1. Resumé
Digitalisering har en stigende betydning for samfundet, herunder i særdeleshed i forhold til arbejde. I forlængelse af den hastige teknologiske udvikling kommer der til stadighed nye teknologiske løsninger, som kan varetage arbejdsopgaver eller forbedre opgaveløsningen.
Teknologi tilskrives et stort potentiale i forhold til at kunne fremme velfærd for flere borgere for færre ressourcer og ses således som en del af løsningen på mange af velfærdssamfundets, fremtidige udfordringer. Velfærdsområdet er et af de arbejdsområder, hvor digitale løsninger forventes at medføre en større ændring af arbejdsopgaverne og i vidt omfang redefinere professionerne, der løfter dem. For ofte viser det sig dog, at de positive effekter af digitaliseringen udebliver. For at de digitale mulighed skal lykkes, er der behov for forskning om, hvordan digitale løsninger skal formidles, omsættes, anvendes og gøres implementerbare. Forskningen skal ikke kun handle om selve den digitale løsning, men ligeledes om den digitale professionelle og den digitale bruger.
2. Digitale samfundsudfordringer
Digitalisering vil inden for de næste årtier på afgørende vis omdefinere arbejdsbegrebet og den måde, hvorpå arbejde udføres. Der er forskning, der peger på, at op mod halvdelen af alle jobs om 20 år vil blive automatiseret og baseret på digitale teknologier (9). Selvom der peges på, at jobs inden for velfærdsområdet såsom skolelærere, sygeplejersker og pædagoger er blandt de mindst sandsynlige til at blive automatiseret (10), så vil der også inden for disse områder være en omfattende anvendelse af digital teknologi og i forlængelse heraf en redefinering af professioner, velfærdsydelser, brugerne og deres samspil (11). Udviklingen og implementeringen af disse redefinerede relationer og services er en væsentlig udfordring for det danske velfærdssamfund – både i dag og de næste mange år fremad. Et tydeligt eksempel ses i sundhedsvæsenet. Hvor borgere hidtil har skullet på sygehuset for at modtage behandling, kan borgere via fx telemedicinske løsninger i stigende grad selv varetage behandlingen eller modtage behandlingen i eget hjem.
Regeringen, KL og Danske Regioner forventer fx, at digitalisering er en helt nødvendig løftestang for at sikre effektive arbejdsgange, høj produktivitet og god kvalitet på sygehusene. Et behov som er stort, fordi der dels er flere ældre at servicere og dels udvikles nye behandlingsmetoder, som i sig selv lægger pres på sundhedsvæsenets ressourcer (12). Også inden for såvel skole- som dagtilbudsområdet er der øget opmærksomhed på digitalisering fx i form af digitale læremidler, der kan fremme elevernes læreprocesser (13) eller som kan understøtte social inklusion ved at give ellers ekskluderede børn adgang til læringsfællesskaber (14).
En lang række teknologier er udviklet til at løfte disse opgaver og udfordringer – fx velfærdsteknologier og Big Data-initiativer. Den teknologiske udvikling har gjort mange ting mulige, og der har været store forventninger til, at disse teknologier kan give mere service, kvalitet m.m. for pengene. Det er imidlertid forskningsmæssigt veldokumenteret inden for fx de pædagogiske fag, at digitale løsninger i sig selv ikke gør en positiv forskel (15)(16)(17). Flere studier påpeger fx, at it ikke har medført den forventede ’uddannelsesrevolution’(18)(19) - skolerne har været optagede af at indkøbe teknologier, men knap så opmærksomme på, at det også kræver organisatoriske, rummelige og didaktiske overvejelser, før man overhovedet vil kunne tale om succesfuld it-anvendelse og læring (20).
Samme billede tegner sig inden for det sundhedsfaglige område, hvor forskningen ikke entydigt kan dokumentere en positiv betydning af de velfærdsteknologiske løsninger bl.a. inden for sundhedssektoren, når det kommer til styrkelse af serviceniveauet (21). Bl.a. har KL’s Center for Velfærdsteknologi identificeret og kortlagt en lang række organisatoriske, bruger- og medarbejderorienterede, politiske samt teknologiske udfordringer, som har vanskeliggjort, at velfærdsteknologiske løsninger har kunnet finde relevant anvendelse blandt brugerne af teknologien (22). Også her er udfordringerne ikke blot relateret til teknisk udvikling, men også, og måske i højere grad, en lang række faktorer, mekanismer og processer, i forbindelse med implementering af de velfærdsteknologiske løsninger.
