1. Resumé:
I Danmark er der, som i mange andre lande, store udfordringer forbundet med grupper, der er i en udsat position på grund af sociale forhold, sygdom, handicap eller alderdom. Det er forbundet med omkostninger for den udsatte borger, ligesom det er samfundsøkonomisk omkostningsfuldt. Derfor er det afgørende at skabe en sammenhængende indsats på tværs af professioner, institutioner og sektorer, der mobiliserer/inddrager borgerne på en måde, der i videst muligt omfang sikrer den videre forankring og livsduelighed, når systemet og de professionelle ikke længere er der.
Danmark har historisk unikke muligheder for at understøtte disse grupper og skabe social mobilitet fx gennem gratis uddannelse. Mulighederne består også i udvikling af innovative tværprofessionelle velfærdsløsninger tæt på borgerne. Gennem systematisk kobling af forskning, uddannelse og borgerinddragende indsatser, vil man kunne mindske de samfundsmæssige omkostninger til udsatte børn, unge og voksne og give dem et bedre liv. Professionshøjskolerne kan her spille en afgørende rolle med deres tætte kendskab til praksis og bidrage med forsknings-og udviklingsaktiviteter, der kobler aktører på tværs af sektorer.
Professionshøjskolerne kan bidrage med anvendt forskning, der skaber en øget indsigt i hvilke indsatser på social- og sundhedsområdet, der virker bedst og mest ressourceeffektivt. Dermed får flere borgere uddannelse og flere gode og sunde år, hvoraf flest muligt bruges i beskæftigelse, ligesom professionshøjskolerne kan sprede den nyeste forskningsviden igennem uddannelse og efterud-dannelse af de professionelle, der arbejder med udsatte grupper.
2. Samfundsudfordringer og muligheder
Et højt uddannelsesniveau fremmer sundhed, mobilitet og trivsel, herunder forebyggelse og hånd-tering af pædagogiske, sundhedsmæssige og sociale problemstillinger. Fremme af det nationale uddannelsesniveau kan således bidrage til et samfund med borgere, der ikke bare trives og har høj livskvalitet, men som også er produktive og bidrager til samfundet. Omvendt er det forbundet med lav livskvalitet og betydelige udgifter for samfundet, når det ikke lykkes at forebygge eller håndtere sociale- eller sundhedsmæssige problemer (38). Det kan være ældres sociale problemer (39), unges marginalisering (40), handicappedes psykiske problemer, nyligt udskrevne patienters tilbagefald (særligt ældre (41)) eller arbejdsløshed (42).
Når det ikke lykkes at løse velfærdsproblemer, skyldes det dels en mangel på effektive metoder til at håndtere problemerne, dels manglende viden om, hvordan kendte metoder implementeres i stor skala og kombineres. (43) Udsatte gruppers problemer er ofte af kompleks karakter. Fx kan en udsat borger eller familie have behov for støtte fra både sundheds- og socialsektoren og forskellige afdelinger inden for disse. Dermed vil en bred vifte af fagprofessionelle inden for de forskellige sektorer være involveret. Det er ressourcekrævende for det offentlige, de professionelle og ikke mindst den udsatte borger eller familie. Problemstillinger som disse kan oftest forebygges og afhjælpes af tidlig opsporing og langsigtede indsatser på tværs af traditionelle skel mellem sektorer og faggrænser. (44) Hvis mulighederne skal udnyttes, kræver det en kvalificering af og viden om de tværprofessionelle og effektive indsatser, herunder hvordan inddragelse af borgerne kan sikre effektivitet i udviklingen af nye velfærdsløsninger. Særligt når det omhandler udsatte borgere, er der eksempler på, at godt samarbejde mellem de professionelle skaber færre sociale problemer (45). Det kræver dog viden og uddannelse af de professionelle.
