningsmodeller og, nye måder at organisere og sammentænke klimatilpasningsforskning og -tiltag på – fysisk rumligt - i byer og landskaberne. Det kræver, at vi tør tænke nyt og udvikle en klimatilpasningens arkitektur for at løse de problemer vores hidtidige tænke- og handlemåder allerede har resulteret i.
Dette rejser blandt andet spørgsmål om de aktuelle planlægningsredskaber og den bagvedliggende tænkning kan håndtere og fremme en klimatilpasningens arkitektur, samt om de måder og de niveauer, hvorpå klimatilpasning tiltag og forskning er organiseret understøtter en sådan.
3. Forskningsbehov
Der forskes pt. i klimatilpasning på bygnings- og projektdesignniveau, fx kloakering, vandbede, vandafledningselementer o.lign. ved bl.a. KADK, DTU og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, KU. Ligeledes foregår der en naturvidenskabelig forskning i klimaforandringer ved Danmarks Meteorologiske Institut og Aarhus Universitet. En egentlig forskning i klimaforandringer på fysisk rumligt niveau er meget sparsom(foregår p.t. kun på KADK), hvilket er bemærkelsesværdigt idet mange effekterne af klimaforandringer manifesterer sig fysisk.
Ligeledes bemærkelsesværdigt er det, at spørgsmål om skovrejsning, infrastruktur, urbanisering og af-urbanisering, energi- og fødevareproduktion, der alle er på planniveau, og alle medfører forandringer af fysisk rumlig karakter i byer og landskaber ikke i højere grad inddrages i udformningen af en egentlig klimatilpasningsplanlægning. Yderligere er en forskning i og udvikling af tværdisciplinær og tværsektoriel klimatilpasning rettet mod en optimering og koordinering af tilpasningsinitiativer og -projekter i spændet mellem lands- og kommunalniveau ligeledes meget sparsom. Det er brug for en kapacitetsopbygning heri og hertil.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
En tværsektoriel og tværdisciplinær klimatilpasning skal for det første udvikles for at kunne udmøntes og formidles i strategier og konkrete metodikker, der balancerer mellem det generelle og alment anvendelige, og det specifikke og lokalt tilpassede, og, som formår at skabe en nexus mellem overordnede strategier og policies og disses udmøntning i lokalspecifikke politikker, taktikker og projekter. Der er således for det første brug for at forskningen i klimatilpasning reorganiseres og sammentænkes med det formål, at gentænke sig selv og derved kunne levere input til en egentlig klimatilpasningens arkitektur, og en dertilhørende strategi og vision på nationalt niveau.
For det andet, at den udvikler strategier og metodikker anvendelige for udvikling og implementering heraf på lokalt niveau, for lokale myndigheder og borger. For det tredje, at der kontinuerligt ind- og opsamles erfaringer herfra til evaluering, videreformidling og –uddannelse af og til såvel ansvarlige, erhverv og industri, og samfund.
5. Danske forudsætninger
Der foregår i DK relevant naturvidenskabelig og teknisk orienteret forskning i klimaforandringer og klimatilpasning fx på DMI, AU, DTU og KU, ligesom der pågår relevant forskning i energioptimering, udvikling af non-fossile energiformer, skovbrug, landbrugstekniske forhold, vandafledning o.lign. Kendetegnede er, at de alle primært er sektororienterede, og, at de alle manifesterer sig fysisk, rumligt i såvel by som i de åbne landskaber. Men også, at de rumlige effekter og den rumlige organisering og koordinering af resultater, anbefalinger og tiltag stort set ikke gøres til genstand for hverken diskussion eller forskning.
Dansk by- og landskabsplanlægning og -forskning fremhæves ofte i internationale sammenhænge som et eksempel på best practise, og dermed som forbillede for forskere og praktikere fra andre lande. En særlig force i dansk by- og landskabsplanlægning er forståelsen for og evnen til at relatere og kvalificere politikker og strategier og omsætte tanker og mål heri i fysiske rumlige miljøer – dvs. give form til ideer og forhold som ikke umiddelbart er tænkt som form. Yderligere er dansk by- og landskabsplanlægningspraksis internationalt kendt og anerkendt for åbenhed, inddragelse og dialog.
Med strukturreformen og planlovsrevision i 2007 blev der åbnet for en gentænkning og kvalificering af planlægningens strukturelle og funktionelle organisering. Fortsættes og suppleres denne udvikling i relation til en forskning i og udvikling af en klimatilpasningens arkitektur, åbner der sig dels et særligt momentum for at kvalificere dansk klimatilpasning i praksis og forskning med et internationalt og erhvervsmæssigt vidtspændende potentiale, dels åbnes der for muligheden af at udvikle og indarbejde hele dette p.t. manglende aspekt og niveau i planlovgivning og i planpraksis. Kommunale og private aftagere agerer p.t primært på enkelt projektniveau og mangler viden, fora, platforme og modeller der kan facilitere tværgående og tværfaglige samarbejder og projekter, og åbne for nye erhvervsmuligheder nationalt og internationalt.
6. Mål, effekt og perspektiver
På den ene side udfordrer klimaforandringerne os på samfunds- og individniveau. På den anden side åbner de for muligheden af videreudvikling i by og på land, hvad angår velfærds-, funktionelle, værdimæssige og rumlige aspekter og forhold. Det er et mål for klimatilpasningens arkitektur, at gentænke og reorganisere klimatilpasningstænkning og – forståelse, at udvikle en tværsektoriel og tværdisciplinær klimatilpasning, der formår at udvikle, formidle og igangsætte visioner, strategier og konkrete tiltag, der balancerer mellem det alment anvendelige, det lokalt tilpassede, og lokalt meningsgivende. Perspektiverne herved er en klimatilpasning og rumlig videreudvikling og kvalificering af byer og landskaber ud fra en sammenhængende klimatilpasningens arkitektur, som både planlæggere, industri og lægmand kan navigere efter og bidrage til implementering og effektuering af. Et vigtigt omdrejningspunkt heri er først og fremmest, at udvikle og understøtte en bench learning – hvorfor gør vi det her, og, hvordan gør vi? – sekundært at opsætte bench marks.
7. Kontaktperson
Jonna.krarup@kadk.dk Telefon: +45 4170 1682