Velfærd i byer, arkitektur og design
1. Resumé
Gennemarbejdet og evidensbaseret arkitektur og design evner på én og samme gang at reducere omkostninger og hæve den oplevede kvalitet på en række centrale velfærdsområder(*1) . Ved at forbinde og udbygge allerede eksisterende forskningsmiljøer i et interdisciplinært samarbejde og derved styrke indsatsen, kan der udvikles ny viden om, hvordan vi ved at forandre det fysiske miljø kan fremme bl.a. tryghed, inklusion, læring, fysisk aktivitet og sundhed hele livet.
2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder
Dansk Arkitektur og design får løbende international opmærksomhed, og samtidig ser vi en stigende international efterspørgsel efter viden om, hvad det er der får den danske velfærdsmodel til at fungere - også når den er under ombygning(*2).
Danmark har internationale førerpositioner på by-, arkitektur- og designområderne, der er bakket op af ambitiøse arkitektur- og designpolitiker(*3). Det er hér et særlig karaktertræk, at udviklingen af byer, arkitektur og design sker under en kritisk offentligheds bevågenhed(*4). Der er generelt høje forventninger til, at arkitektur og design giver mening; både i forhold til dets kontekst, dets funktion og dets oplevelsesmæssige kvaliteter, samt til at udviklingsprocesser omfatter både bred inddragelse og direkte deltagelse. Dette klima for udvikling og innovation giver særdeles god grobund for yderligere konsolidering af styrkepositionen.
I forhold til den internationale efterspørgsel efter viden om, hvad der får den Danske Velfærdsmodel til at fungere, er det værd at bemærke, at rumlige og fysiske infrastrukturer i bred forstand udgør en relativt stor del af de statslige, regionale og kommunale budgetter, men at denne del af velfærdsopbygningen forskningsmæssigt mangler at blive undersøgt og beskrevet. Som eksempler på sådanne områder kan nævnes sundhedssektoren, infrastruktur, ældre-, skole-, uddannelsesog boligområdet.
I det følgende berøres en række eksempler på samfundsudfordringer, som en fokuseret forskningsindsats vil kunne belyse og bidrage med løsninger til:
Tryghed for en aldrende befolkning
Som OECDs oversigt over megatrends peger på, bliver en af de helt store velfærdsmæssige udfordringer stigningen af den ældre befolkning, både i de mest udviklede lande men også i lande som Kina og Indien. I 2050 vil antallet af personer over 80 år være tidoblet siden 1950 og i enkelte lande endda steget til 15 %. Rapporten peger på, at aldring indebærer ændringer i livsstil og forbrugsmønstre, og dette vil have store konsekvenser for de typer af produkter og tjenester , der efterspørges. En række allerede udførte projekter og indsatser tyder på, at fokus på fysisk aktivitet i hverdagslivets arenaer og gænger kan øge den ældres selvstændighed og mobilitet og dermed udsætte og mindske behovet for hjælp i hjemmet. Herved kan offentlige ydelser potentielt reduceres samtidig med at det gode, hele liv fremmes i de ældres sene år. Det samme gælder universelt for arkitektur og design der er udviklet til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, der ofte følger med høj alder. Som eksempel herpå kan nævnes de gule håndtag i Metroen, der gør dem nemmere at lokalisere for svagsynede og andre borgere, køkkenredskaber til borgere med gigt, der også er behagelige at bruge for andre eller rampen mellem fortov og vejbane.
Psykiatriområdet
Reduktion af anvendelsen af tvang og fysisk magt i psykiatrien har længe været i fokus. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at det ved de senere års byggeri for psykiatrien har vist sig en tydelig sammenhæng mellem udflytning til de nye hospitaler og en væsentlig reduktion af tvang som f.eks. bæltefikseringer(*5). Stigningen i omkostninger ved indlæggelse på somatiske hospitaler er også en velkendt problemstilling. Inden for dette område ses tilsvarende væsentlige reduktioner i indlæggelsestid, når en række forhold i udformningen af rum, arkitektur og hjælpemidler iagttages(*6).