Senest har Danmark oplevet en større tilstrømning af flygtninge, der i de kommende år kan forventes at have stigende betydning for den danske velfærdsstat. Flygtningene kan blive værdifulde borgere i det danske samfund. Men det kræver, at deres integration og inklusion på det danske arbejdsmarked og i civilsamfundet understøttes.(46) Succesfuld integration af nye borgere fordrer i vid udstrækning de samme initiativer, metoder, interventioner og tværsektoriel tænkning som ved andre udsatte grupper.(47)
3. Forskningsbehov
Der er i disse år sket en betydelig opbygning af viden om effektive indsatser inden for hele vel-færdsområdet. Samtidigt er det tydeligt, at effektive indsatser ikke spredes af sig selv, og at de langt fra altid virker uden for de meget velafgrænsede rammer, de er afprøvet i (48). Det gælder fx, når socialt udsatte har sammensatte problemer, eller patienter har flere kroniske sygdomme. Der er derfor behov for at styrke denne videnopbygning, så de indsatser, der i dag hviler på en sporadisk og fragmenteret viden, i stedet baseres på systematisk og anvendelsesorienteret forskning, der kan sige noget om effekterne af indsatserne i praksis.
Inden for fx det tværprofessionelle samarbejde om udsathed hos børn og unge er der kun i begrænset omfang gennemført forskning, som ser på effekten af samarbejdet om børn, unge og deres familier. Desuden mangler der systematisk praksisnær videnproduktion om, hvordan børn og familier mødes og inddrages i det tværprofessionelle arbejde. I den kommunale praksis udfoldes et væld af forskellige samarbejdsmåder og - modeller, som børn, unge og forældre må orientere sig i, men der er få undersøgelser af relationen mellem professionelle, børn og forældre i samarbejdet. Der mangler tillige viden om, hvordan det tværprofessionelle samarbejde opleves af børn, unge og deres forældre, og hvorledes børn, unge, forældre og deres netværk kan inddrages i at tilrettelægge en indsats, som målrettes de konkrete behov og udfordringer, der skal adresseres, for at de kan deltage aktivt i skole-, uddannelses- og samfundsliv.
For at realisere de potentialer, der ligger i at identificere mere effektive metoder, er det afgørende at opbygge viden om, hvordan indsatserne kan udbredes, implementeres og virke i sammenhæng. Forskningen viser, at fx børn, unge og deres forældre ofte ikke inddrages i tilrettelæggelsen af den indsats, de har brug for, hvilket er en tendens, der også ses i forhold til andre udsatte grupper. Borgerperspektivet er således ofte fraværende i konkrete undersøgelser, hvilket kan have stor betydning for indsatsens senere effektivitet.
Konkret er der behov for mere:
- praksisnær viden om, hvilke tilgange og hvilke modeller for tværgående samarbejde, der har størst effekt i forhold til forskellige målgrupper
- viden om, hvordan borgere og civilsamfund kan inddrages aktivt i udvikling og udfoldning af løsninger, således at praksis kan kvalitetsudvikles, effektiviseres og differentieres i forhold til den enkelte brugergruppes behov
- viden om langvarige indsatser, der har sigte på med tiden at få en lavere grad af involvering i borgernes liv, fx i rehabiliteringsindsatser eller i arbejdet med udsatte familier
- viden om de forhold, der fremmer samarbejde mellem systemer, myndigheder og professionelle, herunder delt terminologi
- viden, der kan udvikle effektivitet og kvalitet af den offentlige sektor og fremtidens vel-færdsydelser, herunder ift. efterspørgselsorienterede ydelser, differentierede løsninger, mobilisering af ressourcer hos borgere, i civilsamfund og gennem sektorsamspil og samspil med slutbruger
- viden der kan medvirke til at skabe styrkede lokalmiljøer med vækst. Trivsel og borgerinddragelse – herunder også viden om, hvordan man kan skabe og understøtte nye typer af værdiskabende samspil på tværs af sektorer: offentlig-privat; system-civilsamfund etc.