Uden en vellykket implementering af de nyudviklede digitale løsninger, udebliver såvel kvalitetsløft som effektiviseringsgevinst, og afkastet af de samfundsmæssige og/eller private investeringer i udviklingen af ny teknologi, bliver væsentligt lavere, end det ellers kunne forventes.
3. Forskningsbehov
Forskning, der er målrettet udvikling af digitale løsninger, skal således ikke blot fokusere på videnudvikling i tilknytning til selve teknologien og indholdet. Erfaringerne inden for digitale løsninger til velfærdsområdet har vist, at viden om den ’gode’ teknologi ikke gør det alene. Der er behov for viden om, hvordan digitale løsninger skal formidles, omsættes, anvendes og gøres implementer-bare. Forskningen skal ikke kun handle om selve den digitale løsning, men ligeledes om den digitale professionelle og den digitale bruger. Der er behov for forskning, som kan tilvejebringe viden inden for og på tværs af forskellige videnskabelige disciplinerer f.eks. epidemiologisk viden, kausale sammenhænge mellem intervention og effekt samt sociologisk viden om menneskelige relationer, sociale institutioner og kulturel betydning i specifikke kontekster.
Med inspiration fra typologisk inddeling af evidens i tilknytning til forebyggelsesområdet (23)(24) skal fremtidens forskning inden for digitale muligheder og løsninger i højere grad end nu målrettet medtænke og finde løsninger på tre sammenhængende udfordringer, som også har gensidig indvirkning på hinanden. For det første skal forskningen identificere de samfundsudfordringer, som teknologien kan være til nytte for. Det vil sige, at der er behov for at generere viden om karakteristika ved den problemstilling, der forventes løst ved anvendelse af teknologi. Det kan f.eks. være epidemiologisk viden om sammenhænge mellem risikofaktorer og sygdom – mellem fysisk inaktivitet og diabetes 2.
For det andet skal der tilvejebringes forskningsmæssig viden, som kan danne baggrund for udvikling af en konkret relevant teknologi som svar på den identificerede samfundsudfordring – fx en mobilteknologi til fremme af fysisk aktivitet. Det vil ofte være videninstitutioner og private virksomheder, som i samarbejde tager denne udfordring op – f.eks. i regi af et OPI-samarbejde. I forlængelse heraf vil en del af videnindholdet i kvalificeringen af teknologien være at undersøge, om den i sig selv modsvarer de forventninger, der bliver stillet til den – f.eks. belyst gennem et klassisk eksperimentelt forskningsdesign (RCT-studie).
DI’s analyser viser imidlertid, at danske forskningsinstitutioner kan blive bedre til at indgå i sådanne samarbejder med private virksomheder, hvor der er fokus på resultater. Det anføres, at der især inden for det tekniske område er et mismatch i milliardstørrelse mellem prioriteringen af offentlig forskning og virksomhedernes behov. Det påpeges, at offentlige forskningsinvesteringer inden for det tekniske område er en vigtig ramme for, at private forskningsinvesteringer fastholdes og tiltrækkes til Danmark (25) - også når det gælder digitale løsninger.
For det tredje er udfordringen at implementere teknologien således, at den faktisk finder anvendelse i samfundet – dvs. at bygge bro over ”the knowing-doing-gap” (26)(27). Der er således behov for forskning, der tilvejebringer viden om betingelser bag samt de handlinger, processer, interaktioner og sociale relationer, som foregår i forbindelse med implementering af velfærdsorienterede teknologier – fx at mobilteknologien i eksemplet ovenfor introduceres på en måde, så den korresponderer med borgerens behov og evner til at anvende den.