Læring og inklusion
Danmark har tiltrådt flere konventioner, der tilsiger at alle børn skal inkluderes i det almindelige offentlige skoletilbud. I de senere år er inklusion af væsentlig flere børn med særlige udfordringer i den almindelige folkeskole blevet en ganske omfattende udfordring. Flere undersøgelser tyder på, at udformningen af den fysiske indretning af rum til læring kan have indflydelse på netop disse elevers motivation og mulighed for aktiv deltagelse i den fælles undervisning(*7).
Aktivitets- og sundhedsfremme
Tværfaglig forskning i aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske velfærdsmiljøer er et relativt nyt område, der både nationalt og internationalt i stort omfang efterspørges af kommuner og sundhedssektoren generelt(*8).
Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er der store gevinster at hente i denne type forskning, idet der i Danmark og internationalt er stor bekymring for den voksende forekomst af social ulighed i sundhed, fedme, overvægt, diabetes type II og andre livsstilsrelaterede lidelser, der er relateret til fysisk inaktivitet og usund kost. Det afspejler sig konkret i regeringens sundhedsprogram fra 2014(*9).
Hospitalsområdet: ’helende arkitektur’
Der er behov for koordering og udbygning af den viden, vi allerede har om helende arkitektur inden for sundhedssektoren(*10). Dette område er genstand for interesse fra et internationalt forskningsfelt. Som velkendt eksempel kan nævnes, at der er påvist evidens for at udsigt til haver og landskaber virker helende og dermed nedsætter indlæggelsestid. Hver enkelt virkningsparameter kræver omfattende undersøgelser og dokumentation, og vores viden om lys, farver, materialer, proportioner og meget andet er stadig beskeden.
3. Forskningsbehov
Med udgangspunkt i ovenstående eksempler kan der formuleres en række overordnede forskningsspørgsmål om, hvordan arkitektur og design bidrager til samfundsopbygning og værdikæder:
Velfærds-effekter
Hvordan kan arkitektur og design bidrage til velfærdsopgaver som f.eks.: sundhed og trivsel gennem hele livet, oplevet tryghed, ’hjælp til selv hjælp’, læring, inklusion, psykiatrisk og somatisk helbredelse? Hvordan kan rumlig og fysisk byudvikling, arkitektur og design bidrage til konkret forbedring af borgerens oplevelse af velfærden – og dermed tilfredshed med samfundets funktionalitet?
Økonomiske effekter
Hvordan kan arkitektur tænkes ind i velfærdsydelserne på en måde, der enten sænker omkostninger eller hæver kvalitet?
Demokratisk og liberal offentlighed, fællesskaber
Hvordan kan arkitektur og design fremme deltagelse og inddragelse? Hvordan kan arkitektur og design bidrage til opbygning af stærke fællesskaber? Som et eksempel findes der mange boligområder, der ikke er udsatte eller tyngede af sociale problemer – hvordan fungerer de, og hvorfor er de populære?
Migration og forandringer i befolkningens demografiske sammensætning
Gennem tværvidenskabelige undersøgelser af velfærdssamfundet som rum og rumlige sammenhænge kan der vise sig nye perspektiver på udvikling og forandring. Dette gælder særlig borgernes oplevelse af forandringer i samfundet (som f.eks. efter struktur-reformerne i 90’erne) og de måder, samfundet hænger sammen på, som også aktuel samfundsfaglig forskning har blik for.
Langtidseffekter og kunstneriske værdier
Hvordan har kulturarvsværdier, rumlig og fysisk byplanlægning, arkitektur og design været parametre i velfærdsstatens historiske udvikling? Ved at undersøge disse sammenhænge, kan forskningen bidrage v æsentligt til forståelsen af ’Den Danske Models’ udv ikling, og derved bidrage til vidensgrundlaget for den videre udvikling.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Forskningsmæssig infrastruktur
Forskellige dele af den foreslåede forskning udføres i et vist omfang allerede, men er fordelt på en række relativt små forskningsmiljøer på uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der er derfor et stort og uindfriet potentiale ved at investere i væsentlig stærkere forskningsmæssige infrastrukturer, der bl.a. kan muliggøre tættere samarbejder mellem institutioner, myndigheder, offentlige og private bygherrer samt byggeriets mange parter.