4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen
Det er en selvstændig pointe, at den viden, der produceres må basere sig på en forståelse af både borgerens og den professionelles adfærd samt deres konkrete udfordringer, hvis det skal sikres, at viden omsættes i en professionel sammenhæng. Det er derfor væsentligt, at udvikling af ny viden inddrager både nationale og internationale forskningsmiljøer, professioner og borgere.(49) Der vil være en øget sandsynlighed for, at en forskningsindsats gør en forskel, hvis den initieres gennem virkemidler, der fremmer samarbejde mellem forskningsmiljøerne på universiteter (og sektorforsk-ningsinstitutioner), professionshøjskolerne, praksis og borgere.
Velfærdsområdet er af gode grunde stærkt reguleret og ofte forskelligt organiseret fra fx. kommune til kommune. Både regulering og organisering kan have stor betydning for implementeringen og den brede omsætning af forskning. Et eksempel er, at hvor det er muligt at udveksle information om borgere inden for samme forvaltning, kræver det samtykke fra borgeren, hvis informationer skal udveksles på tværs af forvaltninger eller myndigheder. Det er således væsentligt, at der bliver taget eksplicit stilling til dette forhold i udviklingen af en tværprofessionel og -sektoral indsats.
Uddannelserne er en særlig væsentlig aktør i forhold til at omsætte og sprede ny viden inden for dette område. Hvis professionelle skal tænkes i sammenhængende forløb, vil det være afgørende, at de undervises i sammenhænge, der fremmer dette. Undersøgelser viser, at de fagprofessionelle ofte iværksætter tiltag ud fra deres egen forståelsesramme.(50) Politiet tilbyder straf, skolen tilbyder normalklasse eller specialtilbud, forvaltning tilbyder økonomisk og social støtte, opholdssteder tilbyder opdragelse osv. Fælles er, at tilbuddene i mindre grad rummer forebyggelse og trivsels-fremme, og at der mangler samarbejde, kommunikation og forståelse mellem de fagprofessionelle grupper. Ny forskning skal sikre, at relevansen og kvaliteten af grunduddannelse og efter- og vide-reuddannelse svarer til de udfordringer, der møder de fagprofessionelle i praksis.
Et eksempel med betydning for implementering af forskningsindsatsen findes i Odense kommune. Her udvikles forsøg med nye måder at organisere samarbejdet mellem kommune, almen praksis og sygehuse. Fokus er på en tidlig indsats og inddragelse af borgeren med henblik på at skabe et sammenhængende patientforløb understøttet af et samlet og proaktivt sundhedsvæsen. Målgruppen er ældre medicinske patienter og borgere med stress, angst og depression. Kernen i projektet er relationen mellem faggrupper, der indgår i tilvejebringelse af en kerneydelse, og udvikling af handlingsplaner, som overskrider de funktionelle grænser mellem de deltagende fagprofessionelle. Der mangler forskningsmæssig belysning af, hvad relationel koordinering betyder for den professi-onelle faglighed og kvalitet. En sådan forskningsindsats kan omsættes direkte til kompetenceudvik-ling af kommende fagprofessionelle i professionshøjskoleregi, ligesom erfaringer, videnudvikling og forskning i forhold til relationel koordinering vil kunne overføres til alle andre sammenhænge, hvor en tværprofessionel indsats er ønskværdig.
Ovenstående viser, hvorledes der arbejdes med forhold af betydning for implementering af forsk-ningsindsatser. De peger i retning af behov for tilvejebringelse af et tæt samspil mellem forskning, uddannelse og den daglige praksis, hvor viden skal understøtte de tværprofessionelle og innovative indsatser.