Forskning i implementeringsprocesser viser generelt, at implementering af mere komplekse programmer ofte er en langvarig proces på op til fire år (28). Det er derfor helt afgørende, at fremtidens forskning også fokuserer på at udvikle teorier, modeller og praktiske handleanvisninger for, hvordan en vellykket implementering af en given teknologi kan finde sted. Hvor den første udfordring i betydeligt omfang dækkes inden for de eksisterende strukturer, er der behov for yderligere fokus på anden og særligt tredje udfordring (29). De tre udfordringer hænger imidlertid også sammen. Afdækker implementeringsprocessen fx fejl og mangler ved teknologien for brugerne eller for de professionelle, kan det give viden, som skal bringes tilbage til udviklingsleddet og bidrage til justeringer og forbedringer af teknologien. Denne sammenhæng understreger betydningen af, at forskningen bør have fokus på brugbarhed og anvendelse i praksis samt være opmærksom på behov og efterspørgsel fra praksisfeltet. Da det er den offentlige sektor, der er modtager og bruger af de digitale teknologier, er det væsentligt, at det offentlige også deltager som aktiv partner i forskningen (30).
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
En række forhold skal adresseres for at sikre, at forskningen så effektivt som muligt realiserer sit potentiale og omsættes fremadrettet til værdiskabelse i samfundet.
En helt central forudsætning for indfrielse af forskningsbehovet, implementeringen og omsætningen i praksis er, at der kommer til at foregå et udpræget samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, erhvervslivet, brugere og de professionelle. Et eksempel på et projekt af denne type er Technucation, som er et af de første danske forskningskonsortier, der samler repræsentanter fra både videninstitutioner, professionen og borgere. Et andet vigtigt forhold for, at forskningen omsættes til praksis, er, at den udviklede viden indgår som aktuelt videngrundlag for såvel grund- som efter- og videreuddannelserne på uddannelsesinstitutionerne – herunder især på professionshøjskolerne. De digitale løsningers hastige udvikling gør det påtrængende at uddanne professionelle til velfærdssamfundet, som er kvalificerede til at tænke og handle digitalt og innovativt. Både fremtidens professionelle og de fagprofessionelle, som allerede arbejder i praksis, skal ikke blot uddannes til at følge med den digitale udvikling – de skal uddannes til at kunne være med til at forme den. Et centralt element heri er at kvalificere de professionelles teknologiforståelse i forhold til de komplekse tilsigtede og utilsigtede effekter af relationer mellem teknologier og mennesker på arbejdspladsen – dvs. at drage nytte af den viden, som er opbygget internationalt og på de enkelte institutioner om ’technological literacy’.
Særligt i forhold til forskning i at omsætte teoretisk viden til praksis, implementeringsforskning, kan der trækkes på det stærkt stigende internationale fokus herpå. Til trods for, at forskning i policy-implementering har været i gang siden 60’erne (31) har implementering af evident sundhedsvidenskabelig viden først for alvor fået forskningsmæssig bevågenhed inden for de sidste ca. 15-20 år. Det er derfor vigtigt, at denne forskning også omsættes i en dansk kontekst med henblik på både at nyttiggøre den i relation til praksis og være et incitament for at opbygge solid dansk forskningskapacitet på området.
Et forhold, som yderligere har væsentlig betydning for forskningen og implementeringen af nye velfærdsydelser, er de juridiske rammer, de professionelle agerer i. KLs Center for Velfærdsteknologi påpeger fx, at lighedsprincippet i den kommunale sagsbehandling kan hindre afprøvning og test af nye løsninger, da det således ikke er muligt at bevilge særlige digitale løsninger til en udvalgt gruppe af borgere (32).
5. Danske forudsætninger
Danmark besidder allerede på nuværende tidspunkt en styrkeposition inden for digitale løsninger til velfærdssamfundet både inden for teknologiudvikling og -anvendelse (33)(34), hvilket også har været en af bevæggrundene til, at Innovationsfonden har valgt IKT-området som en af sine fem første faglige investeringsstrategier (35). Med Danmarks udbyggede og effektive offentlige sektor har danske virksomheder et hjemmemarked for nye teknologier, som giver et solidt afsæt, der kan blive til eksportsucceser. Som ovenstående viser, er der dog et fortløbende arbejde med at udnytte og implementere disse nye teknologier. Et sådant arbejde kan ikke løftes af en enkelt spiller, men kræver, at flere forskellige aktører står sammen i videnudviklingen og – implementeringen.
De danske professionshøjskoler uddanner og forsker til velfærdssamfundet. Professionshøjskolerne er lovbestemt forpligtiget til at udvikle, omsætte og formidle viden direkte med og til professionerne (36). Sammen med institutionernes nære fundering i praksis giver dette en særlig mulighed for at skabe samspil mellem forskningsdreven og praksisdreven innovation (37). Med professionshøjskolernes store kendskab til, og ikke mindst tradition for, samarbejde med institutioner, frontpersonale og brugere i praksisfeltet, kan de således være en vigtig medspiller med hensyn til at afdække, hvor potentialet og behovet er størst for nye teknologier. I samarbejde med andre videninstitutioner og teknologiproducenter kan professionshøjskolerne i forlængelse heraf bidrage til at udvikle innovative og effektive teknologier og løsninger.
Derudover kan professionshøjskolerne sikre effekten af vellykket implementering gennem analyse og vurdering af samfundsinstitutioners implementeringskapacitet (fx tilgængelige, institutionelle ressourcer, motivation hos ledelse, medarbejder og brugere) og udvikling af understøttende processer i selve implementeringen. Professionshøjskolerne kan facilitere implementeringen ved hjælp af kortlægning af lokale forhold, koble disse til eksisterende viden om best practice, der igen kan danne baggrund for konkrete anbefalinger, fokusområder og redskaber.
I de seneste år har sektoren som helhed øget både kompetencer og kapacitet inden for netop udvikling, implementering og spredning af velfærdsteknologiske løsninger. Dette er sket i samarbejde med praksis og erhvervslivet ved fx Læremiddel.dk - Nationalt videncenter for læremidler, Lab. X eller Praksis- og Innovationshuset.
Også universiteterne og de private virksomheder har en central rolle at spille. Begge udfører specialiseret videnopbygning – henholdsvis langt og kort fra markedet – og disse har den ekspertviden, der ligger til grund for udviklingen af teknologien. Universiteternes ekspertise i at skabe grundvidenskabelig viden og kapacitet til at etablere tæt samarbejde mellem forskellige forskningsenheder og centre giver disse en særlig rolle i forhold til at muliggøre tværdisciplinære videnskabelige perspektiver på de teknologiske udfordringer.
6. Mål, effekt og perspektiver
Fremtidens professionelle skal uddannes til dels at kunne udvælge og anvende nye digitale muligheder i det daglige arbejde, dels at kunne udforme fremtidens teknologi. På mange måder er der tale en genopfindelse af rollen som professionelle. Lykkes det at få udviklet og forankret denne nye digitale professionelle, vil det have betydning for den enkelte borger og for velfærdssamfundet i sin helhed:
Borger:
Målet er, at anvendelse af nye digitale løsninger ikke kun erstatter de eksisterende velfærdsydelser, men udvikler og målretter løsningerne til den enkelte borgers individuelle behov, kompetencer og ønsker. Digitale løsninger vil, hvis implementeret rigtigt, ud over at erstatte den pågældende velfærdsydelse fx kunne give øget medbestemmelse og handlingsmuligheder.
Professioner:
Målet er at nytænke anvendelse af professionernes menneskelige ressourcer i arbejdet med digital understøttelse og læring. Effekterne kan fx være mere effektive arbejdsgange, et forbedret arbejdsmiljø og bedre mulighed for at yde en individualiseret service.
Virksomheder:
Målet er, at danske virksomheder vil opleve en vækst i både nationalt og internationalt salg. Ved at de danske virksomheders teknologi er udviklet i tæt samarbejde med aftagere og brugere, vil den kunne adskille sig fra konkurrenternes. De danske teknologivirksomheder vil således have en konkurrencemæssig fordel ved at kunne tilbyde mere end en teknologi, hvilket vil kunne afsættes på både hjemmemarkedet og eksporteres.
Samfundet
Målet er, at der udover et kvalitativt løft af velfærdsydelserne også opnås en betydelig samfundsøkonomisk gevinst, dels gennem en bedre ressourceudnyttelse inden for velfærdsområderne og dels gennem øgede indtægter på baggrund af en øget eksport og vækst.
Kontaktperson Tobias Høygaard Lindeberg, Prodekan, Professionshøjskolen Metropol THLI@phmetropol.dk
Kilder
9 OECD (2016): An OECD Horizon Scan of Megatrends and Technology Trends in the Context of Future Research Policy, Danish Agency for Science, Technology and Innovation
10 Cevea (2015): 876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering, http://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/notat_automatisering.pdf - lok. marts 2016
11 Eriksen, K.K. et al (2015). "Velfærd, teknologi og læring: i et professionsperspektiv", UCSJ Forlag
12 Regeringen, KL Danske Regioner (2011): Den digitale vej til fremtidens velfærd – Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 – 2015,
13 Ibid
14 Andreasen, B.B. (2003). Læsning for alle – følgeforskning vedr. ITMF-projekter om faglig læsning med it-støtte, I og II. Hinnerup og Purhus Kommune
15 Hattie, J. (2009): Visible Learning: A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement, Routledge.
16 Tulodziecki, Gerhard (2010). „Standards für die Medienbildung als eine Grundlage für die empirische Erfassung von Medienkompe-tenz- Niveaus“ In: Herzig, Bardo, u. a. (Hrsg.): Jahrbuch Medienpädagogik 8. Wiesbaden 2010, s. 81 – 101
17 Mayer, R.E. (2010). “Learning with technology”,i: Dumont, H.; Istance, D. og Benevides, F. (red). Nature of Learning. Using Research to Inspire Practise. OECD, CERI.
18 Ringstaff, C.; Kelley, L. (2002). The Learning Return on Our Educational Technology Investment: A Review of Findings from Research
19 Salomon, G. (2002). “Technology and Pedagogy: Why Don’t We See the Promised Revolution?”, in: Educational Technology 42 (71-75)
20 Folkeskolen.dk (2013): Ny forskning: Tænk rum, børn og didaktik sammen med it - http://www.folkeskolen.dk/531724/ny-forskning-taenk-rum-boern-og-didaktik-sammen-med-it - lok. marts 2016
21 Skaksen, Jan Rose (2014): Velfærdsteknologi skal dokumenteres, KORA - http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i9631/Velfaerdsteknologi-skal-dokumenteres - lok. marts 2016
22 KL (2013): Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi - http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_65723/cf_202/Kortl-gning_af_udfordringer_i_forbindelse_med_impl.PDF - lok. marts 2016
23 Rychetnik L, Hawe P, Waters E, Barratt A, Frommer M. A glossary for evidence based public health. Journal of Epidemiology in Community Health 2004; 58:538-545
24 Sundhedsstyrelsen (2007). Evidens i forebyggelsen
25 DI Analyse (2014): Danmark tilbage på vidensporet 3, - http://di.dk/Shop/Publikationer/Produktside/Pages/Produktside.aspx?productId=10866 – lok. marts 2016
26 Goldfinger (2012): Can we bridge the ’Knowing-Doing-Gap’ Psychiatric Services 63 (12)
27 Fixen et al. (2005): Implementation Research: A Synthesis of the Literature, National Implementation Research Network, University of South Florida
28 Metx & Bartley (2012): Active Implementation Frameworks for Program Succes, Zero to Three
29 Wirtz, B.W., Daiser, P. (2016) A meta-analysis of empirical e-government research and its future research implications
30 DAMVAD (2012), Professionshøjskolerne: Et potentiale for innovation
31 Nilsen (2015): Implementeringsforskning - en introduktion (i) (i) Albers, Høgh & Månsson (2015): Implementering – fra viden til praksis på børne og ungeområdet, Dansk Psykologisk Forlag
32 Center for Velfærdsteknologi (2013). Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi
33 Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger (2013), ANBEFALINGER
34 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008), IKT - En undersøgelse af offentlig dansk forskning
35 Informations- og kommunikations teknologi (IKT) - INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018