Forholdet til erhvervet
Danske Arkitektvirksomheder har formuleret et behov for at kunne vidensbasere danske arkitekt og designvirksomheders ydelser i forhold til deres velfærdseffekter(*11). Dansk Bygherreforening har i en årrække bidraget til synliggørelse af ’best practice’, men udtrykker også behov for mere forskning om arkitektur og designs evne til at skabe positive effekter(*12).
5. Danske forudsætninger
De danske arkitekt- og designbrancher er klar til at yde vidensbaseret rådgivning, både på nationale og på internationale markeder. De danske forskningsmiljøer indtager aktuelt en internationalt anerkendt styrkeposition og eliteuddannelser på området. Endvidere eksisterer i Danmark en internationalt anerkendt tradition for hverdagsarkitektur og -design af meget høj kvalitet.
6. Mål, effekt og perspektiver
Som beskrevet i punkt 2, vil forskning i forholdet mellem rum, arkitektur og velfærd kunne tydeliggøre effekter og værdiskabelse i det offentlige byggeri og dermed bidrage til at kvalificere prioriteringer. Forskningen vil internationalt kunne bidrage til viden om sammenhængen mellem fysisk planlægning/arkitektur/design og velfærdsløsninger. Hertil kommer, at en v idensbasering af arkitekt- og designydelser vil kunne danne grundlag for øget eksport på området. Øget velfærdsforskning vil ydermere kvalificere de danske arkitekt- og designuddannelser.
7. Kontaktperson
Katrine Lotz, Lektor, Institutleder, KADK, M: klotz@kadk.dk, T: 41701689
*1 https://www.information.dk/indland/2014/08/undersoegelse-ny-arkitektur-saenker-kriminaliteten-udsatte-omraader https://www.information.dk/moti/2008/09/sanserne-sundheden-hospitalsmiljoeet
*2 Særlig tydeligt udtalt i: Francis Fukuyama 2014: Political Order and Political Decay.https://www.youtube.com/watch?v=OqaztHDO4Sk
*3 http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Dansk_lobende.pdf https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/vaekstplan_kreative_erhverv_design.pdf. Kulturministeriet (2013/14). Arkitekturpolitik. Mennesker i centrum. Kulturministeriet.
*4 Et godt eksempel hér er udviklingen af det danske plansystem siden 70’erne: https://erhvervsstyrelsen.dk/det-danske-plansystem
*5 http://stiften.dk/aarhus/succes-psykiatri-aarhus-arkitektur-skaber-fald-i-baeltefikseringer
*6 http://www.gronska.dk/documents/Helende_arkitektur.pdf
*7 http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/klasseledelse-gennem-strategisk-brug-af-interioerog-arkitektur
*8 Faskunger,J. (2007). Den byggda miljöns påverkan på fysisk aktivitet. Statens Folkhälsoinstitut. Jackson,J.R. (2010). Creating a Healthy Environment: The Impact of the Built Environment on Public Health. Sprawl Watch Clearinghouse Monograph Series . Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2014). Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Regeringen. Transportation Research Board & Institute of Medicine of the National Academies. (2005). Does the Built Environment Influence Physical Activity? Examining the Evidence. Committee on Physical Activity, Health, Transportation, and Land Use. Washington D.C.
*9 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2014). Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Regeringen.
*10 Heslet, L., Dirckinck-Holmfeld, K., red. (2007) Sansernes Hospital. København: Arkitektens Forlag. Frandsen, A. K., et al (2009) Helende arkitektur. Rapport. Ålborg: Ålborg Universitet.
*12 http://www.modelprogram.dk/