5. Danske forudsætninger
I Danmark er der en række unikke muligheder for at kvalificere tværprofessionelle og innovative indsatser over for udsatte grupper gennem koblinger af uddannelse, anvendt forskning og praksis. Social- og velfærdsforskning udgør omkring 3 pct. af de samlede offentlige FoU-udgifter og 3 pct. af de samlede, offentlige FoU-årsværk i Danmark, og udsatte børn og unge, sociale forhold og arbejdsmarked samt sociale forhold i relation til sundhed er nogle af de største forskningsområder, alle med over 70 årsværk. Forskningen er imidlertid ikke organiseret i et samlet miljø eller på en enkelt type institution, men derimod spredt ud på universiteter, sektorforskningsinstitutioner og professionshøjskoler. 88 % af forskningsenhederne indgår dog i formaliserede samarbejder med hinanden eller andre fortrinsvist nationale parter.(51)
På professionshøjskolerne gennemføres forskningen overvejende inden for de enkelte fag, hvilket vil sige lærer, socialrådgiver, pædagog, professionsbachelor i offentlig administration, ergotera-peut, fysioterapeut, bioanalytiker, radiograf, professionsbachelor i ernæring- og sundhed samt sygepleje. Alle de nævnte professionsuddannelser vil kunne drage nytte af forskning inden for områ-der som sundhedsfremme, forebyggelse, understøttelse af socialt udsatte grupper mv., ligesom forskning om det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde vil være af betydning for udvik-lingen af uddannelserne.
6. Mål, effekt og perspektiver
Social- og velfærdsområdet udgør en stor andel af den offentlige sektor i Danmark og sociale problemer fører ofte menneskelige og samfundsmæssige omkostninger med sig som lav uddannelse, høj ledighed, kriminalitet, større brug af sundhedsydelser m.v. I et livslangt perspektiv er de afledte konsekvenser betydelige for individet og samfundet.
Professionshøjskolernes forskning spænder over områder og faggrupper, der er nøglen til en samlet effektiv og innovativ tværprofessionel forebyggelse og indsats, og indbefatter både førskoleal-deren (pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere), skole og dagtilbud (pædagoger, lærere, socialrådgivere), handicapområdet, det somatiske og psykiatriske sundhedsvæsen (pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og øvrige sundhedsprofessioner), understøttelse af arbejdsmarkedstilknytning samt ledelse og forvaltning (socialrådgivere, administrationsbachelorer). Styrken ved dette er bl.a. muligheden for tidlig opsporing, forebyggende og sammenhængende indsatser, der på tværs af områder kan iværksætte forsknings- og udviklingsindsatser, der behandler sociale- og sundhedsorienterede indsatser vedr. inklusion, rehabilitering, tværgående borgerforløb, sundhedsfremme og forebyggelse.
En indsats, som kan løse op for nogle af disse problemstillinger, vil således have stor betydning for både den enkelte borger og samfundet som helhed. Helt konkret har Rockwool Fonden anslået, at fx. udsatte unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har livslange konsekvenser for de unge selv og koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året (52).
Kontaktperson Direktør for VIA, Erik Hygum, eh@via.dk
Kilder
38 Fx. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016): Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge
39 Fx. Månedsskrift for Almen Praksis September (2013): Ensomhed i alderdommen- Ældres ensomhed kan opspores – og lindres
40 Fx. Center for Ungdomsforskning v. Katznelson, Jørgensen & Sørensen (2015): Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? & FTF (2014): Udsatte unge uden job koster samfundet 105 milliarder
41 Fx Dansk Sygeplejeråd (2011): Hver femte gamle patient indlægges igen
42 Fx. Politiken (2013): Ledighed giver højtuddannede store fysiske og psykiske problemer
43 Common Guidelines for Education Research and Development A Report from the Institute of Education Sciences, U.S. Department of Education and the National Science Foundation August 2013 og Fixen et al. (2005): Implementation Research: A Synthesis of the Literature
44 KL (2015): De udsatte børn – Fremtiden er deres.
45 KORA: http://www.kora.dk/nyt-og-presse/nyheder/2015/samarbejde-paa-tvaers-hjaelper-udsatte-boern/
46 Fx. KL (2015): Kommuner samarbejder mere med frivillige om flygtninge.
47 Fx Task Force om Integration (2013): Målrettet integration – et fælles ansvar. Anbefalinger fra Task Force om integration
48 Fx. Sundhedsstyrelsen (2010): Implementeringsforskning om Forebyggelse - en baggrundsrapport.
49 FTF (2014), Viden i Praksis
50 (Fx Villumsen Trivselsmetoden Systime 2011)
51 Social- og Integrationsministeriet & Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012): Kortlægning af dansk social- og velfærdsforskning
52 Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016): Